Kærlighed skal man ikke prøve på at forklare, men hvad var vi, hvis vi ikke forsøgte?Alt ændres med tidens gang. Også kærligheden. Når den meget gamle mand genlæser kærlighedens klassikere – "Hamlet", "Gisles Saga", "Kama Sutra" og flere – siger de noget andet end før.I "Som boblerne i bækken" undersøger Thomas Bredsdorff, hvordan vores opfattelse af kærligheden forvandles gennem historien. I europæisk litteraturhistorie er den romantiske kærlighed fyldigt beskrevet. Men hvad med den varige kærlighed? Den er overset – den er bare hverdag. Og så er den menneskets bedste værn mod ensomhed. Særligt i en tid som vores, hvor kapitalismens distraktioner bemægtiger sig vores opmærksomhed, og hvor græsset altid synes at være grønnere inde ved siden af.Med vignetter af Thomas Thorhauge.























