Unge Nathalie Svensson er en serie af kortere forhistorier til Jonas Moströms populære krimi-bestseller om den ukuelige psykiater og profiler Nathalie Svensson.
Da Nathalie og hendes studieveninde Louise skal udføre deres første anatomiske dissektion, får Nathalie et chok. Hun står nemlig med liget af en patient fra det plejehjem, hvor hun arbejder. Men hendes vejleder synes, hun skal forsøge at gennemføre dissektionen. I ligets mave ligger et hukommelseskort fra et kamera, og uden nærmere eftertanke putter Nathalie fundet i lommen.
Hukommelseskortet viser sig at indeholde billeder, der afslører, at en tidligere professor på universitetet, nobelpristageren Claus Jung, er skyldig i en chokerende forbrydelse. Professoren blev likvideret på sit kontor tre år tidligere, men mordet er stadig uopklaret. Nathalie og Louise beslutter sig for at finde ud af, hvordan de afslørende billeder fandt vej til den døde mands mavesæk. Hvad er sammenhængen mellem billederne og mordet på professoren?
Når de døde taler er tredje del i serien om den unge Nathalie Svensson, som kan læses uafhængigt af de andre bind.