Tryk på play og byt virkeligheden ud med dæmoner, drager og drømmelignende verdener. Uanset om episk, dystopisk eller futuristisk er din stil—her finder du de mest populære fantasy- og sci-fi-bøger. Portalen til endeløse eventyr er åben—kom indenfor.
Topliste: Fantasy og Sci-Fi
Quicksilver
Rør ikke ved sværdet. Rør ikke ved nøglen. Åbn ikke porten.
I en ubarmhjertig ørkenverden er der ikke meget, en pige ikke vil gøre for et glas vand.
24-årige Saeris Fane er god til at holde på hemmeligheder. Ingen ved noget om de sælsomme kræfter, hun besidder, eller at hun har stjålet fra den udødelige dronnings vandreservoir. Men en hemmelighed er som en knude. Før eller siden går den op.
Da Saeris en dag står ansigt til ansigt med Døden selv, åbner hun ved et tilfælde en portal mellem verdener og bliver transporteret til et rige af is og sne. Elverne har altid været sagnomspundne, mytiske væsner ... men det viser sig, at de er meget virkelige, og at Saeris er landet midt i en flere hundrede år gammel, dødsensfarlig konflikt.
Som det første menneske til at sætte fod i Yvelias frosne bjerge i over tusind år binder Saeris sig ved et uheld til Kingfisher, en elverkriger med sin helt egen dagsorden og sine helt egne hemmeligheder. Han vil bruge hendes alkymistmagi til at beskytte sit folk for hver en pris ... selv hvis prisen er Saeris.
Quicksilver er første bind i den episke romantasyserie Fae and Alchemy.
Læserne skriver:
"Vanedannende, dramatisk, hot og intens ... Siderne vender sig selv og læsere af Fourth wing vil kunne lide denne." — Lektørudtalelse
"Velskrevet og vellykket." — Bogblogger.dk
Gyldendal A/S, Klareboderne 3, 1115 København K
www.gyldendal.dk
gyldendal@gyldendal.dk
Throne of Glass #2: Midnatskronen
Celaena Sardothien, Adarlans farligste snigmorder,
er blevet kongens forkæmper,
og skal slå ihjel på hans forlangende.
Udadtil følger hun kongens ordrer,
men i det skjulte modarbejder hun ham.
Det bliver dog stadig sværere at forsvare gerningerne over for vennerne,
der intet kender til hendes private oprør.
Den for længst hedengangne dronning, Elena,
sætter samtidig Celaena på en svær opgave,
og Celaena må søge hjælp for at løse den.
Da kongen giver hende ordre til at eliminere en lokal oprørsbevægelse,
tager begivenhederne dog fart,
og Celaena opdager at der står mere på spil end hun først troede.
Kronen af gyldne knogler
Kronen af gyldne knogler er tredje bog i den episke romantasy-serie, Blood and Ash, om et magisk rige på randen af kaos og krig, og om en helt særlig kvinde, som måske er nøglen til at redde dem alle …
Bøj dig for din dronning, eller blød for hende …
Poppy havde aldrig troet, hun ville finde kærligheden med prins Casteel. Men før de kan nyde deres lykke, må de befri hans bror og finde hendes egen.
Poppy bærer en skæbne, hun aldrig har ønsket. Hun har altid kun drømt om frihed – ikke magt. Men nu er hun tvunget til at vælge mellem at give afkald på tronen eller indtage pladsen som Atlantias retmæssige dronning.
Men i rigernes skygger vokser en ældgammel trussel, der har ventet i århundreder på at fuldbyrde sine planer. Hvis Poppy og Casteel skal redde deres folk må de gøre det umulige: vække gudernes konge. Hvor langt er de villige til at gå – for deres land og for hinanden?
Sagt om Kronen af gyldne knogler:
„Jeg håber, at I vil elske bogen lige så højt, som jeg gør!!“
Sarah J. Maas
„Ikke til at lægge fra sig eller glemme. Jennifer L. Armentrout griber dig fra side et med sin fejlfrie storytelling, fængslende karakterer og uforudsigelige plot twists.“
K. Bromberg
„Jeg var nødt til at minde mig selv om at trække vejret.“
Natasha Is A Book Junkie
„Jennifer L. Armentrout har skrevet et episk mesterværk.“
Kat Hodges
„Gør dig klar, Jennifer L. Armentrout tager dig på dit livs rutsjebanetur. Hold godt fast.“
Court Of Binge Reading
„Medrivende fantasyroman med et hæsblæsende, dystert plot og intens romantik … Læserne vil sluge den råt og være godt underholdt i selskab med Poppy og Casteel.“
Lektørudtalelse
88%
”Man gør, hvad Inga siger,” sagde folk. De havde ret. Hun vidste altid bedst. Sådan havde det været, så langt tilbage, hun kunne huske.
”Hun kan lugte, hvis du lyver,” sagde de også.
“Alle steder, der er mennesker, stinker det,” svarede hun, hvis hun blev spurgt, om det var sandt.
To kvinder er besatte af tanken om at redde en han ud fra et avlscenter på Lolland. Den ene i jagten på kærlighed, den anden for at parre sig med ham. I udkants-matriarkatet spænder urkvinden Inga sine rensdyr for slæden, for at tage turen ned fra det nordligste Norge gennem fjeldene og over vandet, for at stoppe kvinderne. Hun ved nemlig, at hvis deres mission lykkes og hannen kommer ud i det fri, bryder samfundet sammen igen.
88% er Maren Uthaugs opfølger til vinderen af De Gyldne Laurbær, romanen 11% om en fremtid, hvor kvinder styrer samfundet og mænd bliver holdt i sikrede avlscentre. Halvtreds år er gået og flere eksperimenter med frilandsmænd er slået fejl. Alligevel er der nogen, der ikke kan slippe tanken om, at manden også er et menneske.
Maren Uthaug, f. 1972, debuterede i 2013 med den anmelderroste roman Og sådan blev det, der siden er blevet oversat til flere sprog. Senere udkom Hvor der er fugle, som modtog DR Romanprisen, og senest En lykkelig slutning. Maren Uthaug har en fast tegneseriestribe i Politiken.
Iron Flame - Brænd. Det. Ned.
Alle havde forventet, at Violet Sorrengail ville dø i løbet af sit første år på Basgiath Krigsakademi – inklusive Violet selv. Men Udskillelse var kun første del akademiets umulige udfordringer, der har til formål at luge ud i de svage, de uværdige og de uheldige.
Nu begynder den rigtige træning, og Violet frygter for sit liv. Og det gør det ikke nemmere, at den nye vicekommandant har gjort det til sin yndlingsbeskæftigelse at vise Violet, hvor magtesløs hun er. Men Violet har stadig sin intelligens – og en vilje af stål. Og ledelsen glemmer den vigtigste lektie, som akademiet har lært hende: Drageryttere spiller efter deres egne regler.
Men hendes overlevelsesinstinkt er ikke tilstrækkeligt i år. For Violet kender dén hemmelighed, der har været skjult i århundreder på akademiet – og intet, ikke engang drageild, vil være nok til at redde dem.
Iron Flame er andet bind i Empyrian-serien, en sprudlende fantasyserie om et militærakademi for drageryttere i en brutal og konkurrencepræget verden.
Ringenes Herre 2 : De to tårne
Ondskabens fyrste, Sauron, kan gøre sin magt fuldkommen, hvis Ringen kommer i hans besiddelse. Det skal hobbitten Frodo forhindre, men Ringen kan ikke skjules, den vil let kunne spores af Sauron såvel i jord som i vand. Der er kun én ting at stille op - den må tilintetgøres. Den opgave påtager Frodo sig og drager ud for at kaste Ringen på den ild, hvor den blev støbt - i Dommedagsbjerget, der ligger i Saurons rige. Bøgerne om Ringenes Herre blev kultbøger i 1960’erne og ved årtusindskiftet ses igen en opblomstring i Tolkieninteressen. Hør 2. del af trilogien - indlæst af Torben Sekov.
Metal Slinger - Ild og Metal del 1
Første bind i Rachel Schneiders anmelderroste romantasy-serie Fire & Metal byder på magi, forræderi og forbudt kærlighed. Bogen har fanget læsere verden over med sin fængslende fortælling og uforudsigelige plot twists og er et must-read for enhver, der er besat af genren. Brynn har altid levet blandt Alaha-folket, eksileret til livet på havet af det magtfulde Kenta-imperium. Hendes største ønske er at deltage i det årlige marked på land, en ceremoni for unge vagter. Men da hun endelig får chancen, bryder hun en århundredgammel fredsaftale og møder en gådefuld fjendtlig soldat - og pludselig er intet som før. Mødet afslører skjulte sandheder om Brynns identitet og en verden af magi, hun aldrig har vidst eksisterede. Hendes loyalitet bliver sat på prøve, og hun må navigere i en virkelighed fyldt med politiske intriger, oprør og en kærlighed, der kan ændre alt.
One Dark Window
MAGI HAR ALTID EN PRIS
I et smuldrende rige, hvor magi kun er tilladt, hvis den kanaliseres gennem sjældne, fortryllede Kort, bærer Elspeth Benved på en farlig hemmelighed: Et monster – et mareridt – gemmer sig i hendes sind, hvisker i hendes øre og låner hende kræfter, hun aldrig har bedt om.
Da hun krydser veje med Ravyn Taks, Kongens nevø og øverstbefalende for rigets mest frygtede mænd, hvirvles hun ind i en mission, der kan ændre rigets skæbne. De skal samle alle tolv magiske Skæbnekort, som ifølge sagnet kan løfte den tåge, der kvæler landet.
En bedrift ingen har fuldført i flere århundreder. Men jo tættere Elspeth og Ravyn kommer på målet og på hinanden, desto sværere bliver det for hende at skjule, hvem hun virkelig er. For mørket i hende vokser ... og måske er det allerede for sent at standse det.
One Dark Window er første bind i en mørk og dragende romantasyduologi om hemmelige alliancer, bedrag og en ung kvinde, hvis skæbne er uløseligt forbundet med et urgammelt monster.
Powerless - Jaget. Jæger.
Fourth Wing møder Hunger Games i denne episke og romantiske fantasy-saga om Ilya – et kongerige, som kun er for de udvalgte. I årtier har Eliten besiddet særlige kræfter, som Pesten har skænket dem, mens De almindelige er forvist fra kongeriget og udstødt af samfundet. Det kender Paedyn Gray alt til. Hun er Almindelig, men giver sig ud for at være Elite, da hun ved et uheld redder Kai Azer. Han viser sig at være en af Ilyas prinser, og hun bliver kastet ud i Udrensningen, en brutal konkurrence, hvor hun skal vise sine ”Elite”-kræfter. Hvis hun ikke bliver slået ihjel i prøverne eller af sine modstandere, vil prinsen, som hun ikke kan holde op med at tænke på, med garanti gøre det, når han finder ud af, at hun blot er fuldkommen Almindelig.
Phantasma
Phantasma er første bind i den sexede dark romantasy-serie Wicked Games.
Dødsspillet Phantasmas vigtigste regel: Du må ikke forelske dig.
Da Ophelia og Genevieves mor dør, er der ingen tid til at sørge. Ophelia har nemlig både arvet morens nekromantiske evner og en monumental gæld. Genevieve ser kun én udvej: i al hemmelighed at tilmelde sig Phantasma – en konkurrence til døden, hvor vinderen får sit højeste ønske opfyldt.
Phantasma finder sted i et hjemsøgt palæ fyldt med labyrintiske korridorer, overdådige balsale og forførende dæmoner. Hvis Ophelia vil redde sin søster, må hun selv både igennem spillets ni prøvelser og se sin værste frygt i øjnene …
Da det arrogante, men tiltrækkende spøgelse Blackwell tilbyder sin hjælp, er Ophelia udmærket klar over, at han ikke er til at stole på. Men uden ham har hun ikke en chance ...
Læserne skriver:
"Vidunderligt sexet og bloddryppende, gotisk horror af høj kvalitet." — Lektørudtalelse
Project Hail Mary
EN ENLIG ASTRONAUT. EN UMULIG MISSION. EN VEJ, HAN ALDRIG HAVDE FORESTILLET SIG.
Ryland Grace er den eneste overlevende på en desperat, sidste-chance-mission – og hvis han fejler, vil menneskeheden på Jorden selv gå til grunde. Bortset fra at han ikke er klar over det lige nu. Han kan ikke engang huske, hvad han hedder, og endnu mindre hvad hans opgave går ud på, eller hvordan han skal udføre den. Det eneste, han ved, er, at han har sovet i meget, meget lang tid. Og at han netop er blevet vækket, blot for at opdage, at han befinder sig millioner af mil hjemmefra, uden andet end to lig som selskab. Hans besætningsvenner er døde, hans hukommelse vender tåget tilbage, og Ryland indser, at han nu står overfor en umulig opgave. Mens han drøner gennem det tomme rum på sit lille skib, er det op til ham at lægge et umuligt videnskabeligt puslespil – og overvinde truslen om udryddelse af vores art. Og mens uret tikker, og de nærmeste mennesker er lysår væk, er han nødt til at gøre det alene. Eller er han?
Project Hail Mary, et uimodståeligt interstellart eventyr, som kun Andy Weir kan finde på, er en fortælling om opdagelse, spekulation og overlevelse, der er en rival til The Martian – samtidig med at den tager os med til steder, vi aldrig havde drømt om.
Throne of Glass #1: Kongens forkæmper
Celaena Sardothien, Adarlans farligste snigmorder, er blevet forrådt og afsoner nu i Endoviers saltminer. Da kronprinsen af Adarlan opfordrer hende til at stille op i konkurrencen om at blive kongens forkæmper, får hun en uventet chance for at genvinde sin frihed. For at vinde skal hun slå sine barske modstandere, der alle er mandlige lejesoldater og kriminelle, som bestemt ikke tøver med at bruge beskidte tricks. Celeana er dog ikke specielt bekymret, og hun nyder sin kamptræning og den flotte kronprins’ tilnærmelser, selvom han af og til er næsten lige så irriterende som hendes nye træningspartner, kaptajn Westfall. Men dybt under slottet lurer en blodtørstig ondskab og snart må intrigerne vige for kampen om overlevelse ...
Shield of Sparrows - Det store træk
For længe siden slap guderne monstre løs over de fem kongeriger i Calandra for at minde folket om, at mennesker er ubetydelige – at de må bede til guderne om nåde gennem deres skrøbelige, flygtige liv. Odessa behøvede ingen guddom for at minde hende om hendes magtesløshed. At være prinsesse havde aldrig været mere end en optræden – 23 år med tomme titler og hule traditioner.
Anderledes var det for hendes søster, der nød spektaklet, opmærksomheden og spillede sin rolle fejlfrit. Odessa blev aldrig bedt om at være en del af charaden. Indtil den dag en berygtet monsterjæger sejlede til deres kyster. Den dag en prins trådte ind i hendes fars tronsal og vendte op og ned på hendes liv. Den dag Odessa giftede sig med en fremmed, underskrev en magisk traktat med blod og satte kursen tværs over kontinentet til det mest forræderiske kongerige i hele riget.
Det var den dag, Odessa lærte, at ikke alle myter er opdigtede. At løgne og legender ofte er det samme. Og at den eneste måde at dræbe de monstre, vi frygter, er selv at blive et …
Vølvens vej – Ormehavet
Noget er galt i Yggdrasils ni verdner. Slanger myldrer frem fra deres skjul, oversvømmelser, hedebølger og jordskælv hærger, og i havet pisker Midgårdsormen med halen. Mens stormvejr og skybrud tager til, må Snehild sejle over havet i et forsøg på at genfinde sin mor, som hun har hørt befinder sig i Vanaheim, de vilde naturkræfters ursted.
Samtidig vakler magtbalancen i menneskenes verden, og høvdingedatteren Berghild vokser i styrke. Kan hun udfordre sin tidligere elskede, kong Roald i Himlinge?
”Ormehavet” er fjerde bog i Anne-Marie Vedsø Olesens prisvindende serie ”Vølvens vej”, som er inspireret af nordisk mytologi og Danmarks jernalder. En stor fortælling om skæbne, ære og handlekraft.
Anne-Marie Vedsø Olesen har en lang række anmelderroste og prisbelønnede mytologiske og historiske romaner bag sig. Med sin store viden om Danmarks oldtid og nordisk mytologi er hun på hjemmebane i det eventyrlige univers, hun udfolder i ”Vølvens vej”, der blandt andet er inspireret af ”Vølvens spådom” fra ”Den poetiske Edda”. Serien forventes at blive på i alt fem bøger. Første bog, ”Snehild”, vandt DR Romanprisen 2022 og er solgt til filmatisering.
Den engelske kvinde : Outlander
Outlander - Den engelske kvinde er første bind i en romanserie på otte bøger, der på verdensplan har solgt i flere end 25 millioner eksemplarer og er blevet tv-filmatiseret. En dramatisk, romantisk historie med den engelske sygeplejerske Claire Randall som gennemgående hovedperson. Da hun er på bryllupsrejse i det skotske højland i 1945, går hun igennem en kløvet sten i en oldtidsstenkreds. Det sender hende på en tidsrejse til 1743, hvor hun havner midt i en skotsk klan og inddrages i farefyldte, fandenivoldske eventyr.
Anden del af sæson 1 havde premiere på Viaplay 5. april 2015.
Brimstone
BRIMSTONE er anden bog i serien Fae and Alchemy og fortsættelsen til QUICKSILVER, det internationale bestsellerfænomen, der har tryllebundet læsere verden over.
Saeris Fane har aldrig ønsket sig magten, og som den nye dronning af Blodriget opdager hun hurtigt, at ansvaret ligger tungt på hendes skuldre.
Hendes bror og hendes folk har brug for hende i Zilvaren. Men de kræfter, der har gjort hende stærk, har også gjort hende sårbar, og Saeris vil dø, hvis hun rejser gennem kviksølvet. I stedet må hun sende de eneste, hun kan stole på.
Kingfisher har nedkæmpet drager på egen hånd. Men at rejse tilbage til Sølvbyens snævre gyder sammen med den irriterende Carrion Swift? Det kan meget vel blive hans endeligt.
Mens mørket sænker sig over Yvelia, må Saeris og Fisher være parate til at ofre alt for at redde riget og dem, de elsker.
Deres skæbne blev besejlet i det isnende kviksølv … nu skal den stå sin prøve i flammer og svovl.
Onyx Storm - Byd mørket trods
EN DØDSFORAGTENDE JAGT PÅ SANDHED.
Efter næsten atten måneder på Basgiath Krigsakademi ved Violet Sorrengail, at det nu er slut med at øve sig, slut med at tøve. For slaget er for alvor i gang, fjenden nærmer sig – både uden for værnene og inden for egne rækker – og det er umuligt at vide, hvem man kan stole på.
Violet er tvunget til at drage langt hinsides de pressede aretiske værn til fremmede kyster i sin søgen efter allierede, der vil stå sammen med Navarre. Undervejs får hun brug for al sin kløgt samt mere styrke og held end nogensinde. Men hun vil gøre hvad som helst for at redde dem, hun elsker – sine drager, sin familie, sit hjem og ham. Også selv om det indebærer at holde på en hemmelighed så stor, at den vil kunne ødelægge alt.
De får brug for en hær. De får brug for alle deres kræfter. De får brug for magi. Og de får brug for den ene ting, kun Violet kan finde – sandheden.
Men en storm er på vej – og ikke alle vil overleve dens brølen.
ONYX STORM er tredje bind i Empyrien-serien, en sprudlende fantasyroman om et militærakademi for drageryttere i en brutal og konkurrencepræget verden.
Riget af flammer
ER KÆRLIGHED STÆRKERE END HÆVN?
Poppy står over for en brutal sandhed: Alt, hun troede, hun vidste om sit liv og om den mand, hun var ved at forelske sig i, bygger på en løgn. Det eneste, hun ved med sikkerhed, er, at Casteel, prinsen af Atlantia, er farlig. Og at han har store planer for hende.
Casteel Da’Neer har mange navne, og hans løgne er lige så forførende som manden selv. Hans mål er at binde deres liv sammen på måder, hverken Poppy eller kongerigerne er forberedt på. Heldigvis ved hun bedre end at stole på ham.
Mørke hemmeligheder om blodige synder truer med at blive afsløret, og de to riger vil gøre alt for at holde dem skjult. Men når jorden ryster, og himlen begynder at bløde, kan det allerede være for sent.
Riget af flammer er anden bog i den episke romantasy-serie, Blood and Ash, om et magisk rige på randen af kaos og krig, og om en helt særlig kvinde, som måske er nøglen til at redde dem alle …
Kampen om tronen : A Game of Thrones
Første bog i George R.R. Martins lovpriste middelalder-fantasy-serie En Sang om Is og Ild.
I en verden, hvor vintrene kan vare årtier, er de adelige huse i konstant konflikt om magten, og konkurrencen er hård i det skånselsløse politiske spil om tronen. Samtidig truer mørke kræfter fra nord, og på den anden side af havet forbereder arvingen til den tidligere myrdede konge sig på at erobre sit land tilbage. Den hæderfulde familie Stark bliver ufrivilligt inddraget i stridighederne, der udvikler sig til et drama om ære og kærlighed af shakespeareske dimensioner. Kampen Om Tronen er en åndeløst spændende fortælling om konger og dronninger, riddere, et barbarisk hestefolk og hensynsløse krigere. Om ondskab og svaghed, forræderi og afgrundsdyb loyalitet. Historien fascinerer fra start til slut og rummer alt det bedste, som genren har at byde på: nuancerede og troværdige personportrætter, labyrintiske intriger, brutale magtkampe, romantik og panoramiske naturskildringer. Lydbogen er indlæst af Martin Greis. GEORGE R.R. MARTIN, f. 1948, er nok det største internationale navn inden for fantasy, blandt andet har Time Magazine kaldt ham ’den amerikanske Tolkien’. Serien En Sang om Is og Ild omfatter indtil videre fem bind, hvoraf Kampen om tronen er første bog i serien, som er udgivet i 30 lande og solgt i millioner af eksemplarer verden over.
Throne of Glass #3: Ildens arving
Celaena er ankommet til Wendlyn hvor hun møder krigeren, Rowan. Sammen med ham skal hun træne sine evner hvis hun vil gøre sig håb om at få hjælp. I Adarlan er Chaol ved at finde sin efterfølger. Han er dog slet ikke klar til at forlade glasslottet og da slet ikke Dorian som han nu prøver at beskytte mere end før. Dorian har lagt afstand til Chaol siden Chaol opdagede hans magi. Han prøver at undertrykke den, men kan ikke gøre det alene. Samtidig fortsætter kongen af Adarlan med sine dystre planer, og hans monstre når vidt omkring. Helt til Celaena i Wendlyn.



















