Felix og Simone flygter fra de kødsultne bæster. De søger tilflugt i et lille hus i udkanten af skoven, hvor de møder Vita. Hun kender alt til ulvene. Faktisk har hun jaget dem i årevis.

Vi rækker hænderne afværgende i vejret og træder et par skridt baglæns.

”Og hvem gemmer sig så her?” spørger hun og vifter med geværet mod Fabian.

”Fa-Fabian,” stammer Fabian og kigger forsigtigt frem.

”Og er Fabian smittet?” Vita sætter geværtuden mod hans pande.

”NEJ!” råber Simone og jeg i kor.

”Lad nu drengen selv svare.” Hun smiler og lægger hovedet på skrå. ”Er du smittet, lille … store Fabian?”