Undrer du dig også over, hvorfor graviditetsbøger handler om babyen og ikke om dig? Vil din mand også kalde jeres søn Rottigan, mens du er mere til Pernille? Og har du følelsen af, at alle dine veninder kollektivt har udeladt et par detaljer omkring det dér med at være gravid?
Så er "Overlevelsesguide for gravide" bogen for dig.
Bogen er en humoristisk fortælling om graviditeten fra en vordende mors synspunkt. En fortælling om alle de sære, besynderlige og klamme ting, som kan ske under en graviditet. En fortælling fuldstændig uden filter, men med rigeligt bid. Denne bog handler om at bide i toiletmåtterne, at prutte som en krigsgasmaskine, kæmpe fremmede menneskehænder væk og shoppe uformeligt graviditetstøj – og samtidig er det en guide til at overleve alle disse ting med et minimum af fornuft i behold.
"Overlevelsesguide for gravide" er også bogen, hvor der stilles alle de spørgsmål til en læge og en jordemor, som man ikke selv tør spørge om i den virkelige verden. Hvad gør I med bæen, hvis jeg skider under fødslen? Behøver I virkelig veje mig, når jeg er gravid? Hvor skal manden stå under fødslen? Er det virkelig min baby, man kan se med scanneren? Og hvorfor fortæller alle mig historier om bristninger fra hul til hul?
Mie Møller Storm er født i 1987 og mor til to. Hun arbejder som kemiker og har en ph.d. i batterier. I 2018 udgav hun bogen "Politisk ukorrekte råd til mødre".
Camilla
20.1.2025
Jeg kan desværre overhovedet ikke relatere. Der tales blandt andet om: for stor vægtøgning, lysten til at grovspise usundt, følelsen af misundelse overfor sin partner fordi han må spise rød bøf, vredesudbrud og ikke at have lyst til sex. Der tales om at gravide kvinder på film er fake fordi de er slanke med en flot bold på maven (der er altså også “rigtigt” gravide, der ser sådan ud). Hun fortæller egne historier - blandt andet en om hvordan hun til fremmede mænd bad dem tjekke hendes røv og bryster ud - jeg forstod ikke hvor den adfærd og trangen til at have den fortælling med i bogen - det skulle ud fra fortællingen være en humoristisk tilgang til en måde at takle nogle bestemte situationer på - men jeg fandt det enormt upassende. Det er forskelligt fra kvinde til kvinde hvordan graviditet opleves og vi er forskellige personligheder, så jeg dømmer ikke - men selve bogen er ultra farvet af forfatterens egen oplevelse af graviditet og med en portrættering af de forskellige ting som værende åbenlyse for alle gravide. Det er ikke tilfældet. Så bogen, tænker jeg, er kun for dem, der har det ligesom forfatteren selv.
Charlotte
16.6.2022
Okay graviditets bog. Tror lidt jeg gik i gang for sent, for fik egentlig først rigtig noget ud af den da vi nåede 3. Trimester og frem. Så hvis man skal læse/lytte denne bog, så gå i gang så tidligt som muligt :)
Salli
26.4.2022
Fantastisk til at løsne stemningen op omkring alt det "klamme". Rart at høre dette inden man bliver gravid.
For at skrive en anmeldelse skal du download appen