Fundet af en forslået og mishandlet ung kvinde i vaskekælderen i en boligblok i Aarhus sætter politikommissær Rolando Benito fra Østjyllands Politi på sporet af flere andre kvinders mystiske forsvinden i området nær Botanisk Have. Rolando har hele tiden frygtet, at de forsvindingssager ville ende på hans bord i Afdelingen for Personfarlig Kriminalitet, og da en af kvinderne findes død i Viby ved siden af en skraldespand, udvikler det sig til at blive mere kompliceret end ventet. Rolando er nødt til at tage imod hjælp fra en ny koordinerende enhed i politiet, som hjælper med drabsefterforskninger. Men det tager alligevel tid at gennemskue motivet og opklare drabssagerne. Lidt for lang tid, hvilket bliver skæbnesvangert for en af politiets egne.
Journalist Anne Larsen kommer ind i sagen gennem sit arbejde som vært for en ny tv-udsendelse, MHD CrimeWatch, som Media House Denmark har lanceret. Hun opdager en sammenhæng mellem offeret i vaskekælderen, de efterlyste kvinder og en rød kat, som spiller en særlig rolle. Samtidig må hun kæmpe med sine egne personlige familietraumer. Men hun kommer selv for tæt på, da hun som sædvanlig roder sig ud i problemer.
Som efterforskningen skrider frem, må både Rolando Benito og Anne Larsen se i øjnene, at de står over for modbydelige forbrydelser drevet af kynisme og en uhyggelig kvindehadsk subkultur, som er ved at brede sig.
Anonym
13.6.2023
Jeg opdaget serien ved et tilfælde.! Og efter jeg havde lyttet til denne bog måtte jeg simpelthen finde starten af serien. Jeg vil sige man skal høre fra start så fanger den helt vildt og glæder mig enormt meget til den næste kommer 👌
For at skrive en anmeldelse skal du download appen