(0)

TEMA: Spådomme og Hippogriffer (Fangen fra Azkaban #6)

lydbog


Det er blevet tid til den første skoledag i det nye semester, og Harry og vennerne gør sig klar til mødet med to nye fag, nemlig spådom og magiske dyrs pasning og pleje. Hvis Harry troede, at det skulle blive en blid start, må han snart tro om igen, for mødet med den mystiske professor i spådom, Trelawney, gør ham atter til centrum for uønsket opmærksomhed, da hun, med sit store udsyn, tilsyneladende kan se alskens ulykker i hans fremtid. I magiske dyrs pasning og pleje prøver Hagrid også at udvide elevernes horisont ved at præsentere dem for det stolte dyr, hippogriffen. Mødet med Stormvind giver for et kort øjeblik Harry oprejsning, men snart skifter fokus til Malfoy, som efter sin mindre heldige tilgang til Stormvind, får sat Hagrids visioner for undervisning alvorligt på prøve.

Der er i høj grad lagt op til, at karakterernes udsyn skal defineres og testes, og derfor læser vi kapitlet under dette tema.

Vi kommer bl.a. omkring følgende spørgsmål:

· Hvordan kan Harrys vej mod spådomslokalet kobles til fortællingen om ridderne om det runde bord?

· Hvordan er professor Trelawneys klasselokale beskrevet?

· Hvordan kan hippogriffen ses som et symbol på udsyn?

Spænd skoletasken, og udvid din horisont, når vi dykker ned i slørede teblade og hippogriffen som symbol.

Alohomora

Var du også vild med Harry Potter-bøgerne, og er du klar på endnu mere magi?

I ”Alohomora” læser veninderne Rikke og Marie J.K. Rowlings ikoniske troldmandsbøger og låser op for den magiske verdens temaer, symboler og hemmeligheder gennem hvert kapitel.

Uanset om du er en rendyrket Hermione Granger udi magiske studier eller netop er trådt ind på Hogwarts, er der plads til alle ved dette Gryffindor-langbord. Der bliver nærlæst og nørdet med detaljer, og hvis du er bidt af en gal magiker, er dette podcasten for dig.

Følg med på Facebook: Alohomora

Følg med på Instagram: alohomorapod

Rikke Kier (f. 1985) er uddannet cand.mag i dansk og klassiske studier og arbejder med Internationale Uddannelsesprogrammer i Uddannelses- og Forskningsstyrelsen. Hun bor i Odense, og hendes primære Hogwartskollegie er Hufflepuff.

Marie Østergaard (f. 1987) er uddannet cand.mag. i dansk og idræt og arbejder som læsevejleder og gymnasielærer. Hun underviser i dansk og idræt. Hun bor i Odense, og hendes primære Hogwartskollegie er Gryffindor.