Vigulv Aspjord ville gerne, meget gerne vinde sine kollegers og sin omgangskreds' anerkendelse, og det lykkedes ham stort set også. Men det var ikke altid, han slog til, og derfor søgte han tilflugt til stimulanser. Ofte havde han en abnorm mangel på selvbeherskelse. Under påvirkning af alkohol eller andre rusmidler kunne han helt miste kontrollen over sig selv på grund af rene bagateller. Dette blev hans store ulykke.