Værelset er portrættet af den ildelugtende onkel J., som blev forløst med tang og fik en skade ved fødslen. Han kan ikke føle smerte og kender ikke til skyld, men udlever i stedet sine glæder og lidenskaber i Frankfurts bordeller, værtshuse og skove. Han begejstres af byggepladser, kampvogne, og Luis Trenkers hjemstavnsfilm.

Værelset er et lille mesterværk, en slags hjemstavnsroman i sig selv, og portrættet af Onkel J. er pars pro toto et portræt af Tyskland i året for den første månelanding. Bogen er refleksion over tid en der går, over nutiden der pludselig går hen og forvandler sig – med måneraketter, omfartsveje og trafikalt kaos – til den fremtid man har gjort sig forestillinger om. Det hele formidlet med varme og humor i et præcist og dynamisk sprog – der ligesom den menneskelige erindring er fuld af indskud og omveje… Og så er det begyndelsen til Andreas Maiers store familie saga.

Oversættelsen er støttet af Goethe-Institut e.V., Auswärtiges Amt.