Viden er magt; lås den op her. Fra historie, arkæologi og naturvidenskab til personlig udvikling, her er de mest populære faglitterære bøger. Bliv udfordret, fascineret, innovér og tænk om. Eller tænk business! Mulighederne er uendelige.
Topliste: Nonfiktion
Kvinder der mister sig selv : Når kærlighed bliver til en ulykkelig kamp
• Føler du, at du har mistet dig selv i dit forhold?
• Er din længsel efter kærlighed endt med at blive en ulykkelig kamp?
• Savner du svar på, hvorfor du har så svært ved at slippe ham og stå op for dig selv?
Når man gør et andet menneske til sin største kilde for kærlighed, stilles man i en sårbar og afhængig position. Følelsesmæssig afhængighed er en pinefuld tilstand, der medfører smerte, stress og afmagt.
Jagten efter kærlighed og anerkendelse får dig til at ofre egne grænser og værdier. Som følelsesmæssig afhængig er du desværre ofte et match til personer med narcissistiske træk eller andre dysfunktionelle mønstre.
Kvinder der mister sig selv giver dig indblik i hvorfor du ender med at opgive dig selv, og må kæmpe så hårdt for kærligheden.
Bogen udstyrer dig med viden, der fortæller dig hvordan du kan slippe ud af dine hjertesorger, ved hjælp af kærligheden til dig selv.
Du lærer hvad Selvkærlighed er og får vejledning og øvelser i at tage små, trygge skridt til at genvinde din indre ro, og dit selvværd.
Om forfatteren
Nicole Albæk (f. 1971) Uddannet som Coach og Afhængighedsrådgiver med speciale i at hjælpe kvinder, der lider af ulykkelig kærlighed på grund af følelsesmæssig afhængighed.
Hendes personlige rejse har givet hende stor viden og erfaring, samt et dybt ønske om at give sin viden og værktøjer videre til dem, der sidder fast i ødelæggende forhold.
Laust og Maria
En rockstjernes bekendelser: fortællingen om DAD-trommeslager Laust Sonne og skuespiller Maria Erwolters kamp for kærligheden gennem et misbrug af kokain og alkohol.
Laust Sonne er trommeslager i Danmarks største rockband DAD og gift med skuespiller Maria Erwolter. I årevis har parret holdt på en hemmelighed: Laust er narkoman og alkoholiker, og det har han været, siden han var ung.
I Laust og Maria fortæller de for første gang om at kæmpe for kærligheden gennem et ægteskab, hvor kokain og alkohol, løgne og bedrag ødelægger deres liv. De er to mennesker, der vil have hinanden, men deres forhold sættes på prøve af misbruget og en umættelig higen efter anerkendelse og succes.
Laust og Maria er en rockstjernes bekendelser om vilde fester, kvinder og kokain. Det er historien om en hustru, der år efter år kæmper for at få sin mand til at holde op, mens hun skjuler sandheden for omverdenen for at få forholdet og sit liv til at se perfekt ud.
Lausts nedtur bliver altopslugende, og Maria, ude af stand til at vriste stofferne fra ham, indser for sent sin egen rolle og sit ansvar som medmisbruger. Først da Laust kommer til sig selv på den lukkede afdeling, erkender han den dødsensfarlige alvor og tager sammen med Maria kampen op for at redde sit liv og parrets kærlighed.
Vanedyr
VANEDYR er Nicklas Brendborgs nyeste værk efter boghittet GOPLER ÆLDES BAGLÆNS.
”Nicklas Brendborg kortlægger mesterligt vanernes vildspor.”
⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️ Berlingske
”Ung forskerstjerne gør det igen: Fremragende bog.”
⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️ Jyllands-Posten
En lille brun fugl med hang til store blå æg. Biller i ørkenen, som parrer sig med tomme ølflasker. Og mennesker, der tømmer chipsposer, mens de stirrer på en skærm. Hvordan er vi endt som ufrie vanedyr?
Vi spiser usundt, vi spilder tid på telefonen, og vi binger Netflix. Men er det vores eget valg, eller har en hær af forskere, hyret af de største industrier, truffet det for os?
Det ligger i alle arters instinkt at ville have mere, større og bedre. Den viden har verdens store virksomheder – fra fødevarer til sociale medier – brugt i deres udvikling af afhængighedsskabende superstimuli.
Individets viljestyrke er oppe imod topforskere med hjernescannere, højteknologiske laboratorier og viden om menneskets biologi. Men det betyder ikke, at kampen er tabt. Forstår du først, hvordan de forskellige mekanismer virker, kan du tage magten tilbage.
Civilisationskritisk, videnskabeligt, underholdende. Nicklas Brendborg afslører tilværelsens vanestyrede bagside som årsag til århundredets mistrivsel.
Nicklas Brendborg er født i 1995, forsker i Molekylærbiologi, ph.d.-studerende ved Center for Aktiv Sundhed på Københavns Universitet. Forfatter til storbestselleren GOPLER ÆLDES BAGLÆNS – VIDENSKABENS SVAR PÅ ET LÆNGERE LIV fra 2021. Udgivet i 28 lande verden over. VANEDYR er solgt til ti lande med flere på vej.
Abe-Jørgens ni liv : Fire årtier i den kriminelle underverden
Bekendelser fra en eksrocker, der efter fire årtiers kriminalitet nu ser tilbage på et liv med vold og våben med blandede følelser.
“Da jeg kørte ind bag porten til huset, slog det mig. Ude på gaden holdt en bil, som ikke plejede at holde der. Længere nåede jeg ikke at tænke, før det første smæld lød. Gennem forruden på min bil kunne jeg se en sortklædt, maskeret mand med en pistol. Han skød, mens jeg stadig sad på forsædet. Jeg nåede kun at tænke, at jeg skulle have fat i noget at slå med og fik hurtigt krænget mig ud af bilen. Mens jeg løb, talte jeg: et skud, to skud, tre skud …”
Jønne Volejnik har flere fjender i den kriminelle underverden, da en maskeret gerningsmand affyrer seks skud mod ham. Drabsforsøget er et ud af tre inden for en måned på aalborgenseren, der i byen er kendt som AbeJørgen på grund af sin tætte bygning. Til sidst ser Jønne ingen anden udvej end at søge rygdækning i rockerklubben Bandidos, hvor han hurtigt når til tops. Men her slutter historien ikke.
Abe-Jørgens ni liv er en hudløst ærlig fortælling fra underverdenen i Danmarks fjerdestørste by. Det er historien om en mand, som undervejs skaber livsvigtige venskaber og livsfarlige fjender.
Fald i søvn på 20 minutter med guidet meditation
I denne 20 minutter lange meditation guider Annasophia dig nænsomt ind i søvnen. Uanset om du er på vej i seng efter en lang dag eller er vågnet midt om natten, bliver du inviteret til at give helt slip – på tanker, spændinger og præstation.
Guidede spirituelle meditationer til din hverdag
I denne serie af guidede meditationer finder du en række forskellige meditationer med et spirituelt islæt. De spænder bredt i fokus og længde, så du altid kan finde en, der passer til din tid og dine behov.
Uanset om du har brug for at falde i søvn, komme godt op om morgenen, stoppe tankemylder eller åbne dit hjerte, står Annasophia Petri Holm klar til at guide dig gennem meditationerne til din hverdag.
Annasophia Petri Holm (f. 1994) er uddannet tv- og medietilrettelægger fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, DMJX. Derudover er hun også yogalærer og astrolog. Hun tror på, at alle har en spirituel side og at vi træffer bedre valg, når vi er i kontakt med den del af os selv. Annasophia står bag podcastsene ”Det spirituelle hjørne”, ”Det astrologiske hjørne” og ”Talmagi”, samt bøgerne ”Alt det, vi ikke ser” og ”Talmagi”.
Fald i søvn
Denne søvnmeditation er til dig, der har brug for at blive helt afslappet, så du lettere kan falde i søvn. Annasophia guider dig til at glide ind i en tung, naturlig og genopbyggende søvn. En søvn som er rolig, behagelig og dyb.
Musik: Matias Valling Rasmussen
Guidede spirituelle meditationer til din hverdag
I denne serie af guidede meditationer finder du en række forskellige meditationer med et spirituelt islæt. De spænder bredt i fokus og længde, så du altid kan finde en, der passer til din tid og dine behov.
Uanset om du har brug for at falde i søvn, komme godt op om morgenen, stoppe tankemylder eller åbne dit hjerte, står Annasophia Petri Holm klar til at guide dig gennem meditationerne til din hverdag.
Annasophia Petri Holm (f. 1994) er uddannet tv- og medietilrettelægger fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, DMJX. Derudover er hun også yogalærer og astrolog. Hun tror på, at alle har en spirituel side og at vi træffer bedre valg, når vi er i kontakt med den del af os selv. Annasophia står bag podcastsene ”Det spirituelle hjørne”, ”Det astrologiske hjørne” og ”Talmagi”, samt bøgerne ”Alt det, vi ikke ser” og ”Talmagi”.
Den blå drage 1 - Det blå æg
Den blå drage er en anmelderrost illustreret børnebogsserie, der gør det let at snakke om tunge emner.
I ilddragernes verden lever der grønne, røde, brune og sorte drager. Her har de levet sammen i tusindvis af år. Men en dag faldt der et æg ned fra himlen. I ægget var en drage, men det var ikke en almindelig drage. Nej, denne drage var nemlig helt speciel. For den var hverken grøn, rød, brun eller sort. Den var blå.
Det blå æg er en børnebog der handler om drageungen Blå, der som æg bliver reddet af et dragepar, som ikke selv kan få unger.
Serien om Blå lægger op til samtaler omkring selvtillid, selvværd, at være anderledes, drilleri og sammenhold, som man kan snakke om i klassen eller hjemme.
Emner i bind 1: Det blå æg: At blive forladt, adoption og kærlighed.
Citat fra en anmeldelse af Bognørden:
“Sproget i er børnehøjde, stort set alt er levende og fint relateret til historien og de skønne illustrationer giver fortællingen en uundværlig dimension,”
Læs en anden anmeldelse her: http://bogrummetwp.dk/boganmeldelser/den-blaa-drage-1-det-blaa-aeg-af-ry-kristensen/
Der er gratis undervisningsmaterialer til serien på forfatterens hjemmeside: http://www.rykristensen.dk/undervisningsmaterialer/
Bøgerne findes også på NOTA.
Fysiske bøger kan købe på forlagets hjemmeside: https://www.forlagetevig.dk/shop/den-blaa-drage-2-starter-i-skole-af-ry-kristensen/
Andre emneord til serien: drager (fabeldyr), fantasy, drilleri, for 5 år, for 6 år, for 7 år, for 8 år, for 9 år, let at læse, selvtillid, venskab, bøger til små børn.
Faderhuset : Sekten der ikke vil dø
Hvad sker der i en sekt? Hvad sker der i hovedet på dets ledere og medlemmer? Sekter lukrerer på vores ønske om at høre til og finde en dybere mening med livet. Hvordan kommer det dertil?
I Faderhuset - sekten der ikke vil dø stiller journalist Anne Lea Landsted i samarbejde med tidligere medlem Camilla Johnson skarpt på Faderhusets historie: hvordan blev kirken til en sekt, og hvordan er det lykkedes den at gemme sig for myndighederne og fortsætte med at rekruttere medlemmer, heriblandt børn helt ned til ni år?
I bogen står tidligere medlemmer af sekten frem og beretter om hjernevask og manipulation, om tvangsægteskaber, militærtræning og om både fysisk og psykisk vold mod både børn og voksne. Mange, der forlader sekten, står uden netværk, uden penge og uden identitet.
Et forstyrret sind : Bag seriemorderens maske
Når der i alvorlige kriminalsager laves mentalundersøgelser af sigtede, vil de ofte afsløre forskellige former for personlighedsforstyrrelser. Forstyrrelserne kan have forbindelse til gerningspersonernes adfærd og til planlægningen og udførelsen af forbrydelserne.
Florence McLean gennemgår i ”Et forstyrret sind” alle de forskellige personlighedsforstyrrelser. Hun fortæller, hvad personlighedsforstyrrelser er, hvordan de kan opstå, og hvilken betydning de har for en række danske og udenlandske kriminalsager, som gennemgås i bogen. Hun fortæller også om, hvordan forebyggelse kan være med til at mindske risikoen for, at personlighedsforstyrrelser leder til alvorlig kriminalitet.
Florence McLean (f. 1965) er cand.psych. fra Aarhus Universitet og har en Master of Science in Criminal Profiling fra USA. Hun har desuden en diplomuddannelse i Criminal Profiling og Crime Scene Analysis fra The Forensic Criminology Institute v. Brent Turvey og en certificeret uddannelse i Criminal Profiling fra Heritage University/Behavior & Law. Hun medvirker i adskillige podcasts, holder foredrag over hele landet og har tidligere udgivet ”Seriemorder – Mennesket bag monsteret” (2021) og ”Ondskabens pyskologi – Profiler af seriemordere” (2023).
Verdens vildeste venskab : Båndet mellem hund og menneske
Elsker din hund dig? Kan den drømme om dig om natten? Hvorfor fragter den dine strømper gennem stuen, som var de den dyrebareste skat? Og måske vigtigst af alt, hvorfor er I så tæt forbundne?
Det er nogle af de spørgsmål, som hundeejer og journalist Puk Elgård og evolutionsbiolog Anders Kofoed finder svar på, når de baseret på videnskab og forskning fra hele verden kortlægger det 45.000 år gamle venskab mellem hund og menneske.
Som to helt forskellige arter, der begge er kødædere, burde vi være endt som fjender, men kærligheden til vores firbenede venner stikker dybt. Læseren får et humoristisk, rørende og faktuelt indblik i menneskets bedste ven, og som hundeejer vil man nok aldrig kunne se på sin hund på samme måde igen efter at have læst denne bog. Til gengæld vil man forstå, hvilken vidunderlig skabning man deler liv med.
Hunden gør sig stor umage med at forstå os. Den lytter opmærksomt, når vi taler, og afkoder vores kropssprog og følelser. Nu er det vores tur til at forstå hunden.
Sæt mennesker først : Skab topresultater med emotionel intelligens
<table border="0" cellpadding="0" cellspacing="0" style="width:825px"> <tbody> <tr>
<td style="vertical-align:top">
Hvorfor klarer nogle mennesker, teams eller virksomheder sig exceptionelt godt? Hvorfor skaber de topresultater, når andre ikke gør? Hemmeligheden er emotionel intelligens, og den kan trænes og styrkes – endda enkelt og hurtigt.
SÆT MENNESKER FØRST viser, hvordan emotionel intelligens (EQ) gør os i stand til at skabe succes, hvad enten vi er ledere eller medarbejdere. Teknikkerne kan også bruges i familielivet og i parforholdet.
Du bliver i bogen introduceret til den førende forskning inden for emnet og møder mennesker, som har skabt massive, hurtige og vedvarende resultater ved at gøre EQ til deres absolut vigtigste redskab.
MIKKEL SEVERIN har mere end 15 års erfaring som opdagelsesrejsende i succes og formlen bag. Han rådgiver topledere, ledelsesteams og de største virksomheder om EQ og hjælper dem med at skabe topresultater.
</td> </tr> </tbody></table>
Hemmeligheder - hvor går din grænse
Bogen indeholder 700 hemmeligheder, der spænder fra det, man ikke tør sige højt, til hverdagens små protester. Her bliver man udfordret på sine grænser, når det kommer til, hvad sandheden ville koste én, og hvad det vil sige at være loyal – men måske kun halvdelen af tiden?
Hemmeligheder, der både er underholdende og grænseoverskridende, og som udfordrer en til at tage stilling til sit eget moralske kompas.
Hvor går din grænse?

Jytte fra Marketing er desværre gået for i dag : Sådan bruger du adfærdsdesign til at skabe forandringer i den virkelige verden
Prøv gratis nuJytte fra Marketing er desværre gået for i dag : Sådan bruger du adfærdsdesign til at skabe forandringer i den virkelige verden
Barack Obama brugte det som sin hemmelige konkurrencefordel til at vinde to valg. Virksomheder som Google, Amazon og Novo Nordisk bruger det til at skabe innovation, øge compliance, forbedre arbejdsmiljøet og sælge flere produkter. Og succesfulde ledergrupper i C20-indekset er begyndt at bruge det som deres foretrukne strategiske greb.
Men hvad er det for en indsigt, der her er tale om? Svaret er adfærdsdesign. Mennesker i den virkelige verden opfører sig nemlig ikke som de mennesker, vi bygger vores alle vore sædvanlige strategier til. Faktisk modarbejder vi menneskets biologi og psykologi, når vi insisterer på, at gode argumenter, brændende platforme, klassisk change management, pjecer, kampagner og fællesmøder er vejen frem.
Obama, Google og alle de andre har i stedet anvendt en evidensbaseret tilgang til at ændre adfærd, og når du har læst Jytte fra Marketing er desværre gået for i dag, kan du også gøre den til din. I bogen omsætter Morten Münster de seneste 40 års forskning i menneskers adfærd til en lettilgængelig metode i fire trin – en helt konkret håndsrækning til alle ledere og medarbejdere, som sulter efter alternativer til de gængse virkemidler.
Loven om tiltrækning : Din guide til et succesfuldt liv
Loven om tiltrækning er ikke bare et begreb fra selvhjælpsverdenen. Det er en universel lov, der er dybt forankret i kvantefysikkens banebrydende teorier om, at vores tanker og energi former den virkelighed, vi lever i. På verdensplan har loven fået stor opmærksomhed, og denne bog kombinerer videnskab og århundreders spirituel indsigt på en måde, der giver det ambitiøse og moderne menneske lyst til at ride med på bølgen. Denne grundbog er skrevet af en af Danmarks førende eksperter på området, og den er skabt til at gøre en reel forskel for den enkelte læser. Med jordnære og konkrete hverdagseksempler og -øvelser, der passer ind i det moderne menneskes liv, bliver åndelighed, kvantefysik og personlig udvikling kombineret på en ny og håndgribelig måde.
Bogen giver en dybdegående forståelse af, hvordan loven påvirker vores liv. Samtidig belyser den de udfordringer og faldgruber, der kan opstå, når negative tanker ubevidst modarbejder vores mål. Loven om tiltrækning præsenteres ikke blot som en abstrakt idé, men som en konkret metode til at skabe positive forandringer. I sidste ende betyder
det, at læserne bliver i stand til at skabe det liv, de drømmer om. På alle planer.
Frederik Rehder Fuglsang er lidt af det hele – og mere til. Han er et dybt spirituelt menneske, der bruger sine åndelige guider til at vejlede erhvervsfolk – fra nystartede iværksættere til toppen af dansk erhvervsliv. Når han ikke gør det, flyver han passagerer rundt i hele verden som pilot for et stort luftfartsselskab. Eller sidder i studiet med spændende og kendte gæster i podcasten ”Loven om tiltrækning”. En podcast, der på ingen tid er nået op blandt de mest lyttede podcasts i Danmark med 30.000 faste ugentlige lyttere. Frederik har 10.000 følgere på Instagram og et stort netværk blandt danske influencere.
Gopler ældes baglæns : videnskabens svar på et længere liv
Engang var jagten på et længere liv domineret af eventyrere, alkymister og kvaksalvere, men nu har videnskaben overtaget stafetten. Det betyder, at vi for første gang nogensinde står på tærsklen til at knække aldringens kode og besvare det ældgamle spørgsmål: Hvordan får jeg et langt og sundt liv?
I Gopler ældes baglæns fortæller den unge kometforsker, Nicklas Brendborg, en forrygende, perspektiverende og utrolig historie om videnskabens kamp mod aldring og peger på, hvad man selv kan gøre for at leve længere.
Rejsen går forbi klodens fjerneste egne, mest højteknologiske laboratorier og alt derimellem. Undervejs møder vi en 5.000 år gammel børstekoglefyr, gopler der ældes baglæns, zombieceller, verdens ældste mennesker og lærer om forskningens mest spektakulære eksperimenter.
Nicklas Brendborg studerer molekylærbiologi ved Københavns Universitet. Han er anerkendt som ungt forskningstalent af blandt andet Novo Nordisk International Talent Program og Novo Scholarship Program. Gopler ældes baglæns er solgt til udgivelse i 20 lande.
Uddrag fra bogen:
”Det er meget muligt, at franskmanden Jeanne Calment, den længstlevende person, som nogensinde er blevet registreret, samtidig er det længstlevende landpattedyr. Men sammenlignet med nogle af de organismer, vi deler planet med, er vi ikke andet en sølle døgnfluer. Særligt for træer findes aldring faktisk slet ikke. Et af de ældste enkeltstående træer, Methuselah, er en 5.000 år gammel børstekoglefyr i Californien. Dengang Methuselah spirede op af den californiske muld, var pyramiderne stadig ved at blive bygget i Egypten, og de sidste mammutter holdt endnu stand på Wrangel Island i Sibirien.”
Ægtemænd fra helvede
Året er 2017 i Nørre Nebel. Et midaldrende engelsk ægtepar er taget på ferie i Danmark og har lejet et sommerhus i den lille danske ferieby. En dag vågner manden, Donald McPherson, op og finder konen, Paula Leeson, bevidstløs i husets swimmingpool. Hun er druknet - men hvordan? I dette afsnit af 'Forbrydelse og Straf' kigger værterne Lone Theils og Janne Aagaard nærmere på, når dårlige forhold tager en voldelig og ulykkelig drejning. Det gør de, når de fortæller historien om det engelske ægtepars sidste ferie i Nørre Nebel og om den australske rugbyspiller Chris Dawson, der en dag kunne fortælle sin familie, at hustruen og moren til hans børn var skredet og taget i hippiekoloni. Men er det nu også hele historien? Lyt med og hør om ægtemændene fra helvede.
Værter: Lone Theils og Janne Aagaard
Manus og tilrettelæggelse: Janne Aagaard
Klip: Andreas Lindinger Saxild
Redaktør: Andreas Lindinger Saxild
Forbrydelse og Straf
Har du altid undret dig over, hvordan efterforskningen af seriemordere foregår? Hvorfor nogle slår ihjel sammen med andre? Og hvordan drabsmænd udvælger deres ofre? Så har vi podcasten til dig. De to erfarne forfattere og krimi-journalister Janne Aagaard og Lone Theils går i kødet på kendte drabssager og dissekerer dem for lytteren. Her får du endelig det
program, du har ventet på: alt om true crime med en stor faglighed og indlevelse.
Lone Theils (f. 1971) er journalist og har blandt andet arbejdet som korrespondent for Politiken. Hun har tidligere været bosat i London i mange år, men bor nu i Danmark, hvor hun arbejder som fuldtidsforfatter og freelancejournalist. Blandt andet er hun kommentator på TV2.
Janne Aagaard (f. 1972) er journalist og forfatter. Hun har blandt andet skrevet over 100 afsnit af Danmarks mest lyttede true crime-podcast Mord i Nord, og 3 sæsoner af serien Mord Down Under. Janne har taget sin master i journalistik og kriminologi på University of Queensland, og i dag bor og arbejder hun i Lissabon.
40 ting du skal vide om din fødsel
Det gør hulens ondt, det er hårdt, og det kræver for de fleste rigtigt meget arbejde at føde. Alligevel kan det blive en fantastisk oplevelse - uanset om du føder derhjemme, i bilen, ved akut kejsersnit eller i et badekar på en fødestue.
Denne bog er din loyale fødselshjælper fra allerførste ve, og indtil du holder baby i dine arme.
Blogger og jordemoder Cana Buttenschøn hjælper dig med vanlig humor og ærlighed gennem de trængsler, glæder og småvanvittige øjeblikke og situationer, der typisk opstår under en fødsel, imens hun fortæller dig, at du kan. For du kan godt!
Cana Buttenschøn er mor til to, blogger, jordemoder og forfatter til bestsellerne "40 uger inden" og "40 uger efter" om livet som henholdsvis gravid og nybagt mor. "40 ting du skal vide om din fødsel" er tredje bog i serien, og denne gang handler det om fødsler.
Uden angst
Forfattere:
Fortællere:
Frederik Dirks Gottlieb har levet med angst i mange år. Det ændrede sig, da han mødte psykiater Sebastian Swane, en af landets fremmeste eksperter inden for angstlidelser.
I denne bog lærer Frederik at forstå og håndtere sin angst gennem et terapiforløb hos Sebastian, som baserer sig på en kombination af kognitiv-, meta- og schema-terapi. Via den nyeste hjerneforskning gør Sebastian os klogere på psyken og de indre processer, der kan føre til angst og bekymringstanker. Han giver også en række håndgribelige metoder, som kan bruges, hvis man ønsker at slippe de negative tanker.
Denne bog er essentiel læsning for alle, der kæmper med angst, stress og bekymringer, og den er også værdifuld for pårørende og fagpersoner.
Frederik Dirks Gottlieb er uddannet cand.comm. i kommunikation og virksomhedsstudier samt filmproducer og er vært på flere DR-programmer bl.a. den populære podcast ”Flyvende tallerken”.
Sebastian Swane har siden 2009 været ledende psykiatrisk overlæge på et psykoterapeutisk specialafsnit. Forud for medicinstudierne uddannede han sig desuden som operasanger, og han bruger stadig musikken i sit psykoterapeutiske arbejde i dag.
“Indsigtsfuld og stærkt anbefalelsesværdig bog om angst, og hvordan man kan komme den til livs.“ – Marie Särs Andersen, daglig leder i Angst- og stressforeningen
Rebel : Min flugt fra Saudi-Arabien
Rahaf Mohammed flygtede med livet som indsats fra sin familie i Saudi-Arabien til en fri tilværelse.
I begyndelsen af 2019, efter mere end et års omhyggelig planlægning, undslap Rahaf Mohammed sin voldelige familie i Saudi-Arabien – men nåede kun til Bangkok, før hun blev tilbageholdt af de thailandske myndigheder på et hotel.
Hun var sikker på at blive slået ihjel, som andre oprørske kvinder fra Saudi-Arabien, hvis hun blev sendt hjem. Alt imens der blev hamret på døren til hendes barrikaderede hotelværelse, åbnede hun en Twitter-konto, hvor hun fik 45.000 følgere på en dag; de samme følgere hjalp hende med at søge om asyl i Vesten.
Rahaf fortæller om en opvækst i et samfund, som påtvinger kvinder at leveunder ekstrem kontrol ekstrem kontrol fra mandlige familiemedlemmer, frem til hendes dramatiske flugt fra Saudi-Arabien via Thailand og til sidst Canada, hvor hun bor i dag.

Rig far, fattig far : Hvad de rige lærer deres børn om penge - og som alle andre også bør forstå
Prøv gratis nuRig far, fattig far : Hvad de rige lærer deres børn om penge - og som alle andre også bør forstå
Som barn havde Robert T. Kiyosaki to fædre at se op til. Den ene var højtuddannet og hårdtarbejdende, men fattig. Den anden havde aldrig gjort skolen færdig, men blev alligevel rig.
Rig far, fattig far beskriver de to fædres vidt forskellige måder at anskue penge og privatøkonomi på og viser, hvad læseren selv kan gøre for at blive rig og uafhængig.

















