Romanen beskriver Danmarks alvorlige sikkerhedspolitiske og beredskabsmæssige sårbarheder i en tid præget af global ustabilitet og hybrid krigsførelse. Forfatteren retter hård kritik mod skiftende danske regeringers håndtering af olieforureningsberedskabet, forsvaret, efterretningstjenesterne og kriseberedskabet især med fokus på inkompetence, politiske skandaler og tillidsbrud med internationale allierede som USA og NATO.

Forsvaret beskrives som misligholdt, nedslidt, underfinansieret og præget af elendig personaleledelse og deraf mandskabsmangel. En dysfunktionel organisation og svigtende beredskabsplaner.

Grønland og Arktis nævnes som særligt sårbare områder, hvor Danmark ifølge forfatteren har svigtet sine forpligtelser, hvilket nu fører til amerikanske krav om større kontrol.

Romanen varsler, at Danmark fremstår som et svagt led i NATO og potentielt mål for destabilisering i en ny, barsk verdensorden.