(0)

Karl klarer det selv

e-bog


Karl og Niels bor alene med deres mor, fordi deres far er død. Karl har lovet sin mor at passe godt på sin lillebror og sørge for han kommer i skole til tiden. En morgen, inden de skal i skole, har Niels meget ondt i maven. Men Karl tror han bare prøver at pjække. Da Niels bliver kørt på sygehuset, er Karl ked af, han ikke troede på ham – og han er meget bange for, at det er hans skyld, at Niels er blevet så syg.

"Karl klarer det selv" er en letlæsningsbog til de 9-11-årige.

Esther Skriver er født i 1926 i Ebeltoft. Hun er uddannet lærer fra Århus Seminarium i 1948, og begyndte i 1968 at skrive letlæsningsbøger for børn. I 1995 lagde hun navn til – og modtog som den første – Skriverprisen, der hvert år tildeles en skøn- eller faglitterær forfatter, der skriver læservenligt.