Som barn stjal og løj Patric Gagne – alt sammen bare for at føle noget. En ærlig og personlig fortælling om livet som sociopat.
Patric Gagne er sociopat. Allerede i børnehaven begyndte det at gå op for hende, at der var noget, der fik folk omkring hende til at reagere på måder, hun ikke forstod. Hun havde ikke de samme følelser som de andre børn: frygt, skyld og empati. For det meste følte hun ingenting.
Som barn gjorde Gagne sit bedste for at lade, som om hun var ligesom andre. Men det lykkes ikke altid at underlægge sig de forventninger, der var omkring hende, så hun stjal og løj sig gennem sin barndom. Hun blev ekspert i at dirke låse op og bryde ind i andres hjem. Alt sammen i et forsøg på at erstatte den tomhed, hun følte, med … noget.
Først på universitet blev hun bekræftet i det, hun allerede vidste: Hun var sociopat. Og med diagnosen fulgte dommen, at der ingen kur findes, og ingen chancer er for at leve et almindeligt liv. Men da Patric møder en gammel flamme, opstår et håb om en fremtid: Hvis hun kan blive forelsket, så kan hun da ikke være sociopat?
Sociopat er en ærlig og inspirerende fortælling om at forsøge at tage kontrol over sin egen skæbne og om kampen for at skabe et liv fyldt med kærlighed og håb.
















Helene
13.5.2026
Virkelig spændende fortælling om et stigmatiseret område.
Janni
24.3.2026
God oplæser. Men finder lidt en vis opblæsthed i forfatteren. Næsten pralende. Men derudover et spændende indblik, hvis det ellers er realistisk.
Mikkel
23.2.2026
Virkelig god fortælling! Om forhold og relationer, og om hendes eget syn på de forskellige måder at se tingene på, og hvordan vi nogle gange kan fortolke hinandens intentioner kun baseret på få ord, handlinger eller fordomme. & ikke mindst bare et interessant og indholdsrigt liv. Et meget ærligt og interessant indblik i en sociopats tanker
For at skrive en anmeldelse skal du download appen