Agnes planlægger et storslået bryllup for Jenny og Gerhard, men Emily glæder sig ikke. Hun er overbevist om, at Gerhard ikke har ændret sig. Erling derimod mener, at det er Gerhard, der risikerer at blive såret – Jenny er trods alt sin mors datter. Samtidig er Rebekka stadig besat af tanken om hævn over Emily, og Konstanse tvinges til at vælge side.
Midt i forberedelserne mærker Jenny tyngden af det ansvar, der følger med ægteskabet – for det handler ikke kun om kærlighed, men også om slægt, arv og forventninger, hun ikke er sikker på, hun kan eller vil indfri.
ROSENHAVEN er en medrivende og dramatisk fortælling om hotelejeren Emily og hendes familie i 1800-tallets Norge – en historie om kærlighed, hemmeligheder og skæbnens forunderlige veje.
LILJEKRANSEN er 30. bind ud af 88 bind i serien ROSENHAVEN.






















