VESTER EGESBORG var i det 6.-10. århundrede e.Kr. en specialiseret anløbsplads ved bredden af Dybsø Fjord på Sydsjælland. Dengang fungerede Vester Egesborg som samlingsplads og træningslejr for skibsmandskaber inden oversøiske togter, mens der øjensynlig blev holdt strandmarkeder, når de vendte hjem. Pladsen indgik i lokale, regionale og internationale netværk, og målet for rejserne var oftere Østersøens kyster end de vesteuropæiske. Måske derfor er Vester Egesborg blandt de største og fundrigeste anløbspladser i Danmark, og samtidig er der massive spor efter produktion. Blandt andet har man i stor stil raffineret jernluppe og vævet tekstiler og i mindre målestok fremstillet glasperler, kamme af ben og tak og støbt smykker og pyntegenstande i sølv og bronze.
I "Vester Egesborg" fremlægger Jens Ulriksen resultaterne fra fem udgravningssæsoner mellem 1997 og 2009. Han præsenterer det store fundmateriale, diskuterer pladsens særpræg og perspektiverer den til fund fra ind- og udland. På baggrund af de omfattende udgravninger revurderer forfatteren definitionerne for en specialiseret anløbsplads’ særpræg og roller gennem yngre jernalder.
