Mine lyriske jeg-personer har været på besøg de mærkeligste steder, og iagttagelser er siden komprimerede, til tider karikerede, til tider tilsat en ironisk eller humoristisk tone. Min ambition er ubeskedent, at lyrikken når ud over ungdommens åbenhed og forbereder os inden næste dom, alderdommen. To ”domme”, hvorimellem livet skal rummes og leves med så få fordomme som muligt.

Ubeskeden således, at mit håb er, at Tilbage på sporet også kan ende i den side af sengen, hvor herren i huset ligger. Verden er, tror jeg, på vej mod et bedre sted og større bevidsthed i løbet af de næste 2-300 år. Undervejs er tempoet, hvor overskrifter skifter med turbo så hurtigt, at håbet er, vi giver os tid til refleksion undervejs over, hvor vi kom fra, søger indsigt i, hvor vi skal hen, og kan grine undervejs. Tilbage på sporet, hvor har man været? Er det godt at komme tilbage, og hvor fører sporet hen? Det bestemmer læseren.

Så, kære læser, jeg har lukket mine ”børn” ud af buret. Mit ejerskab og forældrepligter svinder ind nu, hvor de nu skal leve deres eget liv i din tolkning.