Uanset om du elsker slow burns, forbudt kærlighed eller lidenskabelige affærer, finder du her de mest populære romantik-, feel-good-, Harlequin- og chick-lit-bøger. Mange navne—altid en favorit. Så uanset hvad du kalder det, kast dig ud i det—bliv forelsket ved første blik, eller rettere sagt, ved første kapitel.
En glædelig lille løgn
En familie med flere hemmeligheder end gaver under juletræet …Becky Balfour ser ikke frem til at fejre jul med familien, og det hjælper ikke på situationen, at hun strander i lufthavnen på grund af en snestorm. Hendes brors bedste ven, Will, kommer hende til undsætning og tilbyder hende et lift. Han er den eneste, der kender hendes store hemmelighed, men tør hun stole på ham? Samtidig kæmper Rosie med sit stormfulde ægteskab, fast besluttet på at holde facaden i julen. Jennifer står for planlægningen og forsøger at bevare den gode stemning i familien, mens hendes mand, der netop er gået på pension, er alt andet end tilfreds med sin nye tilværelse. Og Hayley, der glæder sig til at fejre sin første jul med sin nye kæreste Jamie og hans familie, bærer rundt på sin egen hemmelighed.Når juletraditioner, forventninger og stærke følelser kolliderer, bliver alt sat på spil. Tør de åbne deres hjerter, inden julen er forbi?Sarah Morgan skriver romantiske historier om moderne kvinder og mænd, og hendes fans elsker dem for deres varme og humor. Hun har solgt mere end 25 millioner bøger på knap 30 forskellige sprog.♥♥♥♥♥”Hjertevarm og fortryllende fortælling.”@LIDTBEDRELIV OM SNEET INDE”En hjertevarm feel good-roman (...) en klassisk Sarah Morgan-historie, der som altid er skrevet letlæseligt, flydende og med nærværende dialoger, der hurtigt fanger læseren.”LEKTØRUDTALELSE, DBC OM HUSET I COTSWOLDS★★★★★”En fantastisk læseoplevelse.”@BOGHJEMMET OM VINTEREVENTYRET”Utroligt velskrevet fortælling (...) Romanen er en helt igennem vidunderlig læseoplevelse – og helt oplagt til (jule-)ferielæsning!”LEKTØRUDTALELSE, DBC OM BOGKLUBBEN I VERMONT
Verity - Mørkt bedrag
Den virale thriller fra bestsellerforfatter Colleen Hoover. Nu med forfatterens note samt et helt nyt afsluttende kapitel.Lowen drømmer om at slå igennem som forfatter og får en dag et vildt jobtilbud. Jeremy Crawford, gift med bestsellerforfatteren Verity Crawford, vil hyre Lowen til at færdiggøre de kommende bøger, der er planlagt i en serie, da hans kone ikke længere kan skrive. Lowen tager til familien Crawfords hjem for at gennemgå Veritys noter og komme i gang med at skrive. På Veritys kontor falder Lowen over en ufærdig selvbiografi, hvor Verity beskriver en grufuld udlægning af, hvad der skete den skæbnesvangre aften, hvor deres lille familie blev ødelagt for altid. Lowen er i tvivl, om hun skal vise Jeremy, hvad hans hustru har skrevet, men i takt med at hun får følelser for ham, ser hun muligheder i, at han kender sandheden. For uanset hvor hengiven han er overfor sin tilskadekomne hustru nu, vil han så fortsat kunne elske hende?"Altopslugende. Page-turner. Uhyggelig. Umulig at lægge fra sig." - GoodreadsColleen Hoover (f. 1979) er amerikansk bestsellerforfatter, der har skrevet 19 romaner. Hendes bøger er adskilige gange blevet tildelt Goodreads Choice Award for Best Romance.
Lykkelig i Gårdhaven
Da ærkekøbenhavneren Lykke-Li ankommer til Hjørring, er det for at lægge sine bristede fremtidsdrømme bag sig. Men hun har en hemmelighed med i bagagen, hun ikke kan løbe fra …Med gåpåmod flytter Lykke-Li ind i Gårdhaven, et hyggeligt, men forfaldent sted, som hun beslutter sig for at sætte i stand sammen med sine søde, excentriske naboer.Walter har altid taget sig af Gårdhaven og dens beboere, hvad end det gælder en sludder med den pensionerede gymnasielærer eller en hjælpende hånd til viceværten. Men efter flere år som tømrer vil han nu forfølge sin drøm, selvom det kræver, at han skal flytte fra alle dem, han holder af.Og det bliver ikke ligefrem nemmere af, at den charmerende Lykke-Li er flyttet ind ved siden af …Lykkelig i Gårdhaven er første, romantiske historie i serien Gårdhavedrømme om en idyllisk gårdhave med et fællesskab i en klasse for sig.
Willow-husets hemmeligheder
Maeve McKenna er på randen af et sammenbrud. Hun har arbejdet sig halvt ihjel som en af de mest eftertragtede indretningsarkitekter i London, og hun har desperat brug for ferie.
Philomena Duffy er lidt ensom. Siden hun mistede sin mand, føles deres faldefærdige villa, Willow-huset, frygteligt tomt.
Irlands barske kyster kalder, og Maeve besøger sin tante Philomena i Sandy Cove, hvor hun engang som teenager kyssede en mystisk dreng – et kys, hun stadig kan huske. Stjerner funkler på den smukke nattehimmel, lige så langt øjet rækker, og Maeve er verdener væk fra sit kaotiske liv i byen.
Maeve kaster sig ud i at lære Sandy Cove at kende igen, og der udvikler sig et dybt venskab mellem hende og Philomena. Men med den gamle villas afskallede vægge og falmede tæpper omkring dem, snubler de over en hemmelighed, der vender op og ned på deres familie.
Maeve kan samtidig ikke lade være med at tænke på den vilde, gådefulde dreng fra hendes fortid og det fortryllende kys ... Bor han mon stadig i Sandy Cove?
Netop som hun begynder at føle sig hjemme, kalder virkeligheden. En del af Maeve kan ikke bære at forlade Willow-huset og den fantastiske stenstrand. Har hun modet til at forlade sit trygge liv og slå nye rødder i Sandy Cove, eller bliver det aldrig til mere end en dagdrøm?
---
"Åh, det var en dejlig historie ... Dejlig ferielæsning med masser af hjerte og håb, valg og chancer, og spandevis af latter og heling, der alt sammen gør dette til en bog, der er svær at lægge fra sig og sværere at glemme. Lade den tage dig med til steder, som alle drømmer om at besøge… Tidløs, forstående og støttende, med hjerte, latter og kærlighed, som helt sikkert vil give dig et smil på læben." – I Am, Indeed
"Jeg elskede min tid i Willow-huset ... Endnu en fortryllende bog fra Susanne O'Leary, og jeg er glad for at høre, at det er starten på en serie. Jeg kan ikke vente med at vende tilbage til Sandy Cove." – Rachels Random Reads
"Willow-husets hemmeligheder var en smuk og engagerende historie fra start til slut. Det er den første bog i Sandy Cove-serien, og jeg glæder mig helt sikkert til at se, hvilke andre fortællinger vi får." – Robin Loves Reading
"Den her roman efterlader helt sikkert én med en ’feel good’, opløftende, styrkende følelse ... En dejlig, hjertevarm roman til at hygge sig med i sengen." – The Writing Garnet
"En fabelagtigt fængslende bog ... Jeg var godt underholdt, og jeg tror, at jeg har besluttet mig for, at jeg bliver nødt til at besøge Irland i løbet af min levetid." – Digital Reads Media
"Sikke en vidunderlig bog! ... Definitionen på ’feel-good’ – at læse den føltes som at blive badet i solskin ... Den første 'feel-good'-roman, jeg har læst i år, som faktisk fik mig til at føle mig godt tilpas ... Jeg kunne simpelthen ikke lægge den fra mig." – Goodreads anmeldelse
"'Fremragende ... En totalt fængslende bog fra første side, jeg grinede højt op til flere gange og fældede også et par tårer. Som et kram i bogform." – Goodreads anmeldelse
En glasengel til jul
En skøn feelgood-roman om kærlighed og julemagi – og om at finde hjem til jul.
I sin hyggelige boghandel i Edinburgh, The Christmas Book Shop, forbereder Katie sig til jul. Alt tyder på, at det bliver den sidste, for økonomien halter, og Katie er blevet gammel og mangler én til at overtage den lille butik, der har været i familiens eje gennem generationer. Samtidig leder Katies kusine Ann efter en fjern slægtning i København, en ung kvinde som er eneste overlevende fra en ulykke mange år tidligere.
I København er 29-årige Mille blevet forladt af sin kæreste og er dødtræt af sit arbejde som ekspedient i et stormagasin. Alene og rodløs beslutter hun sig for at ruske op i sit liv og rejser til Goa i Indien.
Det bliver en december fuld af nye muligheder og oplevelser for både Katie og Mille, og inden juleaften har deres liv taget adskillige overraskende drejninger. Mon de smukke glasengle, de begge har fået i gave, har haft en finger med i spillet? For nogle gange kan kun en engel hjælpe én til at se.
Threshing Day – Lad være med at dø
Velkommen til Threshing Day, den brutale og livsfarlige Udskillelse, hvor aspirerende ryttere på Basgiath Krigsakademi kæmper en kamp mod døden for at gøre sig fortjent til deres helt egen drage. I nådesløs konkurrence med hinanden må disse tretten kadetter forsøge at overleve drageild og desperate rivaler på en slagmark, hvor alle vil gøre hvad som helst for at få en fordel, og hvor det i sidste ende er dragerne, der afgør ens skæbne. Hvert eneste valg er afgørende for, om en rytter bliver skabt ... eller destrueret.Xaden Riorson, den stærke leder.Rhiannon Matthias, den skarpsindige ven.Dain Aetos, den pligtopfyldende regelrytter.Liam Mairi, den godhjertede beskytter.Ridoc Gamlyn, spøgefuglen.Sawyer Henrick, den undertippede.Garrick Tavis, den trofaste væbner.Imogen Cardulo, den impulsive fighter.Bodhi Durran, den næstkommanderende.Mira Sorrengail, den frygtløse rytter.Brennan Sorrengail, den geniale taktiker.Aaric Graycastle, den rastløse kongesøn.Sloane Mairi, den beslutsomme søster.På Threshing Day er der kun én regel: Lad være med at døEmpyrien-serien læses bedst i rækkefølge:Fourth WingIron FlameOnyx StormSelvom Threshing Day kan nydes som en introduktion til serien, kan man med fordel læse den efter Onyx Storm, da samlingen indeholder spoilers.
Krydderier i Gårdhaven
Køkkenchefen Emmas største passion har altid været madlavning, men da Café Agnes får en ny bestyrer, kommer der andre boller på suppen …Som garvet kok på Hjørrings lokale café ved Emma lige, hvor gryden skal stå. Men der bliver vendt op og ned på hendes hverdag, da den nye bestyrer, Thor, melder sin ankomst. Han er fuld af fikse idéer, og selvom hun ikke er begejstret for dem, skal hun kæmpe for ikke at falde for hans ligefremme charme …Samtidig forsøger hun at finde frem til et helt bestemt krydderi til en meget særlig familieopskrift. Den sidste opskrift, hun mangler, for at kunne færdiggøre den kogebog, hun altid har drømt om at skrive. Tanken om krydderiet kan ikke slippe hende, men måske mangler hun også noget andet i sit liv? Det er tid til, at Emma ser op fra gryderne, og det bliver både surt, sødt, salt og bittert.Krydderier i Gårdhaven er anden, selvstændige bog i den romantiske serie Gårdhavedrømme om en idyllisk gårdhave med et fællesskab i en klasse for sig. Læserne skriver:"... noget af det fineste, jeg har læst ..." — Forestilling om paradis
Pigen fra Palermo
Sara er blevet hotelejer på Sicilien og elsker sit nye liv. Sammen med sine to unge veninder, tyske Gaby og italienske Valeria, er hun klar til at slå dørene op til den første sæson på det nyrenoverede Hotel Limoncello.
Men snart byder hverdagen på flere udfordringer, end Sara nogensinde havde forestillet sig. Da en ung, mystisk pige fra Palermo dukker op på hotellet, bliver Sara trukket ind i begivenheder, der er uden for hendes kontrol. Mens der bliver lagt an til en storslået bryllupsfest, må Sara kæmpe for at beskytte både hotellet og det liv, hun har bygget op.
PIGEN FRA PALERMO er andet bind i den danske feelgood-serie om Sara og Hotel Limoncello. En underholdende og livsbekræftende historie om kærlighed og venskaber og modet til at gå nye veje.
Yesteryear : En beretning fra det perfekte liv
“Mit navn var Natalie Heller Mills, og jeg var perfekt til at være i live.”Natalie Heller Mills lever drømmen – i hvert fald på skærmen. Som ekstremt succesfuld tradwife-influencer har hun opbygget et globalt brand omkring et romantiseret, kristent pionerliv med fokus på moderskab, traditionelle kønsroller og familiær orden. Gården Yesteryear i Idaho danner den perfekte kulisse, og millioner følger hendes æstetiske fortælling om “de gode gamle dage”.Bag facaden er livet minutiøst iscenesat: skjult arbejdskraft, industrielle køkkener og kommercielle samarbejder holder idealet i gang. Natalie kontrollerer både sin familie og narrativet om sig selv – lige indtil kontrollen glider hende af hænde. Efter et mentalt sammenbrud vågner hun en morgen op i 1855.Alt ligner hendes eget liv, men elektriciteten, komforten og mulighed for flugt er væk. Tvunget til at leve det hårde pionerliv, hun tidligere har solgt som drøm, konfronteres Natalie med idealernes pris: ægteskabets vold, tabet af autonomi og et samfund, hvor kvinden reduceres til funktion.YESTERYEAR er en medrivende fortælling om moderskab, magt og fortællingernes vold – og om hvad der sker, når længslen efter orden og mening tages helt alvorligt. “Foruroligende og hypnotiserende. Præmissen er genial – et udsøgt pas-på-hvad-du-ønsker-dig. Og en svimlende afslutning – jeg så ikke twisten komme.”The New York Times
Hemmeligheder i Gårdhaven
Da Ester arver en lejlighed i Gårdhaven, opdager hun, at hun ikke blot har arvet et hjem – men også en fortid og en hemmelighed ...I lejligheden finder Ester nogle gamle dagbøger fyldt med spor efter svære valg, tabt kærlighed og en arv, der ikke kun kan måles imursten og møbler. Hvem var lejlighedens tidligere ejer? Og hvorfor er det netop Ester, som har arvet hendes livsværk?Mens sneen daler over Gårdhaven, og Ester bliver lukket ind i naboernes hjem og hjerter, begynder hun at optrævle fortiden.Sammen med den eftertænksomme børnelæge Alex jagter hun en sandhed, der kan ændre ikke bare hendes fremtid, men også hendes syn på sig selv.Hemmeligheder i Gårdhaven er det sidste punktum i den stemningsfulde, romantiske serie Gårdhavedrømme om en idyllisk gårdhave med et fællesskab i en klasse for sig.
Love Song
En selvstændig romance i Briar U-universet med næste generation af Off-Campus-karakterer – hvor én uforglemmelig sommer ændrer alt.Efter et brutalt brud flygter Blake Logan til familiens sommerhus ved Lake Tahoe, fast besluttet på at lukke verden ude. Hendes plan er enkel: ingen mænd, intet drama.Indtil Wyatt Graham dukker op. Fire år ældre og alt for god til at irritere hende. Han er indbegrebet af en dårlig idé – og den fyr, der knuste hendes hjerte, da hun som 16-årig betroede ham sine følelser.Wyatt er taget til Tahoe for at finde ny inspiration, efter at hans musikkarriere er gået i stå. Det sidste, han forventer, er at finde den hos Blake. I årevis har han holdt afstand, overbevist om, at han ikke var den rette for hende. Men Blake er ikke længere den usikre pige, han kendte engang. Hun er selvsikker, dragende og umulig at overse. Og den sitrende spænding mellem dem? Den er svær at ignorere.De ved begge, at det ikke kan vare ved, men efter ét impulsivt kys er de fanget i noget, der føles uundgåeligt. Netop som de giver efter for tiltrækningen, rammes de af en tragedie, der river dem fra hinanden og efterlader dem med knuste hjerter.Men at glemme den ene, næsten perfekte sommer? Umuligt. Og da skæbnen fører dem sammen igen, må Blake og Wyatt beslutte, om det her er deres anden chance … eller det sidste kapitel.
Huset ved havet
"Boskenna", det smukke, imponerende hus, der står på de korniske klipper, betyder noget forskelligt for hver af Trewin-kvinderne. For Joan var det som en glamourøs ung kvinde i 1960’erne et paradis, hvor hun og hendes mand kunne nyde livet og undslippe en verden, hvor ingen var helt, som de så ud – en verden, der i sidste ende ville koste deres ægteskab og ende i tragedie.Diana, hendes datter, drømmer stadig om sin sorgløse barndom i huset, om den endeløse blå himmel og de brede græsplæner, huset fuld af gæster og fester og lyden af havet for enden af stien – selv om den familie, hun elskede, mødte sin undergang der.Og for barnebarnet, sønderknuste Lottie, der er på vej hjem i augusttrafikken, er det en velkommen flugt fra et liv, der er gået galt i London. Men at vende tilbage til Boskenna vil samtidig betyde at se en fortid i øjnene – en fortid, hun havde håbet var glemt.Da de tre kvinder samles i Boskenna for sidste gang, vil hemmelighederne gemt i det smukke gamle hus blive afsløret hen over en sommer og forandre dem for altid.
Måske nu
Ridge og Sydney er lykkelige over endelig at kunne være sammen uden dårlig samvittighed. Men mens de navigerer i denne frihed, er Warren og Bridgettes forhold tumultarisk som altid, og Maggie kæmper med sin sygdom.
Da Maggie falder over en gammel liste over ting, som hun ’måske en dag’ ville gøre, beslutter hun sig for at leve livet fuldt ud og opnå sine drømme. Hun holder Ridge opdateret undervejs, men han kan ikke undgå at bekymre sig, selv når Sydney bliver mere og mere mistænksom omkring deres venskab. Men hvis hun skal komme over sin jalousi, må hun forsone sig med omstændighederne, og at Maggie altid vil være en del af deres liv. Og hvis hun ikke kan det, må hun forlade den mand, hun elsker.
"Måske nu" afslutter "Måske"-serien og fortællingerne og Ridge, Sydney, Warren, Bridgette og Maggie.
Colleen Hoover har skrevet en lang række romaner, hvoraf mange har ligget på New York Times’ bestsellerliste. Desuden har hun tre år i træk vundet Goodreads Choice Award for bedste kærlighedsroman. Hun bor i Texas med sin mand og deres tre sønner.
En djævel i forklædning
På overfladen har Meredith alt, hvad hun kunne ønske sig: et glamourøst liv i Californien og en succesfuld mand. Men bag facaden er hun fanget i et psykisk voldeligt ægteskab. En dag samler hun endelig mod til sig og forlader det hele i nattens mulm og mørke, uden så meget som et par ekstra underbukser. Sådan ender hun i den lille by Cedar Creek, Texas, hvor hendes søster bor. Eller … plejer at bo. Søsteren er nemlig taget på en månedslang rejse til Paris, og pludselig står Meredith helt alene i en fremmed by, uden en plan, uden penge og uden et sted at bo.
Fast besluttet på at skabe sig et nyt liv tager Meredith imod udfordringen, da søsteren skaffer hende et job på den ranch, hun selv er ansat ved. Der er bare ét problem: Jack McNight. Ejeren af ranchen og hendes nye chef, der er lige så irriterende arrogant, som han er forbandet lækker.
For Jack er Meredith en forkælet storbypige, der ikke hører hjemme blandt støv, hårdt arbejde og lange dage. Meredith nægter at leve op til hans forventninger – men jo mere hun kæmper for at bevise sit værd, desto sværere bliver det at ignorere den sitrende spænding mellem dem …
En djævel i forklædning er en sexet og romantisk fortælling om at starte forfra og om at opdage, at kærlighed nogle gange gemmer sig dér, hvor man mindst venter det.
Den spanske datter
Syv døtre. Syv hemmeligheder. Syv kærlighedshistorier. Argentina, 1939: "Min elskede Valentina, jeg beder dig om ikke at gennemføre dette ægteskab. Jeg ved, at din pligt over for familien betyder alt for dig, men jeg beder til, at vores kærlighed betyder mere... ” London, nutid. Rose har netop mistet sin mor, sin eneste familie, da hun får en mystisk æske med en lille figur af en hest og et blankt stykke silke tilsendt. Det viser sig, at hun er arving til et enormt gods og en svimlende formue i Argentina. Et land, hun kun kender af navn. Forvirret og fuld af sorg over tabet af sin mor rejser hun til Argentina, hvor de bedste poloheste i verden opdrættes. Hun er overbevist om, at der må være sket en fejl med arven, men nogen har holdt nøje øje med hende og hendes familie i årevis. På godset møder hun den charmerende hesteekspert Benjamin, og han opfordrer hende til at genfinde sine rødder, som også er spanske. Rose går på jagt efter svar i fortiden, og langsomt afsløres en hjerteskærende fortælling om forbudt kærlighed mellem en stædig arving og en stolt staldmedhjælper. Forholdet mellem Rose og Benjamin blomstrer, men hans familie er skeptisk over for hendes pludselige opdukken. Hvem er hun? Og vil hun sælge det gods, familien har arbejdet på i generationer? Fortidens hemmeligheder afsløres, og sandheden om, hvad der skete dengang, vil overraske dem alle. DEN SPANSKE DATTER er sjette bind i serien om de forsvundne døtre.
Min elskede hertug
Miss Katherine Danvers har altid været en stilfærdig ung kvinde. Men da familien balancerer på randen af ruin, er hun tvunget til at tage drastiske midler i brug. Hendes plan? At offentliggøre sin forlovelse med den tilbagetrukne og mystiske Hertug af Thornton, Alexander Masters, for at sikre gode ægteskabspartier for sine søstre. Ingen har hørt fra hertugen i årevis, så han vil sikkert aldrig opdage noget.Men sladderen går som en løbeild, og snart er historien løbet Katherine af hænde. Hun opfattes nu som Kitty Danvers, den charmerende skønhed fra det selskabelige London, og alle er spændte på at møde hendes fraværende forlovede. Da den gådefulde Alexander Masters pludselig dukker op, kræver han gengæld – dog ikke på den måde, Katherine havde forestillet sig …Min elskede hertug er første bind i Forførende frøkener, en serie om viljestærke og modige kvinder, der trodser samfundets forventninger og navigerer gennem kærlighed, skandaler og hemmeligheder i Londons selskabsliv.
Redemption River (Dansk udgave)
Hun skulle aldrig have betydet noget for ham. Nu kan han ikke få hende ud af hovedet.Brodie Carter troede, at han havde lagt livet i den lille by bag sig, da det boyband, han dannede med sine brødre, blev et af verdens største. Nu, hvor berømmelsen er klinget af, og han har mistet retningen i livet, er han tilbage i Autumn Falls – og løber lige ind i en, han aldrig rigtig har glemt: Maeve Dixon.I mellemtiden er Maeve, pigen med de sølvfarvede cowboystøvler, blevet læge. Det sidste, hun ønsker, er at støde ind i Brodie Carter. Samtidig bærer hun på en stor hemmelighed, som hun har skjult for ham i otte år ...Nu må Brodie vælge: skal han fortsætte med at flygte fra et liv, han ikke havde planlagt, eller kæmpe for det, han ikke vidste, han havde brug for?One Direction møder Pumpkin Spice-caféen i serien om familien Carter! Det her er Brodies bog, om en playboy, der desperat har brug for at tage sig sammen – og om en livsomvæltende hemmelighed.Redemption River er en fortælling om gamle kærester, der er blevet fjender, livsafgørende beslutninger og om at finde hjem. Til dig, der elsker bøger af Elsie Silver og serien Virgin RiverTaylor Gray tilbringer dagene med at skrible i sin notesbog og ønske, at hun kunne skrive lige så hurtigt, som hendes karakterer tænker. Hun bor i et hus fyldt med planter og malerier – sammen med sin mand, sin søn og deres kat. Serien Familien Carter er Grays første small town-romance.
Lucie
Lucie er en falden kvinde, en danserinde i Tivoli, som tiltrækker mænd fra alle samfundslag med sin livsglæde og vildskab. Det er begyndelsen på Lucies endeligt, da Theodor, en mand fra det bedre borgerskab, forelsker sig i hende og charmerer hende til at gifte sig med ham. Men Lucies usædvanlige seksuelle erfaringer og sociale baggrund gør det umuligt for hende at blive accepteret af borgerskabets hustruer, og Theodors forsøg på at knuse hendes ubelejligt selvstændige sind bliver mere og mere brutale.
”Lucie” er skrevet i 1888 kort før Amalie Skram blev indlagt på et sindssygehospital og er endnu et eksempel på Amalie Skrams nådesløst rammende skildringer af den undertrykkende seksualmoral og kvindesyn, der herskede i Norge i 1800-tallet.
Amalie Skram (1846-1905) var en norsk forfatter og feminist. Hun skrev inden for genren naturalisme, og i sine talrige romaner forsvarede hun kvinders rettigheder og udforskede kvindens psyke og livsvilkår. Amalie Skram anses for at være den vigtigste kvindelige forfatter inden for Det moderne gennembrud.
Aftalt spil
Hannah Wells er på alle måder fuld af selvtillid, bare ikke når det kommer til sex og forførelse. Og nu er hun blevet forelsket i Justin, så hvordan skal hun fange hans opmærksomhed? Den eneste måde er at gøre ham jaloux. Også selvom det indebærer, at hun skal privatundervise den irriterende, barnlige, selvtilfredse ishockey-holdkaptajn, Garrett, i bytte for en såkaldt ’date’.Garrett Graham har aldrig drømt om andet end at blive professionel ishockeyspiller. Men hans faldende karakterer truer drømmen og han bliver nødt til at få en privatlærer. Og hvem kunne være mere oplagt end Hannah? En sarkastisk brunette som kan sikre ham de karakterer, han behøver og som samtidig har brug for ham. Men da et enkelt, uventet kys fører til hed sex, går det hurtigt op for Garrett, at han ikke bare vil være en brik i et barnligt spil. Han bliver nødt til at overbevise Hannah om, at den fyr, hun i virkeligheden er forelsket i, er ham.AFTALT SPIL er første bind i den populære OFF-CAMPUS-serie.Serien er blevet rost til skyerne og er for alle med hang til en god historie fyldt med vidunderlig humor og atmosfære. Underfundig og romantisk og med karakterer fulde af personlighed.'Elle Kennedy er New York Times, USA Today og Wallstreet Journal bestsellerforfatter. Hun er født og opvokset i Toronto, Ontario og har en BA i Engelsk fra York University. Hendes bøger er solgt til udgivelse i flere lande.
Kærlighed på kontrakt
Elizabeth har truffet den hidtil største beslutning i sit liv. Hun har sagt ja til at blive gift med den smukke og velhavende forretningsmand, Walt. Der er bare ét problem: De kender slet ikke hinanden. Men grundet en gammel kontrakt i den familievirksomhed, deres bedstefædre startede sammen år tilbage, er et fornuftsægteskab med Walt det eneste, der kan redde hendes familie fra at gå fallit.Elizabeth opdager hurtigt, at de to er som nat og dag: Elizabeth er en quirky kunstner, der ikke har meget til overs for sine forældres luksusliv, mens Walt er en arbejdsnarkoman, der arbejder sig robotagtigt gennem sine dage. Men tingene er ikke altid, som de ser ud, og måske er Walt slet ikke så kold, som Elizabeth først havde antaget?Kærlighed på kontrakt er en roman om at finde kærligheden, og måske også at finde sig selv på vejen derhen.



















