Jeg taler med forfatter og foredragsholder Andrea Hejlskov med udgangspunkt i nordisk mytologi. Vi taler om, hvad det egentlig er, man tror på, når man er Asatroende. Der diskuteres myter, fordomme og misforståelser i den forbindelse - for eksempel, ser mange nordisk mytologi som en "tegneseriereligion"… men det er altså langt mere end det!
Blandt andet handler en stor del af den nordiske mytolgi om forbindelsen til naturen samt en forståelse af, at der findes flere sandheder på samme tid. Andrea fortæller om magi, ritualer og varsler, sygdom, psykoser, indsigt, indvielser og overgange. Vi taler også om queerness i nordisk mytologi og om, hvordan alt er cyklisk, og at man aldrig bliver færdig med at forstå og udvikle sig. Der er altid mere at udforske, og vi reflekterer over følelsen af at have levet flere liv i sit nuværende liv.
Du kan se mere til Andrea på Instagram @andreahejlskov
Sæson 3, 2021.
Det spirituelle hjørne
Det spirituelle hjørne er podcasten for dig, som er nysgerrig på alt det, der ikke nødvendigvis kan måles og vejes. I hvert afsnit taler Annasohia Petri med en ekspert inden for et spirituelt område og bliver klogere på, hvad det drejer sig om.
Annasophia Petri (f. 1994) er uddannet TV- og medietilrettelægger fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, DMJX. Derudover er hun uddannet yogalærer og astrolog. Annasophia står bag de to podcasts ”Det spirituelle hjørne” og ”Det astrologiske hjørne” samt bogen “Alt det, vi ikke ser” (Lindhardt og Ringhof, 2023)
Hanne
21.11.2024
Spændende! Jeg skal høre Vølve med Andrea Hejlskov. Hun er vildt fascinerende.
Anonym
21.12.2023
Specifikt om afsnittet med Andrea Hejlskov: Fin podcast, som formår at få lidt mere kød på og lidt dybere lag med i den relativt korte tid, der er til rådighed.
For at skrive en anmeldelse skal du download appen