Rejseholdet var oprindeligt en enhed af efterforskere, der skulle hjælpe politikredsene med opklaring af gårdbrande, men hurtigt blev afdelingen kendt i offentligheden som en eliteenhed, man satte ind, når det lokale politi stod over for særligt vanskelige drabssager.
Rejseholdets første store drabssag var mordet på den 22-årige Marie Sørensen, der fandt sted i Hjortshøj uden for Aarhus i 1902. Her blev Rejseholdet sat ind efter stor kritik af det lokale politiarbejde, som mange mente var behæftet med fejl.
Hele forløbet har flere paralleller til sagen om den 17-årige Emilie Meng, der i 2016 forsvandt efter en bytur og senere blev fundet dræbt. Her har det lokale politi også fået kritik for efterforskningen, og en udløber af sagen er, at der i det nye politiforlig nu er afsat penge til at oprette et nyt rejsehold af drabsefterforskere.
I dette afsnit undersøger vi, hvad der gik forud for oprettelsen af Rejseholdet i 1927 og hvordan afdelingen udviklede sig frem til 2. verdenskrig.
Rejseholdets Historie er en ny podcast-serie, der fortæller historien om det legendariske Rejsehold, der blev grundlagt i 1927 og nedlagt i 2002.
Afdelingen blev oprindelig grundlagt som en rejsende enhed, der skulle hjælpe det lokale politi med at opklare de mange gårdbrande, der hærgede i provinsen.
Det første rejsehold, der bestod af en leder og otte mand, nøjedes dog ikke med at efterforske gårdbrande. Hurtigt blev de kendt i offentligheden som et elitekorps, man satte ind, når de lokale politikredse stod over for komplicerede drabssager.
Løbende fik afdelingen nye opgaver, efterhånden som nye kriminalitetsformer kom til. I 1960erne kom der fokus på økonomisk kriminalitet og da narkoen – og den medfølgende narkokriminalitet – kom til landet i 70erne og 80erne, blev narko-efterforskningen afdelingens mest krævende og ressourcetunge afdeling.
I podcast-serien kan du møde tidligere efterforskere, der fortæller historien om en legendarisk afdeling i dansk politi.
Serien er produceret af MoxStory og Frederik Strand.
Studievært: Julie Giese
Reporter: Steffen Walton
Medvirkende: Frederik Strand og Per Kanding, Peter Skaarup






















Jaxx
12.11.2025
Spændende historie om rejseholdets start til slut.
Nicolai
26.9.2025
Rigtig god podcast meget spændende Glæder mig til at høre den næste
Laurine
24.8.2024
Lidt kedelig i starten men så bliver den lidt bedre.
For at skrive en anmeldelse skal du download appen