Den kolde krig er stadig i fuld gang, og våbenkapløbet stormer hovedløst af sted. Den sovjetiske ubådskaptajn Marko Ramius begiver sig ud på jomfrurejsen med den højteknologiske ubåd ”Røde Oktober”, der er så lydløs, at den kan sejle under radaren for selv de mest sensitive amerikanske militærsystemer. Hvad hverken de sovjetiske eller de amerikanske myndigheder ved er, at Ramius har tænkt sig at hoppe af, når de nærmer sig USA og tage ubåden og alle dens hemmeligheder med sig til de vestlige magter. Det bliver en hæsblæsende jagt, da det går op for russerne, at deres største militære våben er ved at falde i hænderne på fjenden.”Jagten på ”Røde Oktober”” er en af de første bøger inden for technothrillergenren. Bogen opnåede enorm berømmelse over hele den vestlige verden og blev i 1990 filmatiseret med Sean Connery i hovedrollen. Den udkom første gang i 1982.Tom Clancy (1947-2013) var en amerikansk forfatter, der skrev en lang række militære thrillere, der foregår under den kolde krig. Hans bøger har solgt over 100 millioner eksemplarer verden over og flere af dem er blevet filmatiseret. Hans navn blev slået fast allerede i 1982, da hans debutroman, ”Jagten på ”Røde Oktober”” tog verden – inklusiv præsident Ronald Reagan – med storm.











