3.0(1)
Alohomora

LUMOS: Mosaik (Fangen fra Azkaban #18-19)

Denne Lumos-episode er en magisk mosaik, hvor vi sammen udforsker Harry Potter-universets dybder og detaljer fra forskellige vinkler.

Først dykker vi ned i kapitel 19 gennem læseøvelsen Pardes, hvor vi undersøger en tilfældigt udvalgt passage lag for lag; fra det helt konkrete til det mystiske og symbolske. Hvad gemmer sig mellem linjerne, og hvordan kan vi forstå passagen - og hele bogserien - på flere niveauer?

Dernæst dykker vi ned i posen med multismagsbønner og finder en diskussion om oversættelser. Vi ser nærmere på nogle af de mest opsigtsvækkende og udfordrende oversættelsesvalg, og går blandt andet i dybden med, hvordan sproglige variationer i de forskellige udgaver af bøgerne påvirker vores oplevelse af Harry Potter-bøgerne og karaktererne deri.

Til sidst lander vi i Hedvigs hjørne, hvor vi svarer på et spørgsmål fra Katrine. Hun undrer sig over den profeti, som Trelawney leverer under Harrys eksamen i spådom i kapitel 16: Gad vide, om Voldemort kender til den - og hvad ville der mon ske, hvis han gjorde?

Inspiration til videre læsning:

Oversættelsens kunst | litfix

Dovendyrsgrebet, mariemagikiks og skumfluer

https://www.tralalit.de/2020/09/23/harry-potter-und-die-muggel-uebersetzung/

Alohomora

Var du også vild med Harry Potter-bøgerne, og er du klar på endnu mere magi?

I ”Alohomora” læser veninderne Rikke og Marie J.K. Rowlings ikoniske troldmandsbøger og låser op for den magiske verdens temaer, symboler og hemmeligheder gennem hvert kapitel.

Uanset om du er en rendyrket Hermione Granger udi magiske studier eller netop er trådt ind på Hogwarts, er der plads til alle ved dette Gryffindor-langbord. Der bliver nærlæst og nørdet med detaljer, og hvis du er bidt af en gal magiker, er dette podcasten for dig.

Følg med på Facebook: Alohomora

Følg med på Instagram: alohomorapod

Rikke Kier (f. 1985) er uddannet cand.mag i dansk og klassiske studier og arbejder med Internationale Uddannelsesprogrammer i Uddannelses- og Forskningsstyrelsen. Hun bor i Odense, og hendes primære Hogwartskollegie er Hufflepuff.

Marie Østergaard (f. 1987) er uddannet cand.mag. i dansk og idræt og arbejder som læsevejleder og gymnasielærer. Hun underviser i dansk og idræt. Hun bor i Odense, og hendes primære Hogwartskollegie er Gryffindor.

Kom i gang med denne bog i dag for 0 kr.

  • Få fuld adgang til alle bøger i appen i prøveperioden
  • Ingen forpligtelser, opsiges når som helst
Prøv gratis nu
Mere end 52.000 mennesker har givet Nextory fem stjerner i App Store og Google Play.