’’Mit store smukke had’’, skriver Victoria Benedictsson i et brev. Hvad hadede hun? At være fængslet i sin identitet som kvinde, kone og mor, og ikke at have lov til bare at være menneske, forfatter og frit individ.
Victoria Benedictsson – eller Ernst Ahlgren, som hun valgte at kalde sig selv med et pseudonym – afprøvede sin seksualitet, sit hjerte, sin pen, gang på gang, for at se, om hun kunne leve op til sine egne krav til livet og livets krav til hende. På bare nogle få år gik hun fra at være en ubemærket postmesterfrue og mor til seks til at være en af 1880ernes mest lovende forfattere, som færdedes i København og Stockholms saloner med datidens store mænd: August Strindberg, Henrik Ibsen og Georg Brandes.
Hendes uforudsigelighed og hendes selvstændighed har optaget læsere helt op til vores dage. Ligesom hendes selvmord: Døde hun af ulykkelige kærlighed til Georg Brandes? Eller som følge af et overgreb i hendes barndom? Eller var selvmordet resultatet af, at hun ikke kunne finde sin plads i datidens patriarkat?
Om forfatteren:
Svenske Elisabeth Åsbrink er journalist, kulturdebattør og forfatter til flere fagbøger og romanen "Forladtheden" (da. 2021). Hun har modtaget en række prestigefyldte priser, bl.a. Augustprisen og Kapúscinski Award, Dansk-svensk Kulturfonds kulturpris og Samfundet De Nios pris.
