Triatleten Michelle Vesterbys storebror Mark var multihandicappet hele livet og døde, da han var i begyndelsen af tyverne. Så Michelle svømmer, cykler og løber for ham. Hun kan alt det, han aldrig kunne og aldrig prøvede. Og når tingene - hvad enten det er svært i livet eller hårdt i sporten - bliver rå, tænker hun på Mark, og det giver hende energien til at bevæge sig videre. Keep smiling, husker hun sig på, for hun har muligheden. At grave humøret frem selv, når det er allersværest er en form for indre GPS, en viljestyrke og en motivation.I denne meget ærlige bog fortæller Michelle om sin sport, om det, der ikke lykkes, og at blive mor, om håb og drømme, om morpoliti og det at blive hængt ud for at være en elendig mor, fordi man prioriterer sin profession. Om indimellem at vakle og miste troen på sin beslutning, og hvordan man finder tilbage til det, der føles rigtigt for en selv.