Året er 1971. En familie på tre sidder i en dagligstue i Sønderjylland og følger den legendariske boksekamp mellem Muhammad Ali og Joe Frazier. Men efterhånden som kampen skrider frem, bliver den hyggelig stemning afløst af en dyster aggressivitet, og snart befinder fader og søn sig i deres livs opgør. Ved kampens slutning er familien opløst.
Erling Jepsen (f. 1956) er en dansk forfatter og dramatiker. Erling Jepsen er oprindeligt født og opvokset i Sønderjylland. Barndommen og egnens marsklandskaber er tilbagevendende temaer i Erling Jepsens romaner og radio- og skuespil. Han debuterede i 1977 med radiospillet Kiks med kniv og gaffel og som romanforfatter med bogen Ingen grund til overdramatisering i 1999. Erling Jepsen fik for alvor sit folkelige gennembrud med den delvist selvbiografiske roman Kunsten at græde i kor fra 2002, som blev filmatiseret i 2007.
Erling Jepsens bøger og radio- og skuespil er ofte præget af en underfundig og underspillet humor, selv når temaerne er alvorlige. Han formår at udstille mennesket i al dets groteske, forstillede og absurde væren på en spidsfindig og næsten tilgivende måde, der sætter sine spor hos læseren.
Ud over Kunsten at græde i kor er også romanen Frygtelig lykkelig fra 2004 blevet filmatiseret i 2008. Erling Jepsen er blevet hædret med flere priser og legater, blandt andet Jeanne og Henrik Nathansens Mindeledat i 1999, Danske Dramatikeres Forbunds Hæderspris i 2002 og den prestigefyldte Holberg Medaljen i 2004.