Ivars Silis blev født i Letland i 1940. Men allerede i 1944 måtte han sammen med sin mor og sin lillebror flygte fra russerne, der kom fra den ene side, og tyskerne, der kom fra den anden side. Turen gik til fods og på cykel til Gdansk, hvorfra de kom med et af de sidste flygtningeskibe til København. Herefter blev den lille familie – først alle tre og så kun to efter at Ivars’ lillebror døde – flyttet rundt mellem forskellige flygtningelejre i Danmark. Først i 1953, 9 år senere, forlod Ivars og hans mor den sidste flygtningelejr og flyttede i lejlighed.
Det er tiden som flygtningedreng i Danmark, Ivars Silis fortæller om i ”Slot under vand”. Om livet i lejrene, om sorgerne og tabene, men også om de glædelige overraskelser og den spirende kærlighed mellem voksne, der ikke aner om deres ægtefæller er levende eller døde. Og først og fremmest om alle de forskellige medflygtninge, der kommer til at præge ham for livet – sømanden, sortbørshajen og teaterinstruktøren samt selvfølgelig alle kvinderne, der pylrer om ham. Silis’ bog er ikke en traditionel erindringsbog. Han tager sig friheder og fortæller tingene som han oplevede dem som lille, og for ham var årene i flygtningelejr lidt af et eventyr. ”Slot under vand” er noget så paradoksalt som en livsglad og sprudlende bog om livet i en flygtningelejr.
