På vej hjem er en roman om, hvor godt vi kender hinanden, om hvorvidt det er en menneskeret at få børn, hvad det betyder at være far, og om hvad der sker, når prisen for at elske nogen begynder at føles for høj.
I norske Sverre Henmos roman På vej hjem udrulles handlingen under en febrilsk køretur hjem fra en hytte. Thale og Magnus har været kærester i næsten ti år, og deres forhold er på prøve. Hun har en teenagesøn fra før de mødte hinanden, som er produktet af det, hun selv kalder “en vild uge i Grækenland”. Hun ved med andre ord ikke, hvem faren er.
Mens de er i hytten på fjeldet, bliver de ringet op fra sønnens basketkamp. Han er faldet om med hjertestop og er blevet kørt på hospitalet. I al hast kører de – med alkohol i blodet og med for høj fart – mod hospitalet, mens deres forhold, deres liv sammen og deres syn på børn og forældreskab udrulles.
Hun synes, “de” har et barn sammen, og han synes, “hun” har et barn. Han ønsker sig mere end noget andet et fælles barn og har svært ved at kapere sin stedsøns mørke hår og kraftige øjenbryn, som minder ham om Thales tidligere liv og hendes “vilde uge i Grækenland”.
Panikken i bilen stiger, mens sønnens tilstand forværres, og det viser sig, at Thale og Magnus har meget mere at tale om, end de var klar over. Parallelt med køreturen til hospitalet følger vi deres historie tilbage i tiden, til dengang de mødte hinanden.
