”Fornuften kender allerede evigheden, den var en del deraf, førend den nedsteg til mennesket; den skal blot erindre Gud igen. Dette kan lykkes i den grad, i hvilken mennesket befrier sig for legemets og lidenskabernes lænker. Menneskets vej til Gud bliver derfor en tilbagevenden, dets fremskridt et tilbageskridt.
Når mennesket således stiger op til guddommen, udvikles også dets individuelle dyder, og det bliver begunstiget af en klar viden om den evige, smukke og gode væren.”
Søren Kierkegaards filosofi og kristendomsforståelse bygger ikke blot på hans store kendskab til Bibelen som teolog. Mange steder i hans værker ser vi Platons indflydelse ganske tydeligt. Marie Mikulová Thulstrups bog undersøger forskellige af Kierkegaards største værker og viser, hvordan han er påvirket af Platon og hans begrebsforståelse. Bogen udkom første gang i 1970.
Marie Mikulová Thulstrup (1923-2013) var en dansk-tjekkisk forfatter og forsker, der skrev en lang række bøger om teologi, filosofi og idehistorie. Hendes forfatterskab kredser især om Søren Kierkegaards filosofi og kristendomsforståelse.
