I 2014 fik Bjørn Jacobsen konstateret demenssygdommen Alzheimers, kun 48 år gammel. Blot fem år senere døde han efter nogle år, hvor han forsvandt mere og mere ind i sig selv og mistede evnen til at kommunikere med sin omverden.
"Jeg ser dig stadig" er hustruen Julie Rubows hjerteskærende, barske og kærlige fortælling om langsomt at miste sin mand til en sygdom, der rammer flere og flere. Bogen er en historie om at få demens tæt ind på livet i en ung alder og ikke bare skulle kæmpe med sygdommen, men også med det system, der burde hjælpe og aflaste de pårørende.
"Jeg ser dig stadig" er en beretning om omsorg, smerte, sorg, afmagt og en kærlighed, der bliver ramt af forandring, når demensen sætter ind og langsomt skiller mennesker fra hinanden.
Julie Rubow og Bjørn Jacobsen blev landskendte, da de for nogle år siden lod DR følge Bjørns kamp mod demens i tv-dokumentarserien "En stille forsvinden".
Julie Rubow (f. 1967) er uddannet cand.scient.pol. og er direktør og ejer af Nybjerg Mølle ved Egtved. Hun er initiativtager til DR-dokumentaren "En stille forsvinden", som vandt Billed-Bladets guldpris 2020 som årets tv-dokumentar. Hun blev gift med Bjørn Jacobsen i 1995, og sammen har de fået tre sønner. Julie er foredragsholder og blogger om livet med Alzheimer.
ulla
10.7.2024
forfærdelig sygdom
Karina
5.1.2022
Så, En stille forsvinden, og MÅTTE høre bogen. Så godt skrevet, og fortæller også om et system der ikke fungere helt som det skal og burde være. Det er hårdt for alle i sådan en situation og af kærlighed vil man gøre alt for st hjælpe til det sidste med kærlighed og omsorg.❤️Håber Julie og drengene igen finder lykken, og mindes de dejlige stunder de har haft med hendes Bjørn og deres far. Virkelig god bog🥰
Ane
20.8.2021
Meget personlig og vedkommende fortælling. Jeg græd flere gange
For at skrive en anmeldelse skal du download appen