Bodil Koch, 1903-72, cand.theol. 1929, gift med professor og højskoleforstander Hal Koch, med hvem hun fik fem børn. En af sin tids store kritiske intellektuelle, dertil feminist, humanist og politiker. I 1944 stiftede hun bevægelsen Folkevirke, hvis mål var at mobilisere kvinder til deltagelse i det politiske demokrati. Det var, mente hun, kvinders rolle i politik "at indgyde samfundet menneskets ånde". Folkevirke fik stor gennemslagskraft, og Bodil Koch redigerede bevægelsens blad 1946-53. I 1947 blev hun MF for Socialdemokratiet, valgt i Herning, og i september-oktober 1950 var hun landets første kvindelige kirkeminister (og den tredje kvindelige minister overhovedet!) i regeringen Hedtoft; 1953-66 var hun igen kirkeminister i Hedtofts, H.C. Hansens, Kampmanns og J.O. Krags regeringer, og 1966-68 var hun kulturminister. Med sin ukonventionelle og debatskabende politiske stil vandt Bodil Koch gehør langt ud over sit partis rammer. Især i udenrigspolitiske spørgsmål gjorde hun sig bemærket ved at gå imod partilinjen: Hun var imod Vesttysklands optagelse i NATO, imod atomoprustningen, imod USA's intervention i Vietnam, og hun talte tidligt for ulandenes interesser. Politik var for Bodil Koch "forpligtelse over for medmennesket". Hun brugte kunsten politisk og tolkede den som udtryk for menneskets vilkår i "en atomsprængt tid". Birgitte Possing har i "Over stregen" ikke skrevet en lineær-kronologisk-fremadskridende biografi, som vi kender den fra traditionen, men opbygget sit portræt i nogle tematiske dele, der forsøger at indfange de forskellige sider: mennesket, politikeren og debattøren.

Bodil Koch, 1903-72, cand.theol. 1929, gift med professor og højskoleforstander Hal Koch, med hvem hun fik fem børn. En af sin tids store kritiske intellektuelle, dertil feminist, humanist og politiker. I 1944 stiftede hun bevægelsen Folkevirke, hvis mål var at mobilisere kvinder til deltagelse i det politiske demokrati. Det var, mente hun, kvinders rolle i politik "at indgyde samfundet menneskets ånde". Folkevirke fik stor gennemslagskraft, og Bodil Koch redigerede bevægelsens blad 1946-53. I 1947 blev hun MF for Socialdemokratiet, valgt i Herning, og i september-oktober 1950 var hun landets første kvindelige kirkeminister (og den tredje kvindelige minister overhovedet!) i regeringen Hedtoft; 1953-66 var hun igen kirkeminister i Hedtofts, H.C. Hansens, Kampmanns og J.O. Krags regeringer, og 1966-68 var hun kulturminister. Med sin ukonventionelle og debatskabende politiske stil vandt Bodil Koch gehør langt ud over sit partis rammer. Især i udenrigspolitiske spørgsmål gjorde hun sig bemærket ved at gå imod partilinjen: Hun var imod Vesttysklands optagelse i NATO, imod atomoprustningen, imod USA's intervention i Vietnam, og hun talte tidligt for ulandenes interesser. Politik var for Bodil Koch "forpligtelse over for medmennesket". Hun brugte kunsten politisk og tolkede den som udtryk for menneskets vilkår i "en atomsprængt tid". Birgitte Possing har i "Over stregen" ikke skrevet en lineær-kronologisk-fremadskridende biografi, som vi kender den fra traditionen, men opbygget sit portræt i nogle tematiske dele, der forsøger at indfange de forskellige sider: mennesket, politikeren og debattøren.