Hr. Blank søger lægehjælp hos dr. Leuning, ikke fordi han er decideret syg, men fordi han er nervøs. Den gode doktor er ikke et sekund i tvivl om diagnosen: Blank er ved at blive gammel:
"Blank: Det synes altså at være en uhelbredelig sygdom.
Leuning: På ingen måde. Jeg kan foreskrive dig et virksomt lægemiddel.
Blank: At slå mig ihjel straks måske.
Leuning: Ikke fuldt så barbarisk. Nej, at gifte dig.
Blank: Det kommer omtrent ud på ét."
Bogen er skrevet i og med samtidens sprog og retskrivning.
