Uanset om du elsker slow burns, forbudt kærlighed eller lidenskabelige affærer, finder du her de mest populære romantik-, feel-good-, Harlequin- og chick-lit-bøger. Mange navne—altid en favorit. Så uanset hvad du kalder det, kast dig ud i det—bliv forelsket ved første blik, eller rettere sagt, ved første kapitel.
Topliste: Feelgood og romance
Englen i havet
Psykologisk bestseller-romanserie om veninderne og livsvidnerne Katrine og Vicki. Om skår, der skal klinkes, hvis de kan og om lukkede hjerter og tilgivelsens inderste natur.
GØR MIG BLOT ONDT MED SANDHED, MEN TRØST MIG ALDRIG MED LØGN.
Barndomsveninderne Katrine og Vicki, der nu er i starten af 40’erne, er hinandens vigtigste livsvidner, men venskabet har slået revner efter et alvorligt tillidsbrud.
Katrine har fået barn og er flyttet med sin kæreste til den jyske vestkyst, hvor hun fortsætter karrieren som chefredaktør for en avis. Snart får parret, inkarnerede storbymennesker, at føle, at de er kommet til en egn, hvor man helst ikke må stikke ud. Vicki har genoptaget sit job som folkeskolelærer. Døtrene er blevet teenagere, og hendes mand er ved at omlægge gården til økologisk drift.Vicki er glad, men må indse, at frihed kommer med en pris.
Da døden banker på, tager livet for begge kvinder en uventet, dramatisk drejning, og de får for alvor brug for hinanden igen. Men hvor meget kan et ituslået venskab bære, og kan skårene overhovedet klinkes?
ENGLEN I HAVET er en psykologisk kærlighedsroman om venskaber, lukkede hjerter og tilgivelsens inderste natur.
Quicksilver
Rør ikke ved sværdet. Rør ikke ved nøglen. Åbn ikke porten.
I en ubarmhjertig ørkenverden er der ikke meget, en pige ikke vil gøre for et glas vand.
24-årige Saeris Fane er god til at holde på hemmeligheder. Ingen ved noget om de sælsomme kræfter, hun besidder, eller at hun har stjålet fra den udødelige dronnings vandreservoir. Men en hemmelighed er som en knude. Før eller siden går den op.
Da Saeris en dag står ansigt til ansigt med Døden selv, åbner hun ved et tilfælde en portal mellem verdener og bliver transporteret til et rige af is og sne. Elverne har altid været sagnomspundne, mytiske væsner ... men det viser sig, at de er meget virkelige, og at Saeris er landet midt i en flere hundrede år gammel, dødsensfarlig konflikt.
Som det første menneske til at sætte fod i Yvelias frosne bjerge i over tusind år binder Saeris sig ved et uheld til Kingfisher, en elverkriger med sin helt egen dagsorden og sine helt egne hemmeligheder. Han vil bruge hendes alkymistmagi til at beskytte sit folk for hver en pris ... selv hvis prisen er Saeris.
Quicksilver er første bind i den episke romantasyserie Fae and Alchemy.
Læserne skriver:
"Vanedannende, dramatisk, hot og intens ... Siderne vender sig selv og læsere af Fourth wing vil kunne lide denne." — Lektørudtalelse
"Velskrevet og vellykket." — Bogblogger.dk
Gyldendal A/S, Klareboderne 3, 1115 København K
www.gyldendal.dk
gyldendal@gyldendal.dk
Flawless
Flawless er første bind i Elsie Silvers sexede small town-serie Chestnut Springs, der har taget BookTok med storm.
Beskeden var klar: Hold hænderne for dig selv. Men nu er der kun én seng, og regler er jo til for at blive brudt …
Rhett Easton har altid været den mest populære bull rider i branchen. Eller … det var han. Nu skal han redde sit image, og hans agents stædige datter skal hjælpe ham. Han har ikke brug for en babysitter på ranchen i Chestnut Springs – især ikke en med et frækt smil og en mund, han ikke kan få ud af hovedet.
Summer Hamilton gør det klart over for Rhett, at deres gnist ikke betyder noget. Men hvem prøver hun egentlig at overbevise?
Hans ry kan ikke tåle flere skrammer, og det kan Summers hjerte heller ikke. Men det stopper ikke Rhett fra at forsøge at vinde det.
“Elsie Silvers forfatterskab er intet mindre end en åbenbaring!”
Ali Hazelwood
Solsikkehuset
Allina Strauss lever et stille liv i en lille tysk landsby, men året er 1939, Adolf Hitler er kansler, og Allinas familie skjuler en skræmmende hemmelighed – hendes biologiske mor var jøde.
Efter en skæbnesvanger nat, hvor Allina mister alle, hun elsker, bliver hun tvunget til at arbejde som sygeplejerske på et hjem, der har til formål at opretholde den ariske befolkning. Her bor kvinder af ”rent” blod og føder hundredvis af babyer, som bliver bortadopteret. Da Allina bliver bekendt med rædslerne på stedet, er hun fast besluttet på ikke bare at redde sig selv, men også de børn, hun har ansvaret for.
Hun møder Karl, en højtstående SS-officer med sine egne hemmeligheder, og sammen må de beslutte, hvor meget de er villige til at dele med hinanden – og hvor meget de tør risikere i kampen for at redde så mange børn som muligt.
Solsikkehuset er en gribende og hjerteskærende roman om tab og kærlighed, venskab og forræderi og de hemmeligheder, vi skjuler for at beskytte os selv.
Pressen skrev:
”Solsikkehuset er en uforglemmelig historie om kærlighed og opofrelse. Den er skrevet med stor medfølelse for mennesker, der står over for valg, som ingen burde tvinges til at træffe. Allegri er en forfatter, man skal holde øje med, og dette er en enestående debut.”
– Heather Morris, bestsellerforfatter til Tatovøren fra Auschwitz
”Med empati og indsigt skaber Allegri en levende historisk roman, der ikke kun belyser en af historiens sørgeligste perioder, men også illustrerer den kraft, som medfølelse og venlighed har til at drive mørket væk.”
– Library Journal
”En rørende debut ... Allegri skildrer skarpt sine karakterers moralske overvejelser, og hun beskriver overbevisende Lebensborn-programmets rædsler. Historien vil blive siddende i læserne.”
– Publishers Weekly
“Allegri giver sine karakterer en følelsesmæssig dybde. Et lysende nødblus af en historie, der sendes op fra historiens mørke.”
– Kirkus
”En bemærkelsesværdig debut inspireret af ufattelige begivenheder under Anden Verdenskrig. Solsikkehuset er hjerteskærende og alligevel fuld af håb.”
– Hazel Gaynor, bestsellerforfatter
”Solsikkehuset er en følelsesladet og fængslende læseoplevelse, der afdækker hemmelighederne omkring Lebensborn-programmet i Tyskland under Anden Verdenskrig. Adriana Allegri har skrevet en spektakulær debut.”
– Madeleine Martin, bestsellerforfatter
“Medrivende og rørende ... For dig, der elsker velskrevne historiske romaner med et strejf af kærlighed.”
– Lektørudtalelse
Gyldendal A/S, Klareboderne 3, 1115 København K
www.gyldendal.dk
gyldendal@gyldendal.dk
Den skjulte skønhed
EN UFORGLEMMELIG KÆRLIGHEDSHISTORIE I TO TIDSSPOR OM FAMILIE, HEMMELIGHEDER OG SKÆBNENS LUNER …
Den unge skønhed Leah er født og opvokset i et simpelt, men hjertevarmt hjem i Yorkshire. Livet tager dog en dramatisk drejning, da hendes veje krydser den indflydelsesrige, men tvivlsomme Delancey-familie.
Flere år senere lever Leah et liv i luksus som feteret fotomodel i Milano, London og New York. Men trods sit internationale jetsetliv langt fra Yorkshire kan hun ikke undslippe fortiden.
Mørke kræfter kaster skygger over hendes liv, der på gådefuld vis er forbundet med den tragiske historie om to unge søskende i Polen under Anden Verdenskrig.
Årtiers familiehemmeligheder og en skæbnesvanger profeti truer alt, hvad Leah har kæmpet for at opnå gennem et helt liv, og hun må nu kæmpe for at gøre sig fri af fortiden og trodse den skæbne, som synes at være skrevet i stjernerne.
I Den skjulte skønhed tager bestsellerforfatteren Lucinda Riley os med fra et krigshærget Europa i 1940’erne til nutidens glamourøse jetsetliv i New York.
Charlie-metoden
Charlotte Kingston lever et dobbeltliv på college. Om dagen er hun den ambitiøse studenterforeningspige, der studerer biomedicin og lever op til sine adoptivforældres forventninger. Om natten er hun Charlie: på jagt efter eventyr og involveret i en fræk gruppechat med to lækre mænd på en datingapp.
Udadtil virker Will Larsens liv perfekt, men da en skandale rammer ishockeyverdenen, er Wills politikerfar fast besluttet på at holde sin søn langt væk fra den slags. Han hyrer derfor en journalist til at dokumentere sin søn og hans ishockeyholds karakter – men det sidste, Will ønsker, er, at det kommer frem, at han og hans bedste ven, Beckett Dunne, indimellem deler piger i soveværelset.
Da det går op for Charlie, at hun har chattet med to flotte ishockeyspillere fra Briar, bliver det hurtigt hedt. Men hemmelighederne hober sig op og begæret minder mere og mere om kærlighed. Snart er Charlie, Will og Beckett tvunget til at træffe nogle svære valg, som sætter deres egne ønsker, og hvad andre ønsker for dem, på spil.
Gyldendal A/S, Klareboderne 3, 1115 København K
www.gyldendal.dk
gyldendal@gyldendal.dk
Kronen af gyldne knogler
Kronen af gyldne knogler er tredje bog i den episke romantasy-serie, Blood and Ash, om et magisk rige på randen af kaos og krig, og om en helt særlig kvinde, som måske er nøglen til at redde dem alle …
Bøj dig for din dronning, eller blød for hende …
Poppy havde aldrig troet, hun ville finde kærligheden med prins Casteel. Men før de kan nyde deres lykke, må de befri hans bror og finde hendes egen.
Poppy bærer en skæbne, hun aldrig har ønsket. Hun har altid kun drømt om frihed – ikke magt. Men nu er hun tvunget til at vælge mellem at give afkald på tronen eller indtage pladsen som Atlantias retmæssige dronning.
Men i rigernes skygger vokser en ældgammel trussel, der har ventet i århundreder på at fuldbyrde sine planer. Hvis Poppy og Casteel skal redde deres folk må de gøre det umulige: vække gudernes konge. Hvor langt er de villige til at gå – for deres land og for hinanden?
Sagt om Kronen af gyldne knogler:
„Jeg håber, at I vil elske bogen lige så højt, som jeg gør!!“
Sarah J. Maas
„Ikke til at lægge fra sig eller glemme. Jennifer L. Armentrout griber dig fra side et med sin fejlfrie storytelling, fængslende karakterer og uforudsigelige plot twists.“
K. Bromberg
„Jeg var nødt til at minde mig selv om at trække vejret.“
Natasha Is A Book Junkie
„Jennifer L. Armentrout har skrevet et episk mesterværk.“
Kat Hodges
„Gør dig klar, Jennifer L. Armentrout tager dig på dit livs rutsjebanetur. Hold godt fast.“
Court Of Binge Reading
„Medrivende fantasyroman med et hæsblæsende, dystert plot og intens romantik … Læserne vil sluge den råt og være godt underholdt i selskab med Poppy og Casteel.“
Lektørudtalelse
Ikke flere hemmeligheder
Af forfatteren til TikTok-fænomenet Knockemout
Carter Pierce er vendt hjem fra krigen i Afghanistan med ar på sjælen og vil helst bare være i fred på familiens gård i Blue Moon. Han har ikke brug for distraktioner – især ikke fra én med sølvblondt hår.
Summer Lentz er storbyjournalist, der er sendt ud for at interviewe Carter og hans familie. Hun stiller alt for mange spørgsmål og forstår ikke et nej, hvilket truer med at ødelægge den fred, Carter har kæmpet for at opnå. Men på en eller anden måde bringer hun ham tættere på at blive hel igen. Selvom Summer har sine egne hemmeligheder, har hun ingen planer om at åbne sig for nogen. Og slet ikke for Carter.
Kan Carter og Summer komme tættere på hinanden med lidt hjælp fra Blue Moons indbyggere? Eller vil hemmelighederne blive ved med at holde dem adskilt?
Ikke flere hemmeligheder er første bind i den sexede serie om byen Blue Moon.
Save You
BOGEN BAG DET INTERNATIONALE SERIEHIT MAXTON HALL – THE WORLD BETWEEN US
Han knuste hendes hjerte. Nu vil han vinde det tilbage.
Ruby Bell har aldrig haft så stærke følelser for nogen, som hun havde for James Beaufort, og aldrig er hun blevet såret så dybt.
Nu ønsker Ruby kun at få sit gamle, udramatiske liv tilbage, men det er umuligt, når James dukker op overalt på Maxton Hall. Og med studiestart lige om hjørnet og en fremtid, der er alt andet end sikker, må hun holde fokus.
På trods af det, der er sket, vil Ruby gerne hjælpe James, som kæmper med sorgen og sin fars forventninger om, at han skal overtage familieimperiet.
Én ting gør hun dog klart: Hun er ikke parat til at tilgive ham eller give ham en chance til. Men James har tænkt sig at gøre alt, der står i hans magt, for at vinde hende tilbage.
Save You er andet bind i serien Maxton Hall om James og Ruby og den verden, der adskiller dem.
Kings of Sin – Misundelse : Bog 5
Han har alt, hjertet begærer ... undtagen hende.
Farlig. Magtfuld. Tilbagetrukket. Vuk Markovic er berygtet. Milliardæren med det fremtrædende ar taler sjældent og har intet ønske om relationer uden for sin lille, betroede omgangskreds.
Hvis Vuk er udyret, er Ayana skønheden. Han så hende først. Hun burde være hans. Men hun er forlovet med hans ældste ven – og jo tættere de kommer på brylluppet, desto mere splittes han mellem loyalitet og begær.
**
Smuk. Succesfuld. Glamourøs. Udadtil er Ayana Kidane perfekt. Hendes modelkarriere har nået stratosfæriske højder, og hun er forlovet med en af New Yorks mest eftertragtede mænd. Men forlovelsen er ren forretning, og hun bliver mere og mere tiltrukket af den gådefulde forlover.
Vuk fascinerer og skræmmer hende på samme tid. Hun ved, at hun burde holde sig væk, men da brylluppet ender i kaos, er han den eneste, hun finder trøst hos …
Indtil hans fortid indhenter dem og truer alt, hvad de har kært.
Pressen skriver:
”Et sexet Skønheden og udyret-eventyr …” — Lektørudtalelse
Atlas - Historien om Pa Salt
Hvem var Pa Salt?
1928. En næsten livløs dreng bliver fundet på gaden i Paris og taget ind af en venlig familie, der tilbyder ham et trygt hjem. Langsomt blomstrer han op, men han er tavs og vil ikke afsløre hverken sin sande identitet, eller hvad han er flygtet fra. I takt med at han vokser op, går på konservatoriet og forelsker sig, lykkes det ham næsten at glemme sin fortid. Lige indtil nazismen vinder indpas i Europa, og han endnu en gang må tage flugten for at redde sit eget, og nu også sin elskedes, liv.
2008. De syv søstre er samlet ombord på yachten Titanen i det græske øhav for at mindes deres far, Pa Salt. En gådefuld mand med mange hemmeligheder, hvis sande histore de knap nok kendte. Til alles overraskelse har Pa Salt efterladt sig en dagbog, der kan føre dem på sporet af familiens mystiske fortid. Men for hvert svar, dagbogen afslører, dukker nye spørgsmål op …
Atlas - Historien om Pa Salt spænder over et helt liv med kærlighed og tab, krydser grænser og oceaner og leder den storslåede serie om de syv søstre mod en uforglemmelig afslutning.
”Riley er den absolutte mester.”
– Femina
Pressen skriver:
”Vidunderlig finale på en elsket serie, som har tryllebundet hele verden. Lucinda Rileys søn har færdiggjort dette sidste bind efter hendes død, og han har skabt en storslået odyssé, som fører os igennem vigtige historiske begivenheder såvel som familiens mange hemmeligheder.”
– Lektørudtalelse
”Fantastisk god sommerunderholdning!”
– Nilles litteratur
”Denne bog er den perfekte sløjfe på hele serien. (…) Jeg kan simpelthen ikke anbefale den nok.”
– Gizmoamh
"Måske er det den bedste bog i serien for mig – og forventningerne var endda høje fra begyndelsen!"
***** – Heidis bogreol om Den forsvundne søster
"En ret imponerende serie; med fantastisk grundarbejde og en storyline, som har været konsekvent og troværdig."
– Nilles litteratur om Den forsvundne søster
”Medrivende, rørende og spændende.”
– Bookish Love Affair om Solsøsteren
”Læser nærmest sig selv.”
– Bogblogger.dk om Solsøsteren
The Cheat Sheet : Spil med hjertet
Bree har hele sit liv været smaskforelsket i bedstevennen Nathan, der tilfældigvis også er en afsindig lækker og berømt footballspiller. Men hun har aldrig fortalt ham om sine følelser, for i hans øjne er hun blot en veninde.
Da hun en våd aften i byen taler over sig til en journalist, går historien viralt, og pludselig er hele verden overbevist om, at Bree og Nathan danner par.
Nathans agent er hurtig til at rykke på nyheden. De to venner bliver derfor præsenteret for en særdeles lukrativ aftale, som kan betyde økonomisk stabilitet for Bree de næste mange år. Hvis altså hun og Nathan kan lege kærester i nogle uger.
Og selvfølgelig kan de det. De ved jo begge, at det bare er for sjov. Men hvorfor begynder Nathan så at opføre sig så mærkeligt? Det er næsten, som om han flirter med Bree … Men gør han virkelig det?
Gift i glasset : Mord i Provence #1
Den tidligere bestsellerforfatter Rebecca Halifax ankommer en varm augustdag til sin mosters Bed & Breakfast, château Fauvette, i Provence. Med sig i kufferten har hun sit tøj og en kritisk skriveblokade.
Hun har fået til opgave at passe driften af mosterens B&B, men da landsbyens respekterede notar dør under mystiske forhold, kan Rebecca ikke dy sig for at starte sin egen opklaring. Lidt efter lidt viser det sig, at alle châteauets gæster har en relation til den afdøde, og den meget flotte lokalbetjent Benoît får sin sag for. Han arbejder egentlig bedst alene - men han har heller aldrig arbejdet sammen med Rebecca Halifax før.
Gift i glasset er første bind i serien 'Mord i Provence', hvor mystiske dødsfald møder sødmefulde bekendtskaber og bølgende lavendelmarker.
Mord i Provence
L. Sherman er pseudonym for Ulrika Louisa Bjerregaard, som debuterede på engelsk 2018 og fik sit gennembrud på dansk i 2019. Hun har hurtigt skrevet sig ind i læsernes hjerter med sine hjertevarme romance- og feelgood-fortællinger og er i dag en af Danmarks mest kendte romanceforfattere. Shermans forfatterskab er kendt for sin blanding af romantik og mysterier, og selvom mange af hendes bøger indeholder krimiplots eller mystiske elementer, introducerer hun med 'Mord i Provence' en ny romantisk cosy crime-serie.
Pigerne fra Nightingale
1930’ernes London er præget af ulighed, uro og frygten for krig. På Nightingale Hospital uddannes unge kvinder til sygeplejersker under strenge krav, men bag murene vokser venskaber, kærlighed og mod frem, mens en ny generation kæmper for at finde deres plads i en verden i forandring.
London, 1934. Da Dora Doyle træder ind gennem porten til det prestigefyldte Nightingale Hospital, er det i håbet om et nyt liv langt fra de barske gader og det voldelige hjem, hvor hun er vokset op. Hun er fast besluttet på at klare sig igennem uddannelsen som sygeplejerske, uanset hvor hårdt det bliver.
Hverdagen er præget af streng disciplin, bryske søstersygeplejersker og endeløse vagter. Heldigvis er Dora ikke alene, og snart bliver hun venner med den adelige Helen og den livlige, men alvorsfulde Millie. De tre veninder deler hemmeligheder, sorger og glæder, og venskabet viser sig at få afgørende betydning for de tre. For i en verden, hvor kvinders valg stadig er begrænsede, og fejl kan koste dyrt, er det ikke let at finde sin plads – hverken som sygeplejerske eller som kvinde.
Pigerne fra Nightingale er første bind i serien om sygeplejerskerne på Nightingale Hospital.
Huset i Cotswolds
Et juleventyr du sent vil glemme!
Imogen er en work-a-holic og notorisk julehader, men da hun bliver tvunget til at tilbringe julen i verdens hyggeligste hus i engelske Cotswolds, betyder det måske en ny begyndelse.
At arbejde døgnet rundt har altid været hendes løsning på at overleve juletiden – indtil udbrændthed fører til en katastrofal fejltagelse.
Pludselig får Imogen en julegave, hun absolut ikke ønsker: tvungen orlov for at komme sig. Så modtager hun en invitation fra sin yndlingskunde, Dorothy, om at bo i hendes gæstehus i Cotswolds. Med stråtag og åben pejs er Holly Cottage et billedskønt tilflugtssted.
For Dorothy er hjælpen en længe ventet chance for at råde bod på sin egen fortid. Men som hendes datter Sara hele tiden minder hende om, er det ikke uden risici. Kan de to kvinder i fællesskab skabe et liv, der er værd at drømme om?
SARAH MORGAN (f. 1948) skriver romantiske historier om moderne kvinder og mænd, og hendes fans elsker dem for deres varme og humor. Hun har solgt mere end 24 millioner bøger på knap 30 forskellige sprog.
Om Vintersøstre
♥♥♥♥♥♥
”Jeg nød virkelig at læse denne bog. Den er simpelthen så godt skrevet.”
LIDTBEDRELIV
Om Vintereventyret
♥♥♥♥♥
”Dronningen af juleromance er tilbage.”
CATS, BOOKS AND COFFEE
Følg med mig
Katie og Conor er bedste venner. Hun er på toppen af karrierestigen og har ofret blod, sved og tårer på at nå dertil. Han er skolelærer, elsker det aktive udeliv og tager livets udfordringer i stiv arm.
Nu har Conor overtalt Katie til at tage med ham på sit seneste eventyr – at gå de sidste 100 kilometer af caminoen
til Santiago de Compostela. Katie er først skeptisk. De skal gå mange kilometer hver dag og overnatte på simple herberger. Men alt ved rejsen overrasker hende: de nye bekendtskaber, den fantastiske mad og de charmerende landsbyer badet i solskin.
Men efterhånden som rejsen udfolder sig, afsløres også deres følelser for hinanden – og den hjerteskærende sandhed om deres historie kommer endelig frem i lyset.
Pressen skrev:
”Catherine Isaac byder altid på en fængslende læseoplevelse.”
– Santa Montefiore
”Jeg har lige læst Følg med mig og er rørt til tårer. Det er en fuldkommen vidunderlig fortælling. Jeg har ikke let til tårer, når det kommer til fiktion, men nu sidder jeg her og græder. Det her er en roman, som jeg kommer til at anbefale ALLE mine venner at læse. Jeg bliver ved med at tænke på, hvor sjov den er, hvor meget jeg elsker Conor, og hvilken fantastisk film det kunne blive. Jeg har elsket alle Catherine Isaacs romaner, men denne her er noget helt specielt. Fremragende simpelthen!”
– Debbie Johnson
Med en knivspids kærlighed : Frøken Jensens liv
Frøken Jensen er et navn, de fleste kender. Men de færreste ved, at der gemmer sig en virkelig kvinde bag Danmarks mest solgte kogebog:
Født i 1858 i Randers blev Kirstine Marie Jensen forældreløs allerede som syvårig. Hun blev senere uddannet på Natalie Zahles nye husholdningsskole, men det er først, da hun i 1891 blev husbestyrerinde for enkemanden Jørgen Melchior, at hun for alvor fandt sit kald.
Her blev hun del af et farverigt og muntert hjem, hvor man tog sig kærligt af de fem børn, gik i teater og hver søndag holdt åbent hus: Der blev sunget, spillet og spist. Og man spiste formidabelt, når Frøken Jensen stod i køkkenet. I 1901 udgav hun sin første kogebog, som blev en succes med det samme.
Hvem var hun – den ugifte kvinde, der kom fra trange kår og klarede sig stik mod alle odds? Og hvorfor fortsatte hun som husbestyrerinde hos Melchior indtil sin død i 1923? Det giver Pernille Juhl i sin medrivende, varme fiktionshistorie et bud på.
En god historie
#1 New York Times bestseller.
Kåret til en af årets bedste bøger i New York Times 2024.
To fremmede med knuste hjerter forenet af skæbnens ironi.
Daphne og Peter er forlovede og klar til at tage hul på resten af livet sammen. De er forelskede og lykkelige … indtil det en dag går op for Peter, at han er vild med sin barndomsveninde, Petra. Derfor befinder Daphne sig pludselig alene i Michigan. Uden familie eller venner, men med et drømmejob som børnebibliotekar og med en ny bofælle – ingen ringere end Petras eks, Miles.
Miles er Daphnes diametrale modsætning. Men en aften over en flaske vin og en masse shots indleder de alligevel en form for venskab, og de kommer på en snedig plan: For at gøre Peter og Petra jaloux vil de poste en masse billeder på de sociale medier af deres falske sommereventyr sammen. Det er kun for sjov, for Daphne kunne aldrig drømme om at forelske sig i sin eksforlovedes nye forlovedes eks … eller kunne hun?
”Emily Henry skriver intelligente, sofistikerede og dybfølte romantiske komedier.” – The Washington Post
”Det er simpelthen umuligt for Emily Henry at skrive en dårlig bog.” – Entertainment Weekly
For evigt
Den amerikanske bestsellerforfatter Sarah Jio leverer med For evigt en livsbekræftende feel good-fortælling om afgørende valg i livet og om kærlighedens helbredende kraft.
En aften, da den unge kvinde Kailey og hendes forlovede, Ryan, er ved at forlade en restaurant efter en romantisk middag, får Kailey øje på en hjemløs mand på fortovet. Hun vil forære ham en pose med resterne fra middagen, men får sit livs overraskelse, da hun møder hans blik. Det er hendes livs store kærlighed – ham, som forsvandt ud af hendes liv fra den ene dag til den anden.
Men den stakkels mand på gaden er en bleg kopi af hendes tidligere kæreste, og der er ingen tvivl om, at der er sket noget med ham siden dengang. I løbet af de næste uger hjælper Kailey ham med at komme til hægterne igen. Men som tiden går, bliver det tydeligt, at hun er nødt til at beslutte sig for, hvem hun vil have – i medgang og modgang.
Mit modvillige hjerte
Hvis du havde spurgt mig, om jeg kunne finde på at gifte mig med den kæphøje Devlin Buckley, ville svaret være et rungende nej … indtil i dag. Nu står han i min dør med et tilbud: Hvis jeg gifter mig med ham, vil han redde min families forfaldne skiresort og dermed tage hævn over sin tidligere chef.
Hvis jeg siger nej, skal mit yndlingssted i hele verden rives ned. Hvis jeg siger ja, lægger jeg min skæbne i hænderne på den mand, som selv prøvede at lukke Snowberry Lodge.
Ægteskabet er ren proforma. Men hvorfor får jeg så sommerfugle i maven, når han siger mit navn? Hvis jeg ikke passer på, er det ikke kun Snowberry Lodge, jeg risikerer at miste …
Mit modvillige hjerte er tredje bind i Melanie Harlows sexede small town-romanceserie om livet og kærligheden i den lille by Cherry Tree Harbor.



















