Frank er midt i et liv, der aldrig er kommet i gang. Han passer sit værksted på Enghavevej og en hemmelig elskerinde, men da hans far kommer til skade i en ulykke, overfører ansigtsløse kriminelle en gæld til ham. Frank går på opdagelse i farens liv og finder ud af, at hans eget indeholder mere, end han havde forestillet sig.
Ellen renser sår og sorterer medicin i Vesterbros lejligheder, men hun er ude af trit med sig selv. Ofte vågner hendes sind før kroppen, og hun bliver hjemsøgt af et dødt barn og den mand, hun flygtede fra. Mødet med en ny patient åbner muligheden for at slippe af med dæmonerne.
Svækling er en varmhjertet, humoristisk og fandenivoldsk roman om at tage livtag med tilværelsen efter at have dukket sig for længe.
Om forfatteren:
Michael Enggaard (f. 1971) er journalistuddannet og har arbejdet på Jyllands-Postens kulturredaktion siden 2000. Han skriver primært om dansk film, men har boksning som en særlig niche og udgav i 2010 den anmelderroste biografi Kessler. Han er opvokset i Hvidovre og Frederikshavn, men har boet på Vesterbro i 20 år. Svækling er hans debut som skønlitterær forfatter.
Klaus
26.11.2024
Han kan det der med at skrive en fængslende bog, ham der Michael Enggaard!
Lis
20.11.2024
Virkelig velskrevet bog. Svær at slippe!!
Christina
22.7.2024
Det var med stor fornøjelse jeg læste Svækling. Flere gange tog jeg mig selv i at grine højt af Franks tankegang og ytringer. Michael Enggaard har en dejlig humoristisk måde at skrive på. Nede på jorden og samtidig eftertænksomt. Skriv skriv skriv endelig flere romaner med disse dagligdags karakterer med kant. Jeg er fan.
For at skrive en anmeldelse skal du download appen