Ekstraordinære liv, stærke historier, skandaler, løgne og hårde sandheder. Her finder du de mest populære biografier og dybdegående reportager. Dyk ned i øjenåbnende journalistik, eller lyt til en erindring, der bliver hængende længe efter sidste side.
Topliste: Biografier og reportage
Barn af Faderhuset
For 10 år siden forsvandt Faderhusets børn fra Bandholm på Lolland, da den kristne menighed flygtede til udlandet. Ingen har vidst, hvad der siden skete med dem. I Barn af Faderhuset står Noah Rosendal, et af børnene, frem og fortæller for første gang om, hvad der foregik bag de hvidmalede mure på Bandholm Hotel: skjult børnearbejde, dæmonuddrivelser, vold og en menighed, der hyldede lederen Ruth Evensen som Guds udvalgte.Bogen afslører, hvordan Faderhuset systematisk forsøgte at skjule omsorgssvigt for myndighederne med hemmelige kommunikationskanaler, generalprøver før tilsyn og børn, der lærte at frygte, at sagsbehandlere kunne lytte gennem væggene.Fortællingen fører fra Lolland til herregårde i Tjekkiet og videre til Grønland, hvor Noah en nat flygtede ud ad et vindue i sit første forsøg på at slippe fri.Det er historien om at bryde ud af et lukket trosfællesskab, miste alle – og begynde forfra i en verden, man aldrig har fået lov at være en del af.
I min mors hus : En datters kamp for frihed
Datteren til en kendt amerikansk ”momfluencer” fortæller om en opvækst med en mor, der på YouTube viste et glansbillede af hverdagen – mens virkeligheden var en helt anden.Den populære YouTube-kanal 8 Passengers havde 2,5 millioner abonnenter og skildrede fra 2015 familiens disciplinære opdragelsesmetoder. Otte år senere blev moren, Ruby Franke, anholdt og sigtet for børnemishandling.Shari Frankes barndom var en konstant kamp for at overleve. Hendes mor håndhævede en streng opdragelse, mens hun samtidig viste sine følgere et billede af en perfekt familie. Efterhånden som familiens berømmelse på YouTube voksede, blev Rubys opdragelsesmetoder mere og mere radikale.I 2022 lancerede Ruby sammen med den omstridte parterapeut og coach Jodi Hildebrandt YouTube-kanalen ConneXions og den delte Instagramprofil Moms of Truth, hvor de tilbød forældrerådgivning og agiterede for en nådesløs, disciplinær opdragelsesform. Året efter blev både Ruby og Jodi anholdt og sigtet for flere tilfælde af grov mishandling af børn.Nu fortæller den ældste datter, Shari Franke, den chokerende historie bag familiens videoblog, om de skjulte overgreb, hendes mor udsatte hende for, og hvordan hun kæmpede for overlevelse og opnåede frihed.
Ham jeg aldrig glemte
Efter 50 år med mænd gør Karin Heurlin status i en dybt personlig og ærlig erindringsbog. Ham jeg aldrig glemte handler om de mænd, der har formet hende. Dem, hun løb efter. Dem, hun løb fra. Og dem, der lovede det hele og mere til, men bare aldrig svarede på hendes beskeder.Ham jeg aldrig glemte er ikke en gajolæske af gode råd. Dem har mænd ellers givet Karin Heurlin masser af i tidens løb. Mest af alt er det historien om hende selv. Om alle de kvinder, hun forvandlede sig til på grund af en mand. Om ikke helt at passe ind i hverken det gode selskab eller kvindernes cirkel. Om at finde og tabe sig selv igen og igen. Der bliver hverken bundet nydelige sløjfer eller lagt fingre imellem, og hun skåner ikke sig selv. Karin Heurlin skriver med vilje med krumme tæer om alt det, vi ikke bryder os om at vise frem. For hun tror, der er mange krummede tæer derude i sokkerne. Og det er bedre at halte i flok. I bogen kæmper Karin Heurlin for retten til at være et mudret menneske, der jævnligt spænder ben for sig selv og tror på sit eget selvbedrag. Og som også har en ufin kant i ny og næ. Den kant, man ellers mest peger på hos mænd. Men mennesker er mennesker. Selv kvinder. Derfor ønsker Karin Heurlin at fortælle historier om bøvlede relationer, hvor fejlen ikke kun bor hos den anden, men mere hos forfatteren selv. KARIN HEURLIN er journalist og forfatter. Hun har blandt andet skrevet Alt det jeg glemte at huske og Svendslevserien: Slået hjem, Bag brystlommen og Efter alt hvad jeg har gjort. Karin Heurlin har et falkeblik for det særlige i hver enkelt af os og sætter ord på alt det, vi hver især rummer. Det smukke, det skamfulde og det helt igennem almindelige.
Lonne : De sidste gangsterhistorier fra et Vesterbro, der ikke findes mere
Den nu pensionerede Vesterbrogangster Lonne er blevet dømt for stort set enhver alvorlig lovovertrædelse, der kan opdrives.. Rufferi, vold, narko, tyveri, listen er nærmest uendelig. Lonne har også betalt prisen for det. Mere end 30 år i fængsel er det blevet til.Mange kender Lonne fra TV, bøger og avisartikler. På godt og ondt. Lonne rummer begge dele. Han har begået alvorlig kriminalitet, men han har også været vellidt hos mange. Nu fortæller han de sidste gangsterhistorier fra en tid, der ikke findes mere.
Jeg er her jo: Livet efter Tønder-sagen
Det er varmt og lyst den sommeraften i 2005, hvor politiet banker på døren til et hus i Solderup lidt uden for Tønder. Indenfor sidder Zandra, som er 11 år, og halvsover nøgen op ad sin far, der ligger halvfuld i sofaen. Om lidt tager politiet hende og hendes søster med ud af huset. Hendes far kommer i fængsel, og deres fælles historie bliver forsidestof.
De fleste kan huske historien om den ældste af pigerne fra Tønder-sagen, men hvem var hun – og findes hun i dag? Zandra Alex Berthelsen har levet tusinde liv og på en måde ikke et eneste. Som barn blev hun seksuelt misbrugt, som ung blev hun systemets sag – og som voksen forsøger hun at finde fodfæste i en tilværelse, hvor hun hver dag skal insistere på at være sig selv.
Hun er vokset op i plejefamilier, på ungdomspensioner, på gaden og på forsiden. Nu sætter hun selv ord på den opvækst, der på mange måder kom til at føles som hendes skæbne, men aldrig som den, hun egentlig er. Her fortæller hun for første gang den historie, de fleste tror, de allerede kender.
Zandra Alex Berthelsen, født 1994. Underviser, debattør og handicaphjælper. Har overlevet systemet og psykiatrien. I dag forfatter. Tror på, at alle mennesker har noget at bidrage med. Og at man har pligt til at gøre det.
Pia Møller Søe, født 1980. Tekstforfatter og cand.mag. i anvendt filosofi og kommunikation. Tilknyttet Et Cetera Magazine som kulturskribent. Tror på, at mennesker er hinandens mulighed. Og at man har pligt til at være det.
En hyldest til livet : Skammen skal skifte side
2024 blev Gisèle Pelicot verdensberømt, da hun nægtede at skamme sig over de uhyrligheder, hun var blevet udsat for af sin egen mand.
I næsten ti år blev hun bedøvet og udsat for brutale seksuelle overgreb af fremmede mænd i sit eget hjem. Det hele var orkestreret af hendes egen mand, Dominique Pelicot, der også filmede de mange overgreb.
Da hun ved et tilfælde opdagede det, og manden blev anholdt, eksploderede sagen i medierne. Under den efterfølgende retssag insisterede Pelicot på at lukke hele Frankrig – og store dele af verden – ind i retssalen. Alle skulle se, hvem forbryderne var. Alle skulle se, hvad de havde gjort ved hende. Og alle skulle se, at hun nægtede at bøje hovedet.
Gisèle Pelicot blev en helt og et feministisk forbillede for millioner af kvinder. Hendes begrundelse for at stille sig åbent frem blev et slagkraftigt kampråb for kampen imod seksuel vold verden over: ”Skammen skal skifte side”. Derfor stiller Gisèle Pelicot sig nu frem igen. Denne gang i en selvbiografi, som med hendes egne ord er skrevet for at give håb, skabe forandring og lære ofrene for seksuel vold – med tiden – at finde fred og nyde livet igen.
Slavepigen: Bortført af menneskehandlere. Solgt som sexslave
Sarah Forsyth har altid levet i frygt. Men efter en barndom med misbrug og svigt, lykkes det hende at opbygge et nyt liv og få job som børnehavepædagog.
En dag får hun øje på en avisannonce om et job i en børnehave i Amsterdam. Hun ser chancen for en ny start i udlandet, søger jobbet og får det. Kun få minutter efter, at hun stiger af flyet i Amsterdam, bliver hendes drøm imidlertid knust … Der er ingen børnehave og intet job. Sarah er blevet offer for menneskehandel.
Hun var kun nitten år, da hendes liv som Sarah Forsyth sluttede. Hun blev tvunget til at tage stoffer og truet med en pistol til at prostituere sig i Amsterdams Red Light District.
Men hun lod sig aldrig knække. Dette er Sarahs hjerteskærende historie.
Det ender med drab 5
True crime er en slags moderne eventyr. Skæbnefortællinger til skræk og advarsel. De fortæller ikke så meget om den mørke skov, og ulve og hekse, men mere om de farlige mennesker, der går rundt iblandt os. Og det mørke de bærer indeni.
Thomas Klinkby tager dig med verden rundt og dybt ind i mørket. Med seks sande historier om ondskab fra sin populære podcast Nationens Mareridt.
Historierne begynder som regel i et uskyldigt øjeblik. På ferie i en nationalpark, i en isbutik, på vej til skole, hjemme i badekarret. Det er seks sager, der gør ondt på meget forskellige måder.
Og de ender hver gang med drab.
I denne samling møder vi blandt andet: en iskold morder i Wien, en koparret seriemorder i Paris, en paranoid kvinde i Texas, der bare ved, hun bliver det næste offer for "Badekarmorderen", tjeneren i Tallin, der spiste sine ofre, pigen i Chile, der hele sit korte liv var omringet af ondskab og farlige mænd, og så en af de mest utrolige sager i amerikansk retshistorie, der handler om to forfærdelige forbrydelser, der på ulykkelig vis hænger sammen.
Mord for åben skærm
I 00’erne er Wallace Souza vært på det populære brasilianske tv-program, Canal Livre. Programmet viser de mange forbrydelser, der dagligt begås i millionbyen Manaus. Og Wallace Souza bliver berømt for at udfordre de kriminelle bander såvel som de korrupte politikere. Men hvorfor er hans program næsten altid de første på gerningsstederne – ofte før politiet ankommer? En bizar mistanke begynder at brede sig: står Wallace Souza i virkeligheden selv bag de forbrydelser, han viser på tv?
Nationens mareridt
Ethvert land har mindst én forbrydelse, som har rystet nationen, og som indbyggerne aldrig glemmer. Denne serie rejser verden rundt og fortæller om de sager, der hjemsøger et land: fra mordet på lille Gregory i Frankrig til tv-værten i Brasilien, der selv bestilte mordene til sit krimimagasin.
Fortællingerne i serien er baseret på offentligt tilgængelige kilder, så som retdokumenter, interviews, dokumentarer, artikler og ligende. Enkelte dele af fortællingerne er dramatiseret af hensyn til formidlingen.
Produceret af Buddy Buddy
Klip og lyd: Gustav Niepoort
Manus: Johan K. Jensen
Tilrettelægger og fortæller: Thomas Klinkby
Thomas Klinkby er podcastproducent ved produktionsselskabet Buddy Buddy, og han har udviklet og produceret knap 50 podcasts i Danmark og internationalt, og tidligere stået i spidsen for banebrydende medieudvikling i DR. Thomas er også en erfaren speaker, fortæller og podcastvært.
Fars dobbeltliv
Jeg lever det perfekte liv i et langdistanceforhold med mine børns far, min store kærlighed. Der er nok at se til med mit arbejde som chef for en medievirksomhed, børnene og besøg hos min elskede i London. Mark og jeg er stadig glødende forelsket efter seksten år. Vi nyder at kunne skumme fløden af parforholdet, men slippe for hverdagens trummerum.
Lige indtil den dag, jeg får en mail fra en kvinde, der har nogle spørgsmål om Mark. Min Mark. Hendes Mark.
Dette er min historie om manden, der viste sig at være for god til at være sand, og om hvordan en enkelt mail var nok til, at mit perfekte liv faldt fra hinanden.
Guldfuglen - det næste liv
I 2013 holdt Martin Fryd Petersen op med at eksistere. Efter at have vidnet mod rockergruppen Hells Angels blev han gemt væk af politiet og placeret i PETs vidnebeskyttelsesprogram. I denne bog genopstår han, for at fortælle om sin forvandling fra eks-rocker og politividne til at blive en helt anden – og helt sig selv.GULDFUGLEN – DET NÆSTE LIV er en fascinerede og foruroligende fortælling om, hvad det kræver at gribe chancen for et nyt liv under PETs vinger, og hvordan hverdagen i et vidnebeskyttelsesprogram kan veksle mellem håb og ensomhed, paranoia og personlige kriser, når fortiden er slettet og fremtiden et helt blankt lærred. Det er fortsættelsen til den hæsblæsende dokumentariske beretning om Guldfuglen, den udadreagerende autolakerer fra Roskilde, der fandt sin flok i Hells Angels-støttegruppen AK81, men hoppede af, da han blev indhentet af sin samvittighed.Martin lukker os atter ind i sin unikke historie, der nu handler om at finde sin plads, som blind passager i et helt almindeligt liv, under et andet navn, et ukendt sted i denne verden.
Helhjertet
René Dahl Andersen tog fusen på true crime-Danmark i 2021 med sin bestseller HÆRDET. En hæsblæsende og hudløst ærlig fortælling om hans 15 år som narko- og undercoverbetjent i den kriminelle underverden. Og han har mere på hjerte.HELHJERTET er fuld af nye narkosager fra René Dahl Andersens ekstraordinære politikarriere. Flere skarpe operationer. Flere politiforretninger på kanten. Flere beslag mod bagmændene. Men det er også – og mest – en bog om den menneskelige side af sagen. Som betjent og agent var René Dahl Andersen drevet af politihjernen – at jagte stoffer og fjerne dem fra gaden. Men først og fremmest var han politimand med hjertet, drevet af nysgerrigheden efter at lære mennesket bag kriminaliteten at kende. For hvad er det, alle har til fælles – banditter og betjente, junkier og djøf'ere, ledere og ludere?I sin nye bog dykker René Dahl Andersen ned i politilivets dilemmaer. Han viser, at man skal turde være blød indeni, hvis man vil arbejde i det hårdeste miljø. At uperfekte løsninger kan give store resultater. Han deler bramfrit ud af sine erfaringer, også de dårlige. Og han hylder de hårdtarbejdende kolleger, der stadig balancerer i gråzonen. Bogen handler om, at det er mennesket, der bærer uniform – ikke omvendt. Om de helhjertede og de halvhjertede, de bøjede regler og de brudte – og om at man kan komme klogere og styrket videre, selvom man har begået sit livs dumhed og modtaget seks måneders ubetinget fængsel i Københavns Byret.
Guldfuglen : I krig med AK81
I sommeren 2007 tog Martin Fryd Petersen begejstret imod invitationen fra Hells Angels og meldte sig under fanerne til det nye tæskehold, der skulle gå til kamp mod indvandrerbanderne. AK81 blev svaret på hans drømme: Han ville være en del af et fællesskab, og han ville slås. Han var 22 år, havde uddannelse og arbejde, et par voldsdomme og et solidt forbrug af hash. I mere end to år levede han i en verden af vold og straf, mellem muskelsvulmende unge mænd som ham selv, altid klar til kamp for klubben. Belønningen blev en lædervest og titlen som hangaround hos Hells Angels MC Copenhagen. Da havde han skudt en mand i en kiosk på Vesterbro og begyndte at ane, at prisen måske var for høj. GULDFUGLEN er en frontberetning fra den københavnske bandekrig, fortalt af en mand, der gik hele vejen for sin klub, indtil han fik nok og fandt en vej ud. Fra foråret 2010 vendte Martin Fryd Petersen sig mod sine ’brødre’ i og omkring Hells Angels. Han blev et centralt vidne for politiet i adskillige sager om vold og drab, der sendte rockere i hobetal bag tremmer. Et valg, der kostede ham alt.
Alle forældres mareridt
En fredag eftermiddag i et shoppingcenter lidt udenfor Liverpool er Denise Bulger ude at handle med sin 2-årige søn, James. Han pludrer med alle forbipasserende og går og hygger sig i sin egen verden. Denise har lidt travlt, så hun smutter hurtigt ind til slagteren, mens James venter lige udenfor butikken. Hun vælger nogle koteletter fra kølemontren, får dem pakket ind og betaler. Da hun kigger ud mod James, er han væk. Sådan begynder alle forældres mareridt, og en grufuld sag der rystede England. Ikke mindst da man opdagede, hvad der var sket, og hvem der stod bag.
Nationens mareridt
Ethvert land har mindst én forbrydelse, som har rystet nationen, og som indbyggerne aldrig glemmer. Denne serie rejser verden rundt og fortæller om de sager, der hjemsøger et land: fra mordet på lille Gregory i Frankrig til tv-værten i Brasilien, der selv bestilte mordene til sit krimimagasin.
Fortællingerne i serien er baseret på offentligt tilgængelige kilder, så som retdokumenter, interviews, dokumentarer, artikler og ligende. Enkelte dele af fortællingerne er dramatiseret af hensyn til formidlingen.
Produceret af Buddy Buddy
Klip og lyd: Gustav Niepoort
Manus: Johan K. Jensen
Tilrettelægger og fortæller: Thomas Klinkby
Thomas Klinkby er podcastproducent ved produktionsselskabet Buddy Buddy, og han har udviklet og produceret knap 50 podcasts i Danmark og internationalt, og tidligere stået i spidsen for banebrydende medieudvikling i DR. Thomas er også en erfaren speaker, fortæller og podcastvært.
Dobbeltliv: En sand historie
Tre ord fra en fremmed kvinde ændrede livet totalt for mig og mine børn: "Bor han her?"
Dette er en sand historie om en mand, der levede et dobbeltliv efter princippet: en ny dag – et nyt liv.
Manden, jeg forelskede mig i og blev forlovet med, var en svindler, og da han blev opdaget ved et tilfælde, slog hans vanvid ud i lys lue. Jeg blev udsat for daglig chikane, og det lykkedes mig ikke at slippe fri af ham. Der dukkede flere og flere ubehagelige ting frem om ham, jo mere jeg søgte. Han råbte til mig, at jeg ikke måtte rode i hans ting, og han lovede mig hvad som helst, hvis jeg lod være. Da valgte jeg at afsløre alt, men fik et chok, da det gik op for mig, hvem han var. Jeg løb for livet.
Min datter, dømt til livstid
OKTOBER 2022.
Görgen Hellman er på forretningsrejse, men holder hele tiden øje med sin mobiltelefon. Det har været nogle intense dage i hans hjemby Vetlanda, efter at en ung kvinde er forsvundet. Hun hedder Tove og færdes i samme omgangskreds som hans datter Maja. Görgen ryster, når han tænker på, at ingen ved, hvor Tove er.
Hvor er Maja forresten? Han sender en sms, men får ikke noget svar. Han har ikke hørt fra hende i flere timer.
Til sidst ringer han til Majas lærer, som trækker vejret dybt i telefonen.
Har du ikke hørt det? Politiet var her og hentede hende i morges, Görgen. De har taget Maja i forvaring. Hun er mistænkt for en forbrydelse.
Jorden gynger under ham.
Da Görgen Hellman fik besked om, at hans datter var mistænkt for bortførelse, brast hans hjerte bogstaveligt talt. Men sygdommen skulle vise sig ikke at være den eneste udfordring i det år, der fulgte. MIN DATTER, DØMT TIL LIVSTID er en sandfærdig skildring af en af det moderne Sveriges mest omtalte mordsager. Görgen Hellman fortæller ærligt og rørende om, hvordan hans datter, som den yngste kvinde i Sverige, blev mistænkt og dømt til livsvarigt fængsel for mord.
GÖRGEN HELLMAN (f. 1968) er far til to børn og tidligere præst. MIN DATTER, DØMT TIL LIVSTID er hans første bog.
Tænk ikke på en lyserød elefant : Hack dit eget liv med positiv manipulation
Hvad hvis du kunne hacke din egen underbevidsthed og skabe de forandringer, du altid har drømt om? På en skæbnesvanger aften i 2010 opdagede Jan Hellesøe, at vores hjerner er langt mere modtagelige for påvirkning, end vi tror. Gennem hypnose og det, han kalder for positiv manipulation, fandt Hellesøe nøglen til at ændre sin egen virkelighed og skabe dybt personlige transformationer i livet.Tænk ikke på en lyserød elefant er en personlig fortælling om vejen fra genert dreng i Sønderborg til mental manipulator og hele Danmarks hjerne-hacker – men det er også en praktisk guide til dig, der vil lære, hvordan små mentale skift kan føre til store og varige forandringer i livet. Vi er alle hypnotiserbare. Spørgsmålet er bare: Hvem har fjernbetjeningen til din hjerne? Gyldendal A/S, Klareboderne 3, 1115 København Kwww.gyldendal.dkgyldendal@gyldendal.dk
Endnu flere ægtemænd fra helvede
Lone Theils og Janne Aagaard dykker ned i deres yndlingsemne "ægtemænd fra helvede" med to isnende sager om bedrag i ægteskabet. Fra den succesrige tandlæge, der forsøger at forgifte sin kone, til landmanden hvis kones dødsfald i garagen vækker mistanke. Hør hvor svært det kan være at gennemskue ondskab, når den gemmer sig bag et charmerende ydre.Værter: Lone Theils og Janne AagaardKlipper: Ida Frisk CarstensenRedaktør: Andreas Lindinger SaxildHusk at du kan skrive til Lone og Janne på loneogjanne@sagaegmont.comHusk også at købe din billet til 'Forbrydelse og straf live' her: https://billetto.dk/e/forbrydelse-straf-live-billetter-1942365?cropH=534&cropW=800&xPos=46&yPos=0&width=862&height=575+https%3A%2F%2Fwww.nbcnews.com%2Fnews%2Fus-news%2Fcolorado-dentist-charged-first-degree-murder-wifes-poisoning-death-rcna76376Forbrydelse+og+StrafHar+du+altid+undret+dig+over%2C+hvordan+efterforskningen+af+seriemordere+foreg%C3%A5r%3F+Hvorfor+nogle+sl%C3%A5r+ihjel+sammen+med+andre%3F+Og+hvordan+drabsm%C3%A6nd+udv%C3%A6lger+deres+ofre%3F+S%C3%A5+har+vi+podcasten+til+dig.+De+to+erfarne+forfattere+og+krimi-journalister+Janne+Aagaard+og+Lone+Theils+g%C3%A5r+i+k%C3%B8det+p%C3%A5+kendte+drabssager+og+dissekerer+dem+for+lytteren.+Her+f%C3%A5r+du+endelig+detprogram%2C+du+har+ventet+p%C3%A5%3A+alt+om+true+crime+med+en+stor+faglighed+og+indlevelse.Lone+Theils+%28f.+1971%29+er+journalist+og+har+blandt+andet+arbejdet+som+korrespondent+for+Politiken.+Hun+har+tidligere+v%C3%A6ret+bosat+i+London+i+mange+%C3%A5r%2C+men+bor+nu+i+Danmark%2C+hvor+hun+arbejder+som+fuldtidsforfatter+og+freelancejournalist.+Blandt+andet+er+hun+kommentator+p%C3%A5+TV2.Janne+Aagaard+%28f.+1972%29+er+journalist+og+forfatter.+Hun+har+blandt+andet+skrevet+over+100+afsnit+af+Danmarks+mest+lyttede+true+crime-podcast+Mord+i+Nord%2C+og+3+s%C3%A6soner+af+serien+Mord+Down+Under.+Janne+har+taget+sin+master+i+journalistik+og+kriminologi+p%C3%A5+University+of+Queensland%2C+og+i+dag+bor+og+arbejder+hun+i+Lissabon.
Legionær : Fem år i Fremmedlegionen
Simon Nielsen smadrer sine fremtidsdrømme, da han en aften kommer i slagsmål og efterfølgende får en voldsdom. Han skulle have været af sted som dansk soldat til Afghanistan, men bliver i stedet smidt ud af Forsvaret. I fængslet rammer han bunden. Det liv, han drømte om, er væk – og det er hans egen skyld. Langsomt begynder en ny drøm dog at vokse. En drøm om Fremmedlegionen, der lover alle egnede soldater en ny chance. Stik imod alle gode råd tager Simon til Sydfrankrig til Fremmedlegionens hovedbase. Han har ikke penge nok til returbilletten, så der er kun én vej. Det bliver til fem år i Fremmedlegionen: en brutal rekruttid, vold og udfordringer, på mission mod islamister i Afrika og på guldjagt i Amazonas – men også broderskab og genrejsning. Simon Nielsen er i dag brandmand i Specialtjenesten ved Hovedstadens Beredskab. I sommers løb han et maraton for Børne-cancerfonden i brandmandsuniform. Sammen med sin makker har han desuden for nylig vundet en guldmedalje ved Danmarksmesterskabet i FireFit og skal i september 2024 til VM i Canada.
Storbritanniens mareridt
Bag Storbritanniens ikoniske landskaber og pulserende byer gemmer sig forfærdelige forbrydelser, der har rystet befolkningen. I denne samling af lydfortællinger udfoldes de mest skrækindjagende kriminalsager fra England, Nordirland og Skotland.
Hør den tragiske historie om den 16-årige transkønnede Brianna, som bliver fundet myrdet i en park. Eller historien om Sarah Everard, der forsvandt på vej hjem i Londons gader og blev et symbol på den frygt, som mange kvinder deler, med en morder, hvis identitet chokerede et helt land.
I Skotland bliver to veninder myrdet på vej hjem fra pubben World’s End i Edinburgh, og først mange år efter bliver dobbeltmordet opklaret. Det viser sig, at gerningsmanden har flere grusomheder på samvittigheden. Hør også den bizarre fortælling fra England om to tvillingesøstre, der som besatte løber ud på en travl motorvej. Den ene af søstrene indlægges, den anden løslades. Kun et døgn senere er en uskyldig mand blevet myrdet.
I en anden bizar sag fra England tilstår en 16-årig dreng at have stukket en anden dreng flere gange med en kniv. Forklaringen viser sig at være mildest talt forbløffende.
Du kan også høre den grufulde sag om 2-årige James Bulger, der forsvandt på en tur i et shoppingcenter med sin mor, og om den chokerende opdagelse af hans morder, der efterlod England i dyb sorg. Til sidst afdækkes en af Nordirlands mest rystende sager, hvor den gravide Natalie og hendes ufødte barn bliver dræbt i deres hjem, og gerningsmanden fanges på kamera.
En verden af mord
Denne lydbogsserie går tæt på de virkelige kriminalsager, der har sendt chokbølger gennem en hel nation, og viser, hvordan én skelsættende begivenhed kan forandre et land for altid. Det er sager, der fortæller en større historie om det land, de er begået i. Den dag i dag vækker forbrydelserne både fascination og rædsel – enten fordi de er så ufatteligt bizarre, eller fordi de rammer vores dybeste, mest menneskelige frygt.
Thomas Klinkby er podcastproducent ved produktionsselskabet Buddy Buddy, og han har udviklet og produceret knap 50 podcasts i Danmark og internationalt, og tidligere stået i spidsen for banebrydende medieudvikling i DR. Thomas er også en erfaren speaker, fortæller og podcastvært.



















