Flemming Sloth Andersen var indbegrebet af jysk politimand.
Med moderigtigt overskæg og stonewashed jeans slog han sit navn fast som ”Betjenten” i Københavns Politis Uropatrulje og blev kendt for sit dedikerede politiarbejde. Flemming Sloth Andersen var landet på rette hylde i dansk politi. Men den 18. maj 1993 forandrede alt.
For 30 år siden udbrød de værste uroligheder, der havde ramt Danmark siden krigens tid. I en regulær gadekamp endte desperate betjente med at affyre 113 skud mod demonstranter og ballademagere ved Sankt Hans Torv på Nørrebro, og siden fulgte hele seks officielle undersøgelser, som skulle afdække forløbet og ikke mindst den famøse skydeordre, som siden er gået over i Danmarkshistorien: "Skyd efter benene."
En af dem, der trak sit tjenestevåben – og brugte det – var Flemming Sloth Andersen. Han kom på avisernes forsider i cowboyjakke og med pistolen hævet. Han blev selve symbolet på 18. maj 1993. Som manden, der havde startet det hele.
I denne bog fortæller Flemming Sloth Andersen sin version. Hvad der gik forud for den dag, og hvad der gjorde ham til den, han er i dag. Om efterspillet, eksponeringen i pressen og de mange voldsomme hændelser, som i sidste ende gjorde, at han gik ned med PTSD – og fandt ud af, at man også kan have et meningsfuldt liv uden for dansk politi.
Pierre
20.7.2024
Vanvittig god bog og den er så godt fortalt at jeg skal høre den igen. Jeg kunne slet ikke slippe den da den først var igang. Wow et liv han har levet. Tak for din fortælling om dit liv og dine tanker.
Casper
13.4.2024
Tak for din tjeneste kære Flemming - TAK for ro og orden - TAK fordi du kæmpede d.18 maj, og forsøgte at gøre det som politiet i sin fulde ret må og skal gøre, når liv og lemmer er i livsfare!!! Skandalen er, at I betjente ikke fik ryggen dækket, at så mange år efter, kan være et problem!! I har gjort LIGE NØJAGTIG SOM I KUNNE OG SKULLE!! Tak for godt indblik 😉👍🏻💪🏻
Tina
27.2.2024
sikke et liv, og tusinde tak for dig.
For at skrive en anmeldelse skal du download appen