Dagene gik og Jacks enke havde mindre og mindre mad. Hun vidste ikke, hvordan hun skulle få mad til sine børn, og dog ønskede hun stadig ikke at være med i de andre kvinders fællesskab.
Hun havde aldrig hjulpet nogen og nu ramte det hendes børn. Enken havde snart ikke mere at føde sine børn med, så de begyndte at skrige højt af sult.
Til sidst satte de ældste i landsbyen sig sammen og diskuterede skrigene fra Jacks hus, men de kunne ikke finde på noget, der kunne stoppe dem. De besluttede så at gå til huset, hvor de fandt børnene og enken udmattede af sult.
Alle vidste, at dette skyldtes den måde, Jacks enke havde behandlet andre nødlidende, der var kommet til hende for at bede om mad, men som hun aldrig havde givet noget til.
En af de ældste mænd i landsbyen spurgte da Jacks kone:
”Prøvede du at bære en kalabas-krukke rundt til dine naboer eller familie, uden at nogen gav dig noget?”
Enken svarede, at det havde hun ikke prøvet endnu.
Om forfatteren
George Zeuthen er læreruddannet med historie, dansk og samfundsfag som linjefag. Stor rejseerfaring fra rejser rundt om i verden, blandet ud fra en nysgerrighed om, hvordan andre mennesker lever og tænker. Derfor denne samling folkeeventyr, der viser noget om, hvor ens vi mennesker tænker, uanset hvor vi bor.
Og så er han bedstefar og tilegner Kalabassen er for dig og mig til Gry og Liv.
