(0)

Teseus 2 - Kongens søn

e-bog


Teseus når endelig frem til Athens porte efter at have kæmpet mod kykloper og andre uhyrer i dødsriget. Men vagterne ved byporten tror, at Teseus bare er en tigger, og de nægter at lukke ham ind. Så dukker der en fremmed mand op og betaler vagterne for at lade Teseus komme ind. Han vil have, at Teseus skal kæmpe på hans bryderhold. Teseus går med på ideen, for han tænker, det måske kan føre til, at han endelig møder sin far, kongen af Athen, Ægæus.

Den unge stærke Teseus lever i antikkens Grækenland, hvor der både findes kykloper, Minotaurus og andre sagnvæsner. Han er hemmelig søn af Athens konge, hvis onde kone, Medea, vil gøre hvad som helst for at afholde Teseus fra tronen.

Josefine Ottesen (f.1956) er børnebogsforfatter, dramatiker og teaterinstruktør. Hun er uddannet skuespiller, men har siden 1990'erne levet af at skrive sine populære fantasybøger til børn og unge. Siden begyndelsen af sin karriere har hun vundet adskillige priser for sine bøger, blandt andet Kulturministeriets Børnebogspris og Orla-prisen.