Du finder de mest populære ungdomsbøger lige her, fra romantik og coming-of-age historier til fantasy, sci-fi og nervepirrende mysterier. Tænk på high school drama, dystopiske fremtider, den første kærlighed og spændende eventyr—med andre ord, alle livets nødvendigheder.
Topliste: Teenagere og unge
Harry Potter og De Vises Sten
Da Harry er 11 år, får han at vide, at hans far var en berømt og respekteret troldmand, og hans mor en overordentlig dygtig heks. Harry er også selv troldmand og skal starte på Hogwarts skole for heksekunster og troldmandsskab. Han skal bl.a. medbringe tryllestav, troldmandshat og enten en kat, en ugle eller en tudse - og så starter et eventyrligt liv for Harry, der skal lære et hav af magiske tricks og desuden må tage kampen op mod den onde troldmand, der dræbte hans forældre.
Temamusik komponeret af James Hannigan
Harry Potter og Fønixordenen
Harry Potter er desperat efter at komme tilbage til Hogwarts og finde ud af, hvorfor Ron og Hermione har været så hemmelighedsfulde hele sommeren. Men det femte år på Hogwarts bliver hverken let eller behageligt for Harry. Ministeriet for Magi nægter at tro på Harrys og Dumbledores forsikringer om, at Voldemort er vendt tilbage. Ministeren sender en repræsentant til skolen, som skal sørge for at udbrede Ministeriets holdning og lukke munden på Harry - med alle midler. Og med katastrofale følger ...
Temamusik komponeret af James Hannigan
Øv, Far!
Huberts far kører djævleræs. Han er Gilbert den Grufulde, Racerbanens Konge! Men da en frygtelig ulykke forvandler ham fra stjerne til taber, mister Hubert og Gilbert pludselig alt. Og da Gilbert samtidig falder i kløerne på forbryderkongen Mister Big og hans grumme håndlangere og ender i fængsel, er Hubert den eneste, der kan redde ham.David Walliams er børnebogsforfatter. Han udgav sin første bog i 2008 og har siden skrevet over fyrre børnebøger, herunder skønlitteratur og billedbøger.
Harry Potter og Hemmelighedernes Kammer
Efter en rædsom sommer hos familien Dursley vender Harry tilbage til Hogwarts for at fortsætte sin troldmandsuddannelse. Men forude venter atter et dramatisk skoleår. Nogle skræmmende og uforklarlige angreb finder sted på skolen, og Harry hvirvles ind i opklaringen af et dystert mysterium om et hemmeligt kammer og et gruopvækkende uhyre ...
Temamusik komponeret af James Hannigan
Harry Potter og Flammernes Pokal
En storslået intermagisk begivenhed vil finde sted på Hogwarts i år. Harry Potter stilles over for de hidtil mest krævende udfordringer i sin troldmandskarriere; men Mørkets repræsentanter lurer i hver en krog, og alt tyder på, at udfordringerne denne gang er mere, end Harry kan magte.
Temamusik komponeret af James Hannigan
Harry Potter og fangen fra Azkaban
En farlig fange fra troldmandsfængslet Azkaban er undveget, og faren er så alvorlig, at Ministeriet for Magi ser sig nødsaget til at sende efterretninger til den ikke-magiske verden. Harry er specielt i fare, da fangen åbenbart er ude efter ham.
Temamusik komponeret af James Hannigan
Harry Potter og Dødsregalierne
Harry er blevet pålagt en dyster, farlig og tilsyneladende umulig opgave: Han skal finde og ødelægge Voldemorts tilbageværende Horcruxer. Sammen med Ron og Hermione begiver han sig ud på den håbløse jagt. Ingen af de tre har nogen anelse om, hvor de skal lede. Og de har ikke meget tid, for Voldemort leder også - efter Harry.
Temamusik komponeret af James Hannigan
Harry Potter og Halvblodsprinsen
Harry har tilbragt de første uger af sommerferien hos familien Dursley med at ligge på sin seng og stirre op i loftet. Han sørger over sin dræbte gudfar Sirius, mens han genoplever det grufulde opgør med Dødsgardisterne i Ministeriet for Magi og den sindsoprivende duel mellem Dumbledore og Lord Voldemort. Nu sidder han ved vinduet og venter på Dumbledore, der har meldt sin ankomst pr. uglepost. Langt om længe vil Dumbledore give svar på Harrys mange spørgsmål om sammenhængen mellem ham selv og Lord Voldemort. Harry glæder sig til at slippe væk fra Ligustervænget. Måske fordi han ikke ved, hvad der venter ham.
Temamusik komponeret af James Hannigan
Et rige af torne og roser
ET RIGE AF TORNE OG ROSER er første bind i Sarah J. Mass' fantasyserie om Feyre.
Feyre jager i de kolde skove for at brødføde sin familie. En dag dræber hun en stor ulv. Det viser sig dog snart, at det ikke er nogen almindelig ulv, men en elver i forklædning. Og ifølge et ældgammelt sagn har det en høj pris at tage et magisk liv.
Feyre bliver hentet i sin families hus og fragtet over grænsen til elvernes rige for at betale sin gæld.
Her holdes hun fanget på Storfaunen Tamlins slot. Hendes vært og fangevogter er dækket af mærker og ar fra kampe, og hans ansigt er altid maskeret. Men Tamlins gennemborende blik tiltrækker efterhånden Feyre, og nye, stærke følelser brænder igennem hendes fjendtlighed og alle advarslerne omkring Tamlins slags.
Bytte, bytte luder
17-årige Sara har ikke rigtig nogen venner. Hun går heller ikke i det rigtige tøj, får de bedste karakterer eller har styr på hvad hun vil efter 3. g.Alt det ændres da Therese starter i klassen. Hun har nemlig store planer for deres fremtid, og det er på ingen måde billigt.De to piger kaster sig ud i en verden af luksus og sugardating, og Sara må kæmpe for at holde fast i sig selv.For hvornår krydser man grænsen mellem at være en date og til salg?
Sommer (3) - Vores sommer sammen
Det er to år siden, at Belly gav slip på Conrad. To år siden, at hun fandt sammen med Jeremiah. Og de har været uadskillelige lige siden. Det perfekte par. Men da Belly falder over en chokerende hemmelighed, der ryster hele hendes verden, ved hun ikke, hvad hun skal stille op. Hun er ulykkelig og forvirret. Men lige som hun tror, at hun har svaret, dukker Conrad pludselig op i hendes liv igen og begynder at opføre sig underligt.
Det er opgørets time for Belly. Hun bliver nødt til at konfrontere sine følelser for Fisher-drengene og vælge én gang for alle: Hvem vil hun elske, og hvem vil hun svigte?For Belly er efterår, vinter og forår blot sæsoner, der skal overstås. For efter dem kommer sommer, og sommer indebærer alt det, hun elsker mest: aftensvømning i poolen, lange strandture – og selvfølgelig Fisher-drengene. Så længe hun kan huske, har hun været forelsket i Conrad. Og en skønne sommer ser det ud til, at han også har følelser for hende – men hvad så med Jeremiah?Som somrene kommer og går, må Belly vælge imellem to brødre, der elsker hende ... og ét hjerte vil uundgåeligt blive knust.Jenny Han er forfatter til en række populære YA-romaner, der har ligget på bestsellerlisterne længe, heriblandt serien om Lara Jean, som er blevet filmatiseret på Netflix. Hun debuterede som forfatter med den første roman i Sommer-serien, "Den sommer alting ændrede sig", i 2009. Jenny Han bor i Brooklyn, New York.
Zombiekamp i Minecraft 1
Tobias vågner lørdag morgen til lyden af sin søsters skrig. Der står en edderkop fra Minecraft foran hoveddøren. Luften er fuld af elektricitet, og det går op for Tobias, at hans familie er havnet i den bane, han lige har bygget i Minecraft.Nu gælder det kampen for overlevelse i en verden fuld af blokke, hvor skeletter og creepers er ude efter den lille familie.NOT OFFICIAL MINECRAFT PRODUCT · NOT APPROVED BY OR ASSOCIATED WITH MOJANG
Nikkis dagbog 11: Historier fra en ik’ specielt flink fjendinde
Nikkis ærkefjende MacKenzie er flyttet til en anden skole – og Nikki er lettet. Men kun indtil det viser sig, at hun skal være en uge på netop den skole ifm. et skoleudvekslingsprojekt.
Nikki frygter at møde MacKenzie igen, men hun forbløffes, da hun opdager, at MacKenzies svinestreger er det rene vand ift. Tiffanys – Nikkis elevguide på skolen. Nikki får nok at gøre med at redde sig igennem ugen, som også indebærer, at hun skal kvalificere sig til en kunsttur til Paris, og at hun skal redde skolens videnskabsklub fra Tiffanys onde planer om at få den nedlagt.
Ninja Kid 1: Fra nørd til ninja
NELSON er en nørd. Han er kikset og klodset … en kæmpe KATASTROFE! Men da han vågner på sin 10-års fødselsdag, opdager han, at han er NINJA! DEN SIDSTE NINJA I VERDEN!
Men Nelson kan ikke engang tage sine underbukser ordenligt på, så det der med at REDDE VERDEN er ikke lige ham ... også selvom han har fået superkræfter.
Våbenbrødre 2 - Under angreb : Våbenbrødre 2
Andet bind i serien af den australske forfatter John Flanagan kendt fra "Skyggens lærling".
Hal og våbenbrødrene Hejrerne er på sporet af Zavac og hans kostbare bytte. Stormene raser. Vil det lykkes dem at opspore piraterne, når vejret engang klarer op? Og hvis det sker, hvordan kan de så overhovedet besejre det stærke krigsskib Ravnen med dets mandskab af nådesløse forbrydere og mordere?
Et tilfældigt møde leder dem på sporet af deres bytte, men piraterne har erobret en velbefæstet havneby. Hejrerne må gå til angreb på piraterne og drive dem ud – og Hal bliver nødt til at udtænke en vandtæt angrebsplan for at få det til at ske. I Stormhvidens iskolde vand kan selv den mindste fejltagelse vise sig skæbnesvanger.
Nikkis dagbog 2: Historier fra en ik' specielt populær party-pige
Opskrift på en katastrofe:
4 fester Tilsæt 2 venner og 1 crush Del med 1 ondskabsfuld pige, som kun er ude på at gøre Nikki ulykkelig. Bland godt. Placer hænderne for øjnene, og krum tæer!Følg NIKKI på hendes FACEBOOK eller INSTAGRAM.
Nattens sanger #1: Besat
Efter Victoria er blevet brutalt overfaldet af sin ekskæreste, har hun mistet troen på kærligheden. Hun passer sit job som sygeplejerske og lever en forudsigelig og forsigtig tilværelse ... indtil hun møder Lucas. På kort tid forandrer han ikke bare Victorias liv, men hele hendes virkelighed, og efter et skæbnesvangert opgør med fortiden, befinder hun sig pludselig i en verden af vampyrer og havner i en stridighed som er ved at koste hende livet. Redningen viser sig at komme fra en ældgammel overbevisning som kan give Victoria en magtfuld plads i vampyrernes verden, men samtidig stiller hende over for et umuligt valg. Skal hun følge sin skæbne eller kæmpe imod den?Besat er første bind i den anmelderroste vampyrserie Nattens sanger. En serie om skæbnetro, magt og fatal kærlighed.
ADHD
Aske har ADHD.9.a er træt af ham.For meget snak. For meget uro.Men en dag får 9.a brug for Aske.Hip er en serie af letlæste bøger til unge, hvor der er fokus på venskab, kærlighed og andre temaer, som optager målgruppen. Serien er inddelt i tre sværhedsgrader. “ADHD” er en Hip 10-bog.“ADHD” er skrevet af Marie DuedahlLix: 8
Ringenes Herre 1 : Eventyret om Ringen
Tolkiens store beretning om krigen om ringen tager sin begyndelse i Hobbitten, hvor Bilbo Sækker finder den ene ring, herskeren over alle ringe. I Ringenes herre går den i arv til Frodo, der som ringbærer får til opgave at holde ringen skjult for fyrst Sauron. Hvis ringen kommer i hans besiddelse, vil hans magt blive fuldkommen - og det skal for enhver pris forhindres. Bøgerne om Ringenes Herre blev kultbøger i 1960’erne og ved årtusindskiftet ses igen en opblomstring i Tolkieninteressen. Hør 1. del af trilogien - indlæst af Torben Sekov.
Jeg gør mig ondt, når ... : Om børn og selvskade
Hver femte ung i 9. klasse har prøvet at skære i sig selv (det vi nu kalder cutting), mens hver fjerde pige i 9. klasse er i risiko for at udvikle en spiseforstyrrelse. Det er alarmerende høje tal og derfor nødvendigt at give disse fænomener eller forstyrrelser opmærksomhed.
I Jeg gør mig ondt, når … kommer livseksperterne – dem, der lever med skaderne og forstyrrelserne – selv til orde med forklaringer og anbefalinger. Livseksperternes råd suppleres af fageksperters vejledninger.
Hvordan skal vi forstå denne risikoadfærd? Hvordan forebygger vi og støtter? Hvor kan vi finde råd, indsigt og viden? Der er ofte ikke lette svar og løsninger. Denne håndbog er ment som en håndsrækning til både fagpersonale og pårørende – og naturligvis de mennesker, der er bekymret for, om de selv er ved at udvikle en selvskadende adfærd.



















