(0)

Skakten eller Gerhards eventyr

E-bog


Tre unge turister på rejse gennem Europa er nået til den tyske storby Dresden, som under anden verdenskrig blev bombet sønder og sammen af de allierede styrker. De tre unge mennesker forstår ikke tyskernes behov for hele tiden at forholde sig til deres fortid som krigsførende nation. I deres kedsomhed og for at få historien helt ind i kroppen, beslutter de sig for at lege nynazister. Undervejs bliver det foreslået, at man bygger en nazipark i Las Vegas, hvor besøgende som underholdning kan genopleve en af verdenshistoriens mest gruopvækkende perioder.

Christian Lollike (f. 1975) er en dansk dramatiker og instruktør. I sin kunst tager han ofte udgangspunkt i konkrete politiske begivenheder, hvilket er blevet til flere kontroversielle forestillinger. Især dramaet "Manifest 2083" om den norske massemorder Anders Behring Breivik medførte stor omtale og debat fra både den danske og internationale presse.

Christian Lollike har modtaget adskillige Reumert-priser for sit virke som dramatiker og iscenesætter, ligesom han har modtaget Danske Dramatikeres Hæderspris i 2013. Han har opført stykker ved blandt andet Det Kongelige Teater, Det Røde Rum og Aarhus Teater og flere af forstillingerne er oversat til engelsk, tysk og fransk og har turneret i flere Europæiske lande samt USA og Australien. Siden 2011 har Lollike været kunstnerisk leder for teater SORT/HVID.