Bankrøverier er nærmest udryddet, og antallet af fysiske indbrud er halveret på ti år. Men kriminaliteten er i stedet rykket derhen, hvor vores værdier er: online.
Usynlig fjende fortæller for første gang den dramatiske historie om cyberkriminalitetens indtog i Danmark. White hat hackeren og den digitale efterforsker Jan Kaastrup og gidselforhandler Michael Sjøberg arbejder begge med at bekæmpe den nye type gerningsmand, som opererer i krydsfeltet mellem teknologi og psykologisk manipulation. Sammen åbner de portalen til en skjult verden, hvor personlige data er blevet en handelsvare i en ny lyssky milliardindustri, og hvor grænsen mellem cyberkriminalitet og cyberkrig er blevet udvasket.
Gennem rekonstruktion af deres mest spektakulære hackersager bliver læseren taget med på tur blandt statssponsorerede, russiske hackere og til fronten i Ukraine. Videre ind i et spionprogram i pokermiljøet og ind i de danske hjem og virksomheder, hvor gartneren måske ikke er, hvem han udgiver sig for at være.













Alexander
20.2.2026
Spændende indblik i en verden, der ellers er skjult for mange, men har større påvirkning på de fleste, end de er klar over. Letforståelig, ikke ret teknisk. Fin oplæsning, men desværre med en del fejludtalelser af tekniske termer og især navnene på hackergrupper og enkelte personer.
Jørgen
19.2.2026
Spændende bog der giver indblik i cybercrime verden.
For at skrive en anmeldelse skal du download appen