Topliste: Klassikere og poesi

Ondskabens fyrste, Sauron, kan gøre sin magt fuldkommen, hvis Ringen kommer i hans besiddelse. Det skal hobbitten Frodo forhindre, men Ringen kan ikke skjules, den vil let kunne spores af Sauron såvel i jord som i vand. Der er kun én ting at stille op - den må tilintetgøres. Den opgave påtager Frodo sig og drager ud for at kaste Ringen på den ild, hvor den blev støbt - i Dommedagsbjerget, der ligger i Saurons rige. Bøgerne om Ringenes Herre blev kultbøger i 1960’erne og ved årtusindskiftet ses igen en opblomstring i Tolkieninteressen. Hør 2. del af trilogien - indlæst af Torben Sekov.

Martin Andersen Nexøs hjerteskærende klassiker Ditte Menneskebarn er en af dansk litteraturs mest bevægende og detaljerige skildringer af underklassens vilkår omkring år 1900 og et af de største kvindeportrætter nogensinde skrevet.

Det er beretningen om det uønskede fattigbarn Dittes opvækst i samfundets nederste sociale lag, hvor hendes hjælpsomhed bliver misbrugt og udnyttet gennem hele hendes liv. Den eviggyldige historie om undertrykkelse, nød og elendighed, klassekamp, livsvilje og ægte godhed.

26. juni 2019 var det 150 år siden, at Martin Andersen Nexø blev født.  

Klassikeren om den fattige skånske enkemand og sønnen Pelle, der får arbejde som røgter og vogterdreng på en bornholmsk bondegård i begyndelsen af 1900-tallet. Filmatiseret og kanoniseret.

Under et forretningsbesøg på Grev Draculas uhyggelige gamle slot i Transsylvanien oplever en ung engelsk advokat en række rædselsvækkende hændelser. Jonathan Harker bliver vidne til grevens forvandling fra menneske til flagermus og opdager bidsår på sin egen hals. Det lykkes Harker at flygte hjem til London, men greven følger med. Da en nær ven bliver alvorligt syg – søvngængeri, uforklarligt blodtab og mystiske bidsår på halsen – starter en hektisk vampyrjagt. BRAM STOKERS udødelige gyser fra 1897 er nyoversat af Jakob Levinsen, som også har skrevet forord til bogen. I mere end 100 år har den tryllebundet læsere over hele verden og er blevet filmatiseret flere gange.

Abraham (Bram) Stoker (1847-1912), irsk journalist, teateradministrator og forfatter. Debuterede i 1875 med romanenThe Primrose Path og skrev siden tolv andre romaner samt en række noveller.

Jakob Levinsen (f. 1960) er forfatter, kritiker og oversætter af over 100 bøger af bl.a. Stephen King, H.P. Lovecraft og Mary Shelley. Han bor også selv på et afsides gammelt slot med masser af flagermus.

Nobelpristageren Henrik Pontoppidans berømte udviklingsroman om præstesønnen Per Sidenius, der gør oprør mod det traditionsbundne og livsforsagende, religiøse miljø, han vokser op i. Han kapper familiebåndene og drager til København og kaster sig over det naturvidenskabelige studium for at realisere sine store projekter og drømme. Per tror på sig selv og får via sin forlovelse med Jacobe indpas i indflydelsesrige kredse med mulighed for at realisere de store ambitioner. Men så melder fortiden sig, og Per kastes ud i en eksistentiel krise.

Pontoppidans sprog er både smukt og bramfrit, den grumme humor sprudler, og ironien ætser. Den eksistentielle søgen efter mening er stadig lige aktuel. Hans psykologiske personskildringer er nuancerede og fascinerende. Samtidig får vi et fremragende tidsbillede af Danmark i slutningen af 1800-tallet.

Lykke-Per er medtaget som et af de 12 mest betydningsfulde litterære værker i den danske Kultur-kanon med begrundelsen, at den er en milepæl i den europæiske realistiske romans historie.

"… det, der griber mig, er det, der minder mig om, hvad det vil sige at være menneske, og hvor komplekst det er. At intet er sort eller hvidt, men findes i utallige nuancer … Bogen er så fremragende, at jeg vil tro, at enhver, der bliver grebet af den, vil kunne se noget i den, fordi den er så menneskelig ... Pontoppidan har energi, ambivalens og mod nok til i den grad at leve sig ind i hver enkelt person i bogen og stille spørgsmål, som er drevet af hans egen frugtbare nysgerrighed, som han godt ved, han aldrig får besvaret. Og netop den ambivalens og tvivl bærer hele værket." – Ida Jessen

"Henrik Pontoppidan er Danmarks største romandigter. Intet mindre og intet mere." – Hakon Stangerup

JEG ANERKENDER IKKE LÆNGERE JERES AUTORITET er et indigneret, selvudleverende og ømt manifest om klasseskam, prol og elite, om provinsbøsser og repræsentationssmykker, moralisme og hykleri, om Tiger King og Anna og Lotte, om dem, der altid får taletid, og dem, der ikke føler sig berettiget til en stemme. Med vrede, misundelse og humor brænder Glenn Bech alle illusioner om lige muligheder ned og insisterer på at tale ud fra sine egne erfaringer i klassesamfundet.

I en nystrøget skjorte og med en alt for stor kuffert kommer dramatikeren Tordis til Sandefjord fængsel for at afsone tredive dage for promillekørsel.

I fængslet er 13 kvinder med vidt forskellige domme samlet; narkovrag, brandstiftere, smuglere og økonomiske svindlere, og Tordis forsøger så ubemærket som muligt at glide ind i fællesskabet, hvor tonen er bark og humoren rå.

Tredive dage i Sandefjord er en reflekteret roman om et fængselsophold, der skildrer et psykisk grænseland, hvor Tordis gør sig mange refleksioner om, hvem hun er – og hvad det vil sige at sone.

Tredive dage i Sandefjord udkom i Norge i 2011, og nu forelægger bogen for første gang på dansk.

VIGDIS HJORTH er født i 1959. Hun voksede op i Oslo, men har siden boet I København, Bergen, Schweiz og Frankrig. Hun er cand.mag. med fagene idéhistorie, statsvidenskab og litteraturvidenskab. I 2016 udgav hun den anmelderroste roman Arv og miljø, som blev årets mest omtalte roman i Norge – og som hun vandt både Bokhandlerprisen og Kritikerprisen for, og som blev nomineret til Nordisk Råds litteraturpris. Siden har hun blandt andet skrevet Er mor død, der var indstillet til Nordisk Råds litteraturpris 2021.

“At skrive så bevægende, vemodigt og med så megen emotionel og eksistentiel fylde på så lidt plads burde ikke være muligt.” 5 stjerner, Kristeligt Dagblad

Nils Vik vågner en morgen i sit hus ved fjorden, han spiser morgenmad og tager tøj på, går ned til færgen, som han har sejlet i en menneskealder, og påbegynder sin sidste rejse. Det er dagen, hvor Nils Vik skal dø. Han er en almindelig mand med et simpelt job. At sejle folk over fjorden og sikkert tilbage igen. Men det, som virker simpelt, kan ofte vise sig at være kompliceret.

Den dag Nils Vik døde er en smuk fortælling om de norske fjorde og de mennesker, der bor ved dem. Det er en roman om livslang kærlighed og om glæden ved hverdagen og det almindelige. Alting, man gør, det gør man på et tidspunkt for sidste gang i livet. Nils Vik fylder sin lille færge med menneskeliv og historier, og med en længsel efter at blive genforenet med sin kone, Marta.

Frode Grytten (f. 1960) har skrevet bøger i flere genrer og har nået et stort publikum i og uden for Norge. Hans bøger er oversat til 17 sprog, og han har vundet bl.a. Rivertonprisen, Nynorsk litteraturpris, Bjørg Vik-prisen, og to gange har han modtaget Brageprisen.

Saurons styrker har belejret Minas Tirith, Gondors hovedstad, i bestræbelsen på at udslette menneskeracen. Det før så store kongedømme har aldrig været i større bekneb for en konge. Men kan Aragorn leve op til sit navn og blive det, han er født til?

Det sidste store slag nærmer sig, og de mørke styrker rykker tættere og tættere på, og selv med opbydelsen af al deres mod og loyalitet er menneskenes styrker ikke en reel trussel mod Saurons mægtige hær.

Hør om det lykkes Ringbæreren Frodo at fuldføre sin mission.

Bøgerne om Ringenes Herre blev kultbøger i 1960’erne og ved årtusindskiftet ses igen en opblomstring i Tolkieninteressen. Hør 3. og sidste del af trilogien - indlæst af Torben Sekov.

Den milde og naive epileptiker Fyrst Mysjkin vender tilbage til Sankt Petersborg med toget efter et langvarigt kurophold i Schweiz – uden mange rubler på lommen, men i håbet om en stor arv efter sin afdøde velgører. I toget falder fyrsten i snak med en mand, der viser ham et billede af den smukke femme fatale Nastasia Filippovna. Denne hændelse samt mødet med familien Jepantjin, som er fjerne slægtninge af fyrsten, forsegler Mysjkins skæbne, og vikler ham hurtigt ind i både romantiske og økonomiske intriger, der skal vise sig at have katastrofale følger. Fyrst Mysjkins uselviskhed står i skarp kontrast til de andre karakterers selvoptagethed, og gennem sin hovedperson har Dostojevskij forsøgt at skildre et Kristus-lignende menneskes møde med virkelighedens verden, hvor grådighed, ondskab og smålighed er udbredt, og hvor oprigtig godhed og næstekærlighed betragtes som naivitet, grænsende til idioti.

En oversigt over personerne i romanen kan downloades her.

"Bogen brænder sig ind i sindet." – Johannes Møllehave, Kristeligt Dagblad

"En bog, alle bør læse mindst én gang." – Marie Tetzlaff, Politiken

"Med Idioten viser Dostojevskij os, hvad menneskelig godhed er, hvor meget og dog hvor lidt den formår." – Mette Dalsgaard, Weekendavisen

"I den ældgamle og stadig aktuelle diskussion om forholdet mellem normalitet og galskab er Dostojevskijs roman om fyrst Mysjkin en sand klassiker." – Christian Braad Thomsen, Politiken

Omdrejningspunktet for romanens handling er mordet på den gamle vellystning Karamazov. Opklaringen af mordet er en psykologisk thriller, der er spændende som en kriminalroman. Vi følger hans tre sønner, der på troværdig vis repræsenterer forskellige ideologier: Den ældste, Mitja, er ligesom faderen en udsvævende levemand, den næstældste, Ivan, er den intellektuelle ateist og nihilist, og den yngste, Aljosja, er den barmhjertige og godhjertede kristne, der minder om Fyrst Mysjkin i Idioten. Udover brødrene skildres deres omgangskreds, hvor vi foruden to besættende kvinder møder alle grene af samfundet: overklassen, de fattige, klosterbrødrene og godsejerne.

Brødrene Karamazov var den sidste og største roman, Dostojevskij skrev, og betragtes ikke alene som Dostojevskijs største værk, men også som et af verdenslitteraturens. En utrolig roman om godt og ondt, tro og tvivl, liv og død med dybdeborende psykologiske portrætter, der viser menneskets sammensatte væsen på godt og ondt. Der tages afstand fra nihilismen, og i stedet fremhæves betydningen af skyld, ansvar og medfølelse.

En oversigt over personerne i romanen kan downloades her.

"Den mest storslåede roman, der nogensinde er skrevet." – Sigmund Freud

"De to kapitler i femte bog om Ivans ‘oprør’ og Legenden om Storinkvisatoren når højder, der sjældent er blevet matchet og bestemt aldrig overgået." – Joseph Frank, Dostoevsky – The Mantle of the Prophet, 1871-1881

Anført af grisene gør dyrene på Grevefarmen oprør mod deres forsumpede herre og opretter et strengt socialistisk samfund. Det varer imidlertid ikke længe, før grisen Snowball må overlade magten til Napoleon, som indfører et terrorregime ved hjælp af sin hundelivvagt og gør grisene til den herskende overklasse.

Den afrikanske farm er Karen Blixens digteriske erindringsværk, om de sytten år hun boede på farmen i Kenya. Det er hendes poetiske hyldest til naturen, dyrelivet og ikke mindst de indfødte, for hvem hun blev leder, lærer, læge og dommer. Og så er det naturligvis historien om mødet med hendes store kærlighed, Denys Finch Hatton.

En storslået og farverig skæbnesfortælling om to meget forskellige kvinder, Mariam og Laila, der bringes sammen hos en voldelig tyran af en ægtemand og sammen må kæmpe for livet.

Mariams lod i livet er lige fra begyndelsen tungt at bære. Som barn af tjenestepigen Nana og husets rige herre er hun en uønsket datter, der forbitrer sin mors liv, og i femten år lever de to så godt som isolerede fra samfundet. Mullah Faizullah kommer ganske vist ofte op til dem på bjerget, og han bliver Mariams ven og beskytter, og Jalil, hendes far, besøger hende hver torsdag. Men mener han det, når han siger, at han elsker hende? Det er en prøve, han skal bestå den dag, Mariam fylder femten år.

Sammenlignet med Mariam er Laila født på livets solside. Ganske vist lægger hendes mor sig ofte med depressioner over at hendes to sønner slås i Afghanistans bjerge mod russerne, men den højtelskede far er hendes støtte, og Tariq, Lailas bedste ven, er altid ved hendes side. En dag rykker krigen imidlertid ned fra bjergene og ind i Kabul, og mortergranater begynder at regne fra himlen.

Den midaldrende Mariam og teenagepigen Laila har intet tilfælles, men det får de – ikke mindst da Taliban vinder krigen og tager magten i landet. Talibanernes ekstreme kvindefjendskhed skaber de særeste alliancer, og den fattige og undertrykte Mariam og den kvikke og intelligente Laila er nødt til at arbejde sammen for at overleve.

Pressen skriver:

»Hosseini skriver med den sansemættede detaljerigdom og den enestående varme, vi kender fra Drageløberen«.

– Politiken

»En dramatisk, farverig og brutal skæbneshistorie.«

– Jyllands-Posten

»Under en strålende sol kravlede helt ind under huden på mig - på den fabelagtige måde.«

– Fyens Stiftstidende

»Glæd dem til at blive ægte indigneret, underholdt og rørt.«

– Kristeligt Dagblad

»Den er rå og brutal og samtidig smuk og poetisk.«

– Bogrummet.dk

»Man får som læser, det man længes efter, men måske ikke altid har lige godt af.«

– Femina

Den evige ægtemand er fra 1870 og anses for en af Dostojevskijs mest velkomponerede romaner i sin logiske opbygning. Romanen behandler og analyserer forholdet mellem Don Juan-typen Veltjaninov og hanrejen (den evige ægtemand) Trusotskij i en spændingsmættet opbygning, hvor Trusotskij efter hustruens død opsøger Veltjaninov og konfronterer ham med en fjern fortid, hvor han kom i ægteparrets hjem som ven – eller havde han været mere end blot en ven? Som vanligt i Dostojevskijs romaner karakteriseres personerne gennem deres dialog og viser sig langt mere komplekse end de klichetyper, de repræsenterer, ligesom forholdet imellem dem til stadighed skifter fra underlegenhed til overlegenhed.

"Dostojevskijs perfekte roman Den evige ægtemand er kommet i ny mundret oversættelse. Den er stærkt underholdende. Den evige ægtemand indeholder essensen af hans temaer. Den er klassisk i sin konstruktion og minutiøs og virtuos i sine dialoger og dermed i skildringen af det fluktuerende evigt skiftende magtforhold mellem hovedpersonerne." – Marie Tetzlaff, Politiken, ♥♥♥♥♥♥

"Den evige ægtemand hører muligvis ikke blandt Dostojevskijs mest kendte værker, men hvis dét skulle få nogen til at tro, at det ikke kan måle sig med mastodonterne Forbrydelse og straf, Brødrene Karamazov og Idioten, kan nogen godt tro om igen! ... Anskaf hurtigst muligt denne bog. I vil ikke fortryde det. ... Denne bog er pligt- og lystlæsning i én og samme indpakning." – Marie Guldager, Litteratursiden

"… man mærker bag den beske selvironi en overlegen humor, der på grund af emnets selvbiografiske karakter virker betagende i sin menneskelige storhed. Desuden er dette møde mellem den bedragne ægtemand og hustruens elsker fra for ni år siden så mesterligt komponeret, at det i sine få, hektiske scener åbenbarer alt." – Vagn Riisager, Kristeligt Dagblad

"I Den evige ægtemand når Dostojevskijs beherskelse af hans specielle dialog – en dialog, hvis ord er ladet med uudtalt betydning – måske toppen af perfektion. Scenerne mellem Veltjaninov og Trusotskij, hvor de hver især svarer – ikke på det den anden siger – men på det de ved eller fornemmer, den anden har ladet uudtalt, er fyldt med en hypnotisk spænding, som er fuldt på højde med scenerne mellem Ivan Karamazov og Smerdjakóf, og måske mere psykologisk spidsfindig, da elskeren og hanrejen skifter roller." – Joseph Frank, Dostoevsky – The Miraculous Years, 1865-1871

100 års ensomhed er den fabulerende farverige og fantastiske krønike om den ensomt beliggende landsby Macondo og dens store Buendia-slægt med dens mangfoldige skæbner.

Det er ægteparret José og Ursula Buendia, fætter og kusine, som engang i 1800-tallets begyndelse grundlægger flækken. Márquez befolker den med en broget skare af lidenskabelige kvinder, eventyrlystne mænd, pjaltede sigøjnere og hvileløse ånder. Trods frygten for indavl drages slægtens mænd på forunderlig vis generation efter generation mod slægtens kvinder alt imens moderne landvindinger på godt og ondt trænger sig på udefra. Men Buendia-familien er underlagt den skæbne, som bogens titel hentyder til: menneskets ensomhed.

Under magien og fablen finder man Márquez’ indignation over socialuretfærdighed og hans litterære protest mod de politiske forhold.

PRESSEN SKREV:

»»100 års ensomhed« rummer en strøm af sanselighed, humor og vidtfavnende kreativitet. Man fornemmer duften af oregano og overvældes af fantasirigdommen.«

***** – Eva Pohl, Berlingske

"Jeg er et sygt menneske ... Jeg er et ondskabsfuldt menneske. Et utiltalende menneske." Således indleder Kældermennesket sine optegnelser fra undergrunden. I forbitrelse over den herskende naive tro på fornuften, fremskridtet og individualismen har Kældermennesket isoleret sig. Han protesterer mod at reducere mennesket til et skabelonagtigt fornuftsmenneske. Nej mennesket er et irrationelt væsen (kun en tyvendedel fornuft), der handler på grundlag af underbevidste følelser, luner og kedsomhed og ofte imod egne interesser. Kældermennesket har været en inspirationskilde for mange af eftertidens betydeligste forfattere, ligesom den ubehagelige udkrængning af mindreværdskomplekser, såret forfængelighed og egoisme foregriber de senere psykoanalytiske studier.

Dostojevskij skrev Kældermennesket i starten af 1864 og udgav den i det litterære tidsskrift Epocha, som han og hans bror Mikhail startede samme år. Værket siges at rumme hele det ideologiske grundlag, som Dostojevskij senere byggede sine store klassikere Forbrydelse og straf, Idioten og Brødrene Karamazov på. Kældermennesket siges ligeledes at markere starten på den modernistiske strømning i litteraturhistorien og har haft indflydelse på store historiske skikkelser som bl.a. Freud, Nietzsche og Kafka.

"... han er alene på scenen ... Til stede er kun, nede i salens mørke, læserne, som han ustandselig henvender sig til med salver af spot og anden latterliggørelse. Hans monolog behersker romanen fra ende til anden. Den er overdådigt euforisk og vittig, hvad enten det er de hudløse selvangreb eller de rasende selvforsvar, han kaster sig ud i ... Den der ikke genkender bare noget af Kældermennesket i sig selv, er slet ikke et menneske." - Niels Barfoed, Weekendavisen

Jane Eyre er fortællingen om den forældreløse og fattige Jane, der vokser op i 1800-tallets England hos sin onkel og dennes tyranniske kone og børn, der mishandler hende både fysisk og psykisk og til sidst beslutter at sende hende til kostskolen Lowood. På Lowood bliver Jane nedgjort og ydmyget af den ondskabsfulde inspektør pastor Brocklehurst, men hun knytter også nære og varme relationer, som får stor indflydelse på resten af hendes liv. Da Janes skoletid er forbi, og efter at have arbejdet nogle år som lærerinde på Lowood, får hun arbejde som guvernante på det store gods Thornfield Hall. Her stifter hun bekendtskab med godsets ejer, den mystiske Mr Rochester, som hun senere forelsker sig i, men både Thornfield Hall og Mr Rochester gemmer på dystre hemmeligheder, der tvinger Jane ud i svære beslutninger.

"Bogen er den dag i dag tilfredsstillende for fantasien, fordi den rummer alle de elementære ønskedrømselementer og samtidig følger urtypen på en 'rigtig historie' – selve eventyrets linie. Der er ikke så forfærdelig mange bøger i verdenslitteraturen, der har denne elementære dragning, og de der er der, elskes uforandret gennem generationer." – Elsa Gress

"Så åbner vi Jane Eyre … Forfatteren har fat i vores hånd og fører os med på hendes vej, får os til at se, hvad hun ser, forlader os ikke et øjeblik eller lader os glemme hende. Til sidst er vi gennemtrængt af Charlotte Brontës geni, hendes heftighed, hendes indignation … Det er den røde og urolige glød fra hjertets brand, der illuminerer hendes sider." – Virginia Woolf

"Charlotte Brontës roman om den forældreløse Jane Eyre er en af romanhistoriens helt store klassikere. Romanen, der nu genudgives, har det hele: Dannelse, lidenskab og en spirende kvindefrigørelse." – Per Krogh Hansen, Berlingske

Crip (fra engelsk: cripple, krøbling) er Caspar Erics nye og måske vredeste digtsamling. 

Det er en bog om, hvad det vil sige at være handicappet i dagens Danmark. Om hvorfor det er nemmere for os at snakke om aktiv dødshjælp end livshjælp. Og om hvorfor mødre igen og igen må råbe op, uden at nogen svarer. 

Men det er også digte, der forsøger at finde nye håb, nye begær og nye veje ind og ud af de anderledes kroppe. 

I et forsøg på at finde en måde at fortælle sin historie på, så nogen vil lytte, cripwalker og criptalker stemmen sig hele vejen fra Fitness World til T4-mindesmærket i Berlin. 

Alt sammen for at finde ud af, hvem der faktisk er de handicappede i dag.

For fremtiden er på vej. Og fremtiden er crip.

Gyldendal A/S, Klareboderne 3, 1115 København K

<a href="http://www.gyldendal.dk">www.gyldendal.dk</a>

<a href="mailto:gyldendal@gyldendal.dk">gyldendal@gyldendal.dk</a>

Harry Haller, hovedpersonen i fortællingen om Steppeulven, deler forbogstav med sin forfatter. Han er en ulv i menneskeklæder: udadtil anstændig og dannet, men bag den ensomme tænkers og litterats borgerlige ydre rører de dyriske drifter på sig.

Hovedpersonen Harry Haller, Steppeulven, er dybt splittet mellem drift og ånd, men på sine nattevandringer og værtshusbesøg møder Harry Haller luderen Hermine, der tvinger ham fra selvmordstankerne og lærer ham at elske. Han helbredes i kærlighedens skole under kyndig vejledning af Hermine, halvt en prostitueret, halvt et arketypisk symbol. Romanen skildrer, hvordan han trækkes ind i et karnevalsagtigt virvar af dans og erotik, og hvordan et nyt liv hinsides godt og ondt kan rejse sig af det gamles ruiner.

Steppeulven er blevet nyoversat af René Jean Jensen og udgives med forord af Ib Michael.

Lydbogen er indlæst af Torsten Adler