Topliste: Feelgood og romance

Uanset om du elsker slow burns, forbudt kærlighed eller lidenskabelige affærer, finder du her de mest populære romantik-, feel-good-, Harlequin- og chick-lit-bøger. Mange navne—altid en favorit. Så uanset hvad du kalder det, kast dig ud i det—bliv forelsket ved første blik, eller rettere sagt, ved første kapitel.

Ny
4.1
#1

Aldrig mere som før

Prøv gratis nu

Gratis i 42 dage · Opsig når som helst

Aldrig mere som før


Forfatter:

Oplæser:

Serie:

Bind 1 i Acappella

Formater:


Anna har i 18 år været gift med loyale og forudsigelige Jesper, som giver hende tryghed og stabilitet, og er en god far for deres snart voksne datter. Men Anna længes mere og mere efter spontanitet og eventyr og ikke mindst den sex og nærhed, de har mistet i deres forhold.

Da hun en dag tilfældigt støder ind i sin gamle kærlighed, musikeren Frederik, mærker Anna de gamle følelser blusse op, og aftaler at ses med ham igen. Det udvikler sig hurtigt til en stormende forelskelse og flere hede møder, som får Anna til at plages af dårlig samvittighed og stiller hende overfor svære valg. For kan hun forlade Jesper, og er Frederik, som hun deler en stor hemmelighed med, til at stole på?

Acappella

Ikke alle hjerter slår i takt – men alle kan finde deres rytme.

Acappella er et nyt dansk Romance-univers, der samler kærlighedshistorier fra nogle af landets mest populære Romance-forfattere. Romanerne er selvstændige, hjertevarme feel good-oplevelser, der er skabt med inspiration fra hver deres kærlighedssang.

Lotte Dalgaard (f.1967) har siden 2014 skrevet spændingsbøger og romance. Dette er hendes bidrag til Acappella-serien.

Top 10
4.6
#1

Aftalt spil

Prøv gratis nu

Gratis i 42 dage · Opsig når som helst

Aftalt spil


Forfatter:

Serie:

Bind 1 i Off Campus

Formater:


Hannah Wells er på alle måder fuld af selvtillid, bare ikke når det kommer til sex og forførelse. Og nu er hun blevet forelsket i Justin, så hvordan skal hun fange hans opmærksomhed? Den eneste måde er at gøre ham jaloux. Også selvom det indebærer, at hun skal privatundervise den irriterende, barnlige, selvtilfredse ishockey-holdkaptajn, Garrett, i bytte for en såkaldt ’date’.

Garrett Graham har aldrig drømt om andet end at blive professionel ishockeyspiller. Men hans faldende karakterer truer drømmen og han bliver nødt til at få en privatlærer. Og hvem kunne være mere oplagt end Hannah? En sarkastisk brunette som kan sikre ham de karakterer, han behøver og som samtidig har brug for ham. Men da et enkelt, uventet kys fører til hed sex, går det hurtigt op for Garrett, at han ikke bare vil være en brik i et barnligt spil. Han bliver nødt til at overbevise Hannah om, at den fyr, hun i virkeligheden er forelsket i, er ham.

AFTALT SPIL er første bind i den populære OFF-CAMPUS-serie.

Serien er blevet rost til skyerne og er for alle med hang til en god historie fyldt med vidunderlig humor og atmosfære. Underfundig og romantisk og med karakterer fulde af personlighed.'

Elle Kennedy er New York Times, USA Today og Wallstreet Journal bestsellerforfatter. Hun er født og opvokset i Toronto, Ontario og har en BA i Engelsk fra York University. Hendes bøger er solgt til udgivelse i flere lande.

 

Ny
3.9
#3

Hvis du tør

Prøv gratis nu

Gratis i 42 dage · Opsig når som helst

Hvis du tør


Det står ikke i kortene, at Victoria skal giftes lige nu, men da hun pludselig vinder en bryllupsrejse i en konkurrence, bliver hun ovenud lykkelig. Med vanlig spontanitet beslutter hun at overraske sin kæreste med det, hun tror, er hans drøm om en bryllupsrejse med vildmarkstema.

Overraskelsen falder dog helt til jorden. Victoria bliver i stedet forladt og må nedbøjet tilbage til friluftsbutikken for at bytte alt det udstyr, hun har købt til rejsen. Her møder hun Asbjørn, som er ekspedient og får det hele til at se lidt lysere ud. Han matcher Victorias energi og vovemod, og da hun spontant frier til ham - for bryllupsrejsen skal jo ikke gå til spilde - siger han ja! Det starter som en joke, men undervejs på vildmarksturen bliver følelserne varmere, mens Victoria slås med sin frygt for at blive afvist igen, og Asbjørn har hemmeligheder, der er svære for ham at dele.

Acappella

Ikke alle hjerter slår i takt – men alle kan finde deres rytme.

Acappella er et nyt dansk Romance-univers, der samler kærlighedshistorier fra nogle af landets mest populære Romance-forfattere. Romanerne er selvstændige, hjertevarme feel good-oplevelser, der er skabt med inspiration fra hver deres kærlighedssang.

Sara Ejersbo (f.1980) er forfatter og oversætter. Hun har et bredt forfatterskab bag sig af børnebøger, ungdomsbøger samt romance og erotik til voksne. Dette er hendes bidrag til Acappella-serien.

Top 10
4.3
#1

Hotel Limoncello

Prøv gratis nu

Gratis i 42 dage · Opsig når som helst

Hotel Limoncello


Serie:

Formater:


Sara er i sorg efter at have mistet sin mand og føler, at livet er gået i stå. Arbejdet på jobcentret i Helsingør kører på autopilot, og hun spekulerer ofte på, om der mon er mere i vente, eller om hun bare skal udholde de sidste år, inden hun går på pension. De eneste lyspunkter i hendes liv er datteren Nynne, barnebarnet Simone og venskabet med veninden Hanne.

En dag får Sara en opringning, der vender op og ned på hendes tilværelse. Hun har arvet et gammelt hotel på Sicilien. Med egen citronlund og lige ud til det blåglitrende Middelhav. Er det nøglen til en ny begyndelse? Og tør hun tage springet og sætte sig selv først, selvom det vil betyde, at hun kommer til at svigte sin datter og sit barnebarn?

HOTEL LIMONCELLO er første bind i en dansk feelgood-serie om Sara og et livsforandrende italiensk eventyr. En varm og rørende historie om venskaber, familierelationer og om at gå nye veje.

Ny

Ornitologens håndbog i kærlighed

Prøv gratis nu

Gratis i 42 dage · Opsig når som helst

Ornitologens håndbog i kærlighed


Forfatter:

Oplæser:

Formater:


To rivaliserende ornitologer må slå sig sammen for at finde den sjældne, magiske caladrius-fugl. Men kan de fange det sagnomspundne væsen uden også at stjæle hinandens hjerter? Beth Pickering er en pæn dame og en dygtig ornitolog – altså den den akademiske disciplin om studiet af fugle. Men Beth udfordres på sine gode manerer, da Devon Lockley med sin helikopterparasol afbryder hende midt i en vigtig fuglefangst. Devon Lockley bemærker fra første færd, at hans rival Beth Pickering er både utrolig køn, utrolig høflig og umådelig god til at fange magiske ildfugle. Altså ganske enkelt uimodståelig. Da en konkurrence offentliggøres, hvor man kan vinde både den fornemme titel Årets Fuglekigger – og, måske vigtigst af alt, fastansættelse på universitetet – må Devon og Beth arbejde sammen, og straks er det noget sværere for dem at holde på formerne. Ornitologens håndbog i kærlighed er en historisk fantasy rom-com med fart over feltet, spandevis af humor og en vidunderlig, skæv kærlighedshistorie.

Ny
3.7

De truer med en partybus

Prøv gratis nu

Gratis i 42 dage · Opsig når som helst

De truer med en partybus


Velkommen til en polterabend fra helvede!

Om 14 dage skal Lykke giftes med Jesper, hvis kærlighedssprog er at bygge en skæv terrasse. Men først skal hun lige et smut til Sverige for at afslutte sin mangeårige affære med kokken Tom. Da hun kommer hjem til Brønshøj, står veninderne klar med konfetti, champagne, jubelråb – og trusler om en partybus.

Men det bliver værre endnu:

Undervejs stiger Lykkes tidligere kærester efter tur på bussen med en gave og en historie om livet med Lykke.

For hver breezer og gammel elsker stiger humøret hos gæsterne, mens Lykkes paranoia vokser – for vil sandheden endelig komme frem? Vil Jesper finde ud af, hvem hun i virkeligheden er? Nemlig en svigefuld kæreste og et mislykket menneske?

”De truer med en partybus” er en varm og ægte sjov roman om raketkratere i sildebensparket, hunde med solsikkesnore, læger med Imposter-syndrom, fædre med blå blink i blikket og veninder, der ved mere, end man tror. Om kærlighed, forelskelse, skam, svigt og håbet om tilgivelse. Og om at elske to, selv om man har svært nok ved at elske sig selv.

Susan Knorrenborg er forfatter og debatredaktør på Politiken.

Hun debuterede i 2024 med romanen ”Spørg John”, som Berlingske gav fem stjerner og kaldte ”En underholdende, indsigtsfuld og velskrevet roman (…) Susan Knorrenborg springer ind på den skønlitterære scene med en mildest talt spektakulær entré.”

”De truer med en partybus” er Knorrenborgs anden roman.

3.0

Uden et ord

Prøv gratis nu

Gratis i 42 dage · Opsig når som helst

Uden et ord


Catherine ligger på hospitalet efter et sammenbrud. Chokket fra hendes smertefulde fortid har gjort hende stum, ude af stand til at forklare sin mand Sam eller sine børn årsagen til hendes fortvivlelse. Efterhånden som Catherines fragmenterede minder fra universitetsdagene bliver skarpere, begynder trådene fra hendes fortid og nutid at smelte sammen.Catherine må konfrontere sit forliste forhold til den charmerende Lucian femten år forinden og de begivenheder, der førte hende til sammenbruddets rand, mens de skrøbelige brikker i hendes liv, der er så delikat afbalanceret, begynder at flytte sig – og truer med at gå i stykker.Om forfatteren:Clare Leslie Hall er journalist og forfatteren af ''Som sprækker i jorden'', som er blevet en international bestseller og er udkommet i over 30 lande. Clare Leslie Hall bor i Dorset/UK sammen med sin familie. ''Uden et ord'' er før udkommet under forfatternavnet Clare Empson.

Ny
4.1

På samme bølgelængde

Prøv gratis nu

Gratis i 42 dage · Opsig når som helst

På samme bølgelængde


Forfatter:

Oplæser:

Formater:


”Når to bølger med samme bølgelængde mødes, kan de enten forstærke eller svække hinanden, afhængigt af den fase de er i.””Så hvilken fase er vi i?””Jeg tror vi er i den samme fase.” To ting er vigtige for Elina da hun rejser til den lille ferieby ved kysten for at sætte sin afdøde fars hus til salg. Salget skal gå hurtigt, og hendes ophold skal være kort. Elina har ikke besøgt byen siden hendes far brød kontakten da hun var seks år gammel, og nu sytten år senere, har hun intet ønske om at involvere sig i det liv han har forladt.Men så møder hun Nickolas.Elinas far var kunstmaler, og det viser sig snart at han har efterladt byen en gave som hun ikke kan vende ryggen til, og da hun samtidig indgår en hemmelig aftale med Nickolas, ændrer det planerne for hele sommeren.På samme bølgelængde er en romantisk fortælling om at acceptere sin arv og fortid og lære at stå ved den man er.

4.5
#3

Dømt ude

Prøv gratis nu

Gratis i 42 dage · Opsig når som helst

Dømt ude


Forfatter:

Serie:

Bind 3 i Off Campus

Formater:


Allie Hayes er i krise. Dimissionen lurer lige om hjørnet, og hun har stadig ikke den fjerneste anelse om, hvilken vej hun skal gå efter college. For at gøre ondt værre har hun også kærestesorg efter netop at være kommet ud af et længerevarende forhold. Vild trøstesex er absolut ikke løsningen på hendes problemer, men den lækre ishockeystjerne Dean Di Laurentis er umulig at modstå. I hvert fald for en nat.

Dean får altid, hvad han vil have. Piger, gode karakterer, piger, anerkendelse, piger … Han har endnu ikke mødt en kvinde, der er immun over for hans charme. Men så møder han Allie. På bare en enkelt nat vender den iltre blondine op og ned på hans verden – og nu vil hun bare være venner? Men slaget er ikke tabt endnu. Det er på tide at give kærligheden et skud.

DØMT UDE er tredje og selvstændige bind i den populære OFF-CAMPUS-serie, som også tæller AFTALT SPIL og LAGT PÅ IS.

4.2

Det lille konditori i Paris

Prøv gratis nu

Gratis i 42 dage · Opsig når som helst

Det lille konditori i Paris


Forfatter:

Formater:


Som den yngste i en søskendeflok på fire er britiske Nina Hadley godt træt af sine storebrødre, der altid har haft en holdning til, hvad hun bør og ikke bør gøre. Derfor er der kun ét at sige, da hun får chancen for at assistere på et konditorkursus i Paris: au revoir!

Der er bare det problem, at konditoriets ejer er ingen ringere end den succesfulde superkok Sebastian Finlay. Han er også hendes bror Nicks bedste ven – og den mand, som hun har været hemmeligt forelsket i siden tidernes morgen.

I det lille konditori er det derfor ikke kun himmelske eclair og lækre macarons, der frister Nina …

Britiske Julie Caplin har på sine rejser rundt i hele verden samlet inspiration til en vidunderlig romantisk bogserie, som har nydt stor hjemlig og international succes. I hendes hjertevarme fortællinger fra verdens storbyer er man altid garanteret romantiske eventyr.

4.4
#2

Lagt på is

Prøv gratis nu

Gratis i 42 dage · Opsig når som helst

Lagt på is


Forfatter:

Serie:

Bind 2 i Off Campus

Formater:


John Logan, tredjeårsstuderende på Briar University, kan få alle de piger, han vil. Ishockeystjernens liv er én lang række af fester og engangsknald, men bag den afslappede charme og det flirtende smil gemmer han på en voksende fortvivlelse over den mur, han kommer til at banke panden mod, når han dimitterer. En tur i kanen med den sexede førsteårsstuderende Grace Ivers er derfor lige præcis den afledning, han har brug for. Men på grund af en tåbelig misforståelse lægger Grace ham på is, og Logan beslutter sig for at bruge sit fjerde og sidste studieår på at bevise, at han er værd at give en chance til.

Efter et alt andet end fremragende første år er Grace tilbage på Briar efter sommeren, og hun er ældre, klogere og så meget ovre den arrogante ishockeyspiller, hun havde været lige ved at forære sin mødom. Der er ingen, der skal ynke hende, og hun er ikke længere den stille mus, hun var, da de først mødte hinanden. Og hvis Logan forventer, at hun bare lægger sig på ryggen og tigger ham om mere, så må han tro om igen. Hvis han vil have hende tilbage, så må han arbejde hårdt for det.

LAGT PÅ IS er andet bind i den populære OFF-CAMPUS-serie.

Elle Kennedy er New York Times, USA Today og Wallstreet Journal bestsellerforfatter. Hun er født og opvokset i Toronto, Ontario og har en BA i Engelsk fra York University. Hendes bøger er solgt til udgivelse i flere lande.

4.5

For sent

Prøv gratis nu

Gratis i 42 dage · Opsig når som helst

For sent


Sloan vil gøre alt for dem, hun elsker. Og det gør hun – hver evig eneste dag. I den tillokkende, men farlige narkogangster Asa Jackson har hun fundet noget at klamre sig til i livet, selvom det er på bekostning af hendes værdier. Hun bliver følelsesmæssigt og økonomisk afhængig af Asa, og han bliver mere og mere besat af hende – på en foruroligende og stadig mere farlig måde.

Da undercoveragenten Carter kommer ind i billedet, føler Sloan en øjeblikkelig og overraskende tiltrækning. Men hvis Asa opdager det, slår han Sloan ihjel. Og Asa er altid et skridt foran alle i sit liv – inklusive Sloan. Ingen står nogensinde i vejen for ham.

Ingen før Carter.

Sammen må Sloan og Carter finde en vej ud, før det er for sent…

”For sent” er en psykologisk suspenseroman om besættelse og farlig kærlighed.

Colleen Hoover har skrevet en lang række romaner, hvoraf mange har ligget på New York Times’ bestsellerliste. Desuden har hun tre år i træk vundet Goodreads Choice Award for bedste kærlighedsroman. Hun bor i Texas med sin mand og deres tre sønner.

Top 50
4.4
#1

Over mållinjen

Prøv gratis nu

Gratis i 42 dage · Opsig når som helst

Over mållinjen


Serie:

Format:


Han er den lækre, bryske målmand, hun var vild med i gymnasiet ... Og nu er han hendes chef.

Efter at have fået sine drømme om musikbranchen knust af sin eks, er Pippa færdig med at sætte sit hjerte på spil. Da hun accepterer jobbet som assistent for hockeyspilleren Jamie Streicher, føles det som en tiltrængt pause fra livets prøvelser. Det eneste problem er bare, at han er skræmmende flot med et stort ego.

At holde tingene professionelle burde ikke være et problem, men da han kræver, at Pippa flytter ind hos ham, får hun lov til at se en anden side af Jamie. Og da hun sænker paraderne, kan hun ikke lade være med at spekulere på, om det måske er værd at få sit hjerte knust igen, hvis bare det var for ham ...

Grumpy møder Sunshine i Stephanie Archers Over mållinjen. Dette er første bog i Vancouver Storm-serien og kan læses uafhængigt af hinanden.

Topbedømt
4.6
#1

Ulvekongen

Prøv gratis nu

Gratis i 42 dage · Opsig når som helst

Ulvekongen


Serie:

Bind 1 i Ulvekongen

Formater:


Prinsesse Aurora drømmer om frihed langt væk fra slottet og det ægteskab, hun aldrig har ønsket sig. Natten før hendes bryllup

ændrer alt sig. Til en brutal kamp, hvor varulve kæmper til døden, skåner hun en ung varulvs liv. En handling, der fanger den frygtede alfa Callums opmærksomhed …

Callum kidnapper Aurora og fører hende til de vilde bjergområder, hvor varulvene samler sig til krig mod menneskene. Han er overbevist om, at hun er nøglen til sejr. Men i takt med at de lærer hinanden at kende, vokser en farlig tiltrækning mellem dem. Og

mens Aurora opdager, at ikke alle varulve er monstre, begynder Callums egne allierede at se hende som en brik i et langt mere

dødeligt spil.

Med blodtørstige fjender på begge sider, en krig, der truer med at ødelægge alt, og en passion, der ikke kan ignoreres – vil Aurora så overhovedet gribe chancen for at vende hjem, hvis hun får den?

Ulvekongen er første bog i Lauren Palphreymans tempofyldte og sexede romantasy-trilogi.

Ny
4.4
#6

Kings of Sin – Fråseri : Bog 6

Prøv gratis nu

Gratis i 42 dage · Opsig når som helst

Kings of Sin – Fråseri : Bog 6


Forfatter:

Serie:

Bind 6 i Kings Of Sin

Formater:


Hun er hans største rival ...og hans største svaghed.

Sebastian Laurent er flot, talentfuld og elsket af (næsten) alle. Som arving til et kulinarisk imperium har hans skarpe instinkt og charme gjort ham til en legende. Men bag den perfekte facade lurer dæmonerne, og kun én person har set glimt af den ægte Sebastian: Maya Singh, hans barndomsrival og besættelse. Hun er den eneste, der nogensinde har udfordret ham. Han kan ikke udstå hende … men han kan heller ikke lade være med at tænke på hende.

***

Maya Singh er klog, et konkurrencemenneske og vant til at vinde. Bare ikke mod Sebastian. Da hun tvinges til at arbejde sammen med sin fjende, er hun fast besluttet på at slå ham én gang for alle. Til sin store overraskelse hader hun ikke at tilbringe tid med ham, og til sin skræk opdager hun, at hun måske … nyder det.

Grænsen mellem kærlighed og had er hårfin – men det er en grænse, hun aldrig vil krydse. Ikke med ham. Aldrig.

4.2
#3

En dyster begyndelse

Prøv gratis nu

Gratis i 42 dage · Opsig når som helst

En dyster begyndelse


Serie:

Format:


Et idyllisk hus på Gotland

En hemmelighed, der nægter at blive glemt ...

Velkommen til idylliske Katthammarsvik på Gotland – hvor havet glitrer, påsken nærmer sig og alt på overfladen ser perfekt ud. Sigge og Malin er flyttet hertil for at starte på en frisk. Han med sin nye virksomhed, hun som livsstilsblogger. Men bag den pæne facade lurer mørket.

Allerede første dag i det gamle hus begynder der nemlig at ske mystiske ting. Malin hører ubehagelige lyde og finder en skjult kasse på loftet, og samtidig tikker en ubehagelig besked ind fra en anonym afsender. „Jeg ved, du er på Gotland.“ Det føles som en trussel. Men er det nok til at ringe til politiet?

På pensionatet Kalkpatronsgården tjekker Louise Collins og Lina Helldén ind for at fejre påske. Da privatdetektiven Lina møder Malin på det lokale røgeri, får hun til opgave at afdække sandheden. Men sandheden viser sig at være langt farligere, end nogen af dem havde forestillet sig …

En dyster begyndelse er tredje bog i den charmerende serie af hyggekrimier om to umage søstre, der opklarer forbrydelser sammen i Sveriges mørkeste afkroge.

Ny
4.5
#4

Din for en sommer

Prøv gratis nu

Gratis i 42 dage · Opsig når som helst

Din for en sommer


Forfatter:

Serie:

Bind 4 i Acappella

Format:


En intens romance opstår, da den karismatiske guitarist Lauge en varm sommeraften møder Asta efter en koncert i Aarhus. Asta trækkes for en sommer ind i en verden af musik, turnéliv og vildt begær, men kan det være begyndelsen på mere?

Sommeren bliver mere lidenskabelig, end de begge havde regnet med, men heller ikke uden udfordringer. Deres spirende kærlighed sættes på prøve, da de må håndtere rampelyset, Lauges krævende liv på landevejen og en jaloux eks. Midt i kaosset bliver Asta konfronteret med sit eget liv, og de beslutninger om fremtiden, hun har brug for at træffe.

Din for en sommer er en medrivende sommerromance om mødet med kærligheden, som kan vende op og ned på alting.

L. Sherman er kendt som en af Danmarks førende stemmer inden for romance og feelgood.

Acappella

Ikke alle hjerter slår i takt – men alle kan finde deres rytme.

Acappella er et nyt dansk Romance-univers, der samler kærlighedshistorier fra nogle af landets mest populære Romance-forfattere. Romanerne er selvstændige, hjertevarme feel good-oplevelser, der er skabt med inspiration fra hver deres kærlighedssang.

L. Sherman er en af de største forfattere indenfor romance og feelgood i Danmark. Din for en sommer er hendes bidrag til Acappella-serien.

Vi har tidligere udgivet Gift i glasset, Jordens sten, Mord ombord og Den napolitanske brud.L. Sherman er pseudonym for Ulrika Louisa Bjerregaard.

Ny
#7

Hjemme under blåregnen

Prøv gratis nu

Gratis i 42 dage · Opsig når som helst

Hjemme under blåregnen


Forfatter:

Serie:

Formater:


Mille har meget at være lykkelig for. Hendes egen tv-serie er inden for rækkevidde, boghandlen er en succes, og hun og Kristian elsker hinanden. De er netop vendt hjem fra New York, men i stedet for at lande blødt i hverdagen rammer den hende med fuld kraft. Telefonen summer konstant, boghandlen er travl, og dagene føles som et puslespil, der ikke helt går op.

Samtidig begynder noget at slå sprækker: venskabet med Linea, Rebecca og Lise. Dem, der altid har været Milles hjem, hendes vidner, hendes faste holdepunkt. Nu føles det pludselig, som om livet trækker dem i hver sin retning.

Da en uventet skikkelse fra fortiden vender tilbage til Ahornstræde, bliver det endnu sværere at ignorere det, der måske er ved at gå tabt. Hvad er det gode liv egentlig? Og hvad kræver det ikke bare at forelske sig, men rent faktisk at blive ved med at elske?

Hjemme under blåregnen er syvende og afsluttende bind i den romantiske Boghandel Blåregn-serie.Bøgerne i serien kan læses uafhængigt af hinanden.

4.5
#1

De syv søstre

Prøv gratis nu

Gratis i 42 dage · Opsig når som helst

De syv søstre


Forfatter:

Serie:

Formater:


Den internationale bestsellerforfatter Lucinda Riley udfolder sit fortælletalent som aldrig før i dette medrivende første bind i en ny stor serie baseret på legenden om stjernebilledet De syv søstre.

Schweiz 2007. Maia D’Apliese og hendes fem søstre er blevet kaldt hjem til deres barndomshjem Atlantis – en stor, smuk villa ved Genèvesøen – da deres elskede far, den sky mangemillionær, som de kalder Pa Salt, er død. De er alle blevet adopterede som små, og nu har Pa Salt efterladt dem hver især en ledetråd, der kan føre dem tilbage til deres sande ophav. Maias ledetråd fører hende til den anden side af Jorden, til en forfalden herskabsvilla i Rio de Janeiro i Brasilien.

Rio 1927. Midt i byens storhedstid har Izabela Bonifacios far store forhåbninger om at gifte sin datter ind i aristokratiet. Samtidig arbejder arkitekten Heitor da Silva Costa på det, der skal blive den berømte Kristusstatue, og planlægger en rejse til Paris for at finde den rette skulptør til opgaven. Den lidenskabelige Izabela længes efter at se verden og overtaler sin far til at lade hende tage med Silva Costa til Paris, inden hun skal giftes. Dér, i Paul Landowskis studie og i Montparnasses livlige caféer, møder hun den ambitiøse, unge skulptør Laurent Brouilly og indser, at hendes liv aldrig vil blive det samme igen.

Topbedømt
4.6
#1

Graham-effekten

Prøv gratis nu

Gratis i 42 dage · Opsig når som helst

Graham-effekten


Forfatter:

Serie:

Formater:


Velkommen tilbage til Briar U

 

Gigi Grahams drøm har altid været bøjet i neon: Hun vil på ishockeylandsholdet, vinde olympisk guld og gøre sig fri af sin berømte fars skygge. Hun er en af de bedste, men mangler lige det sidste for at nå helt til tops. Det er her, den gnavne, men sexede og talentfulde ishockeyspiller Luke Ryder kommer ind i billedet ...

Ryder er en presset mand. Hans hold skal lægges sammen med rivalernes, en nærmest umulig opgave, for de to hold hader hinanden. Samtidig hænger hans drøm om et sommerjob som assistenttræner for legenden Garrett Graham i en tynd tråd.

Ryder og Gigi indgår en aftale: Han hjælper hende med træningen, og hun lægger et godt ord ind for ham hos sin far. Men tiltrækningen mellem dem slår gnister, og før de ved af det, står der pludselig uendeligt meget mere på spil for dem begge ...

Graham-effekten er første bog i Campus Diaries, en ny spin-off af den populære sportsromance-serie Off-Campus af Elle Kennedy.

 

Sagt om Graham-effekten:

„Forførende hockey-romance ... Graham-effekten er lige så romantisk, som den er hot, og vil få læserne til at vente i spænding på næste bog.“

Publishers Weekly

„Graham-effekten har alt, hvad man kan ønske sig af en college-romance!“

Meghan Quinn

„Jeg er så glad for at være tilbage i Briar-universet! Denne bog har det hele.“

Sarina Bowen

„Sexet hockeyspiller? Tjek! Spritny serie fra Elle Kennedy? Tjek! Graham-effekten er sexet, sjov og lækker læsning, som du ikke må gå glip af!“

Jill Shalvis

„Graham-effekten var som at komme hjem, og jeg kunne ikke være lykkeligere!“

Carrie Ann Ryan

„... guf for især yngre, voksne læsere af "spicy" kærlighedsromaner.“

Lektørudtalelse