(1)

Kvart i sex SPECIAL – afsnit 100, med Esben Dalgaard og Ditte Ylva

lydbog


Denne særlige lejlighed kræver noget særligt. I anledningen af 100-afsnitsjubilæet bliver vi forkælet med en hel times tilbageblik - set med nye øjne. Et skønt potpourri i skønsomt selskab. I anledningen af jubilæet får vi nemlig besøg af skuespillerne Esben Dalgaard og Ditte Ylva, der får den ære at dreje håndtaget på tombolaen og tilfældigt trække "analsex – for mænd", "menneskets bedste ven", "køber du sex?" eller et af de andre 100 emner, vi har vendt i Kvart i Sex gennem tiden. Hurra!

‘Kvart i sex’ er et sjovt og seriøst sex-udviklingsprogram for voksne. De to praktiserende sexologer Amanda Lagoni og Asgerbo er kontante, kærlige og konkrete i deres snak om det, vi alle oplever og kender til, når det kommer til sex, kærlighed og parforhold - også det, der er svært og gør ondt. Amanda Lagoni og Asgerbo deler ud af deres viden og erfaring, og giver dig konkrete redskaber og råd til et bedre sexliv. Alt det på bare et kvarter!

Amanda Lagoni er uddannet og certificeret Sexolog og Parterapeut fra Sexologiskolen ‘Mercury Uniflow’ på Islands brygge. Hun driver sin egen klinik i København. Derudover holder hun workshops, foredrag og skriver for magasinet Chrichri.dk.

Asgerbo er certificeret sexolog med speciale i funktionsnedsættelser og mandens seksualitet, og er ophavsmand til handisex.dk. Asgerbo arbejder med alle aspekter af seksualiteten for mennesker med nedsat funktionsevne og underviser derudover også hjælpepersonale, pårørende og fagfolk.