Doktor Dolittle

Bogserier • 5 bøger

Doktor Dolittle er dyrenes ven, og han er heldig nok til at kunne tale deres sprog. Han elsker at hjælpe dem, og en dag bliver han opmærksom på et problem, som alle dyrene har: De kan ikke komme i kontakt med hinanden! Derfor beslutter Doktor Dolittle at oprette et posthus kun for dyrene, og til at hjælpe sig har han en masse dejlige dyrevenner!

Den lille, runde Doktor Dolittle er en meget venlig mand, som kan tale dyrenes sprog. Sammen med papegøjen Polynesia, hunden Jip, anden Rap-Rap, en masse andre dyr og drengen Tommy kommer han ud for mange spændende oplevelser.

Den engelske børnebogsforfatter Hugh Lofting (1886-1947) er berømt for karakteren Doktor Dolittle, som blev til i de illustrerede breve han sendte hjem til sine børn fra skyttegravene under Første Verdenskrig, idet han mente, at de virkelige begivenheder var for rædselsvækkende at skrive om.