Vi er i Grønland. Nuka er knap 16 år gammel, da hun bliver gravid og går ud af skolen. Nogle måneder efter Minik er født, flytter hun sammen med Arsuk, som er far til barnet. Men samlivet er ikke nemt, og de har begge sår på sjælen fra dengang, de var børn.
"Jeg går sammen med Magnus i gaderne og bliver træt i benene af al den sne, der ligger overalt.Jeg ved godt, at vi ikke kan gå her hele natten. Så jeg bestemmer mig for, at vi går ind i den næste opgang, vi kommer til.Da jeg åbner døren, står jeg og lytter, gider ikke gå ind et sted, hvor de larmer. Men den her opgang er stille. Der er kun den summende lyd af lyset, der er tændt. Om lidt går det ud, og der bliver stille igen. Vi er heldige: der en barnevogn i opgangen, hvor der er en dyne.Jeg tager den med op, da vi går op ad de mange trapper, vil lægge den tilbage, når det bliver morgen – vi låner den bare".
