Betydelige gennembrud, små ændringer og alt derimellem. Fra selvhjælp og kloge råd til produktivitetstips, motivation og mental sundhed—her finder du de mest populære bøger om personlig udvikling. Udforsk indsigter om familieliv, spiritualitet og velvære, og fyld op med livslektioner. Ny mig? Ja tak!
Topliste: Personlig udvikling
Hjernero
Forfattere:
Fortæller:
Vi kan ikke styre, hvilke tanker vi får, og hvor tit de opstår. Men vi kan ændre den måde, vi håndterer dem på. Hjernen kan som udgangspunkt klare meget stress: vigtige deadlines, propfyldte indbakker, konflikter, uendelige to do-lister og tætpakkede kalendere. Men det kræver, at den jævnligt får tid og ro til at genoplade.
I denne bog fortæller de to psykologer Martin Kastrup og Mads Hyldig om fire enkle redskaber, der kan give hjernen en pause fra bekymringer og tankemylder. Bogens metoder er gennemtestet af psykologer og læger, og benyttes af flere store virksomheder i Danmark.
Martin Kastrup og Mads Hyldig er begge uddannet psykologer og står bag virksomheden Mindcamp. De har brugt både deres personlige erfaringer og faglige viden til at hjælpe tusindvis af mennesker med at skabe hjernero.
Sov godt : Fald i søvn og sov bedre
Din krop er ekspert i at sove - men nogle gange har den brug for lidt hjælp. Lad denne lydbog guide dig til at løsne spændinger, finde ro og blive søvnig. Lyt til bogen hver aften, når rutinerne forbereder din krop på søvnen. Du vil lære at falde lettere i søvn og sove bedre.
Joof Doktrinen : Et livsleksikon
Alt, hvad Hella Joof ved om livet – eller er i tvivl om - står i dette vidt facetterede livsleksikon om alt fra kort pandehår og værtindesex til følelsesosmose, patriarkatet og undergangsalder.
Hun er fra Den Gamle Ordning (DGO), os, der samler maskerne op i vores strikketøj, har lommeletter i tasken og højlydt siger pyt.
Men har vi fra DGO bidt tænderne for meget sammen? Har vi også mistet noget i vores indædte insisteren på ikke at ville være ofre? Har vores børn udviklet for blodfyldte krænkelsestentakler (Det vi fra DGO kalder pikhud over hele kroppen)? Eller har de ret i, at vi har groet hårdt væv rundt om såret i hjertet? Glemte vi os selv og vores sommerfuglestøv på vejen? Kan det gendannes?
I Joof Doktrinen kalder Hella Joof til møde under det store baobabtræ og håber på at vække empatien generationerne imellem og skabe nye livsforstærkende forbindelser i en polariseret verden.
Men hvad siger Gud?
Gyldendal A/S, Klareboderne 3, 1115 København K
www.gyldendal.dk
gyldendal@gyldendal.dk
Er jeg (også) psykopat?
Det har altid været Geos største frygt at minde om sin psykopatiske far. Igennem mange år har tanken om hans og farens mulige ligheder opslugt ham fuldstændigt. Er han også psykopat?
Kom med på et vildt og rørende ridt, når Geo søger tilbage igennem sit liv for at finde ud af, om han virkelig har en rem af huden. Han fortæller om en opvækst præget af farens løgne, vold og trusler og om groteske handlinger og absurde situationer, hvor ikke kun farens men også hans egen grænsesøgende adfærd har overrasket ham.
Chefpsykolog Tine Wøbbe bidrager med viden om psykopater, og endelig følger vi Geo med ind til psykologen, hvor han får det endegyldige svar på, om han bærer sin fars gale sind videre.
Geo er komiker, skuespiller, foredragsholder og forfatter. I 2013 udgav han bogen ”Ikk for sjov – om kemo og comedy” om sit kræftforløb, i 2017 kom opfølgeren ”Hva’ så nu”, og i 2019 lavede han den prisbelønnede podcast ”Kan man tilgive en psykopat?”, som tog udgangspunkt i hans problematiske forhold til sin far. Han bor i Hellerup med sin kone og fire børn.
Dit selvhelbredende sind
”Dit selvhelbredende sind” bygger på en forståelse kaldet The Three Principles, The Inside-Out Understanding eller Innate Health - De tre principper - der i disse år bevæger sig igennem lande som USA, Canada, Australien, England, Skotland, Spanien, Norge og Sverige. Mette Louise Holland er den første danske autoriserede psykolog, der arbejder efter disse enkle, men dybtrækkende principper. I bogen deler hun denne nye forståelse af de fundamentale grundprincipper, der ligger bag alle menneskers sind og skaber vores individuelle oplevelse af livet, øjeblik for øjeblik. Samtidig deler en række helt almindelige mennesker deres forandringshistorier. Mennesker, der alle er blevet mere frie, livsglade, som hviler i sig selv og er meget mere nærværende, efter de har opdaget en simpel, ny forståelse af deres eget sind. Bogen indeholder interviews foretaget af Mette Brink.
Lad dem-teorien
Det gode liv handler om gode relationer. Men hvordan skaber du dem?
Mel Robbins har svaret: Hold op med at forsøge at kontrollere alt og alle omkring dig – og koncentrer dig i stedet om det eneste, du faktisk har kontrol over: dig selv.
Sig 'Lad dem', og få et friere, bedre og mere meningsfuldt liv.
Laust og Maria
En rockstjernes bekendelser: fortællingen om DAD-trommeslager Laust Sonne og skuespiller Maria Erwolters kamp for kærligheden gennem et misbrug af kokain og alkohol.
Laust Sonne er trommeslager i Danmarks største rockband DAD og gift med skuespiller Maria Erwolter. I årevis har parret holdt på en hemmelighed: Laust er narkoman og alkoholiker, og det har han været, siden han var ung.
I Laust og Maria fortæller de for første gang om at kæmpe for kærligheden gennem et ægteskab, hvor kokain og alkohol, løgne og bedrag ødelægger deres liv. De er to mennesker, der vil have hinanden, men deres forhold sættes på prøve af misbruget og en umættelig higen efter anerkendelse og succes.
Laust og Maria er en rockstjernes bekendelser om vilde fester, kvinder og kokain. Det er historien om en hustru, der år efter år kæmper for at få sin mand til at holde op, mens hun skjuler sandheden for omverdenen for at få forholdet og sit liv til at se perfekt ud.
Lausts nedtur bliver altopslugende, og Maria, ude af stand til at vriste stofferne fra ham, indser for sent sin egen rolle og sit ansvar som medmisbruger. Først da Laust kommer til sig selv på den lukkede afdeling, erkender han den dødsensfarlige alvor og tager sammen med Maria kampen op for at redde sit liv og parrets kærlighed.
Kroppen taler
Bag en smerte i lænden kan et dårligt ægteskab gemme sig.
For 15-20 år siden, var der stort set ingen, der koblede krop og psyke sammen. Folk så simpelthen ingen connection mellem det fysiske og det mentale. Hvis du havde ondt i ryggen, knæet eller hovedpine, kunne det kun være kroppen, de var gal med. Og hvis du havde det psykisk dårligt, fordi du var presset på grund af stress på arbejdet, skilsmisse eller alvorligt syge børn, var det de færreste, der tænkte, at det kunne sætte sig kroppen som smerter. Heldigvis er der sket meget siden, og holdningen til sammenhængen mellem krop og psyke er ved at ændre sig.
Med denne bog vil Martin og Mikael gerne lære dig kroppens sprog. Lære dig at tolke de signaler kroppen sender dig, så du kan reagere på dem og forstå sammenhængen mellem krop og psyke. Din krop taler til dig hver dag, og begynder du at lytte og få en større bevidsthed om dens sprog, får du også en større forståelse for, hvilket menneske du er, og hvilken retning du skal vælge for at leve dit liv i størst mulig harmoni med dig selv.
Martin Bonde Mogensen og Michael Kyneb driver til dagligt BAM. Body All Mind
Kvinder der mister sig selv : Når kærlighed bliver til en ulykkelig kamp
• Føler du, at du har mistet dig selv i dit forhold?
• Er din længsel efter kærlighed endt med at blive en ulykkelig kamp?
• Savner du svar på, hvorfor du har så svært ved at slippe ham og stå op for dig selv?
Når man gør et andet menneske til sin største kilde for kærlighed, stilles man i en sårbar og afhængig position. Følelsesmæssig afhængighed er en pinefuld tilstand, der medfører smerte, stress og afmagt.
Jagten efter kærlighed og anerkendelse får dig til at ofre egne grænser og værdier. Som følelsesmæssig afhængig er du desværre ofte et match til personer med narcissistiske træk eller andre dysfunktionelle mønstre.
Kvinder der mister sig selv giver dig indblik i hvorfor du ender med at opgive dig selv, og må kæmpe så hårdt for kærligheden.
Bogen udstyrer dig med viden, der fortæller dig hvordan du kan slippe ud af dine hjertesorger, ved hjælp af kærligheden til dig selv.
Du lærer hvad Selvkærlighed er og får vejledning og øvelser i at tage små, trygge skridt til at genvinde din indre ro, og dit selvværd.
Om forfatteren
Nicole Albæk (f. 1971) Uddannet som Coach og Afhængighedsrådgiver med speciale i at hjælpe kvinder, der lider af ulykkelig kærlighed på grund af følelsesmæssig afhængighed.
Hendes personlige rejse har givet hende stor viden og erfaring, samt et dybt ønske om at give sin viden og værktøjer videre til dem, der sidder fast i ødelæggende forhold.
Kunsten at være fucking ligeglad : en anderledes guide til et godt liv
Livet er fyldt med problemer, og du slipper aldrig for dem. Kunsten er at finde ud af, hvad der er vigtigt for dig. Du skal vælge, hvilke problemer du vil have i dit liv, og hvilke du vil være ligeglad med.
Denne utraditionelle selvhjælpsbog er en af de mest populære lydbøger i verden. Det er den lydbog, som flest brugere nogensinde har sat bogmærke ved hos Audible, der med 10.000 titler om året er verdens største producent af lydbøger.
Fald i søvn på 20 minutter med guidet meditation
I denne 20 minutter lange meditation guider Annasophia dig nænsomt ind i søvnen. Uanset om du er på vej i seng efter en lang dag eller er vågnet midt om natten, bliver du inviteret til at give helt slip – på tanker, spændinger og præstation.
Guidede spirituelle meditationer til din hverdag
I denne serie af guidede meditationer finder du en række forskellige meditationer med et spirituelt islæt. De spænder bredt i fokus og længde, så du altid kan finde en, der passer til din tid og dine behov.
Uanset om du har brug for at falde i søvn, komme godt op om morgenen, stoppe tankemylder eller åbne dit hjerte, står Annasophia Petri Holm klar til at guide dig gennem meditationerne til din hverdag.
Annasophia Petri Holm (f. 1994) er uddannet tv- og medietilrettelægger fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, DMJX. Derudover er hun også yogalærer og astrolog. Hun tror på, at alle har en spirituel side og at vi træffer bedre valg, når vi er i kontakt med den del af os selv. Annasophia står bag podcastsene ”Det spirituelle hjørne”, ”Det astrologiske hjørne” og ”Talmagi”, samt bøgerne ”Alt det, vi ikke ser” og ”Talmagi”.
Fald i søvn
Denne søvnmeditation er til dig, der har brug for at blive helt afslappet, så du lettere kan falde i søvn. Annasophia guider dig til at glide ind i en tung, naturlig og genopbyggende søvn. En søvn som er rolig, behagelig og dyb.
Musik: Matias Valling Rasmussen
Guidede spirituelle meditationer til din hverdag
I denne serie af guidede meditationer finder du en række forskellige meditationer med et spirituelt islæt. De spænder bredt i fokus og længde, så du altid kan finde en, der passer til din tid og dine behov.
Uanset om du har brug for at falde i søvn, komme godt op om morgenen, stoppe tankemylder eller åbne dit hjerte, står Annasophia Petri Holm klar til at guide dig gennem meditationerne til din hverdag.
Annasophia Petri Holm (f. 1994) er uddannet tv- og medietilrettelægger fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, DMJX. Derudover er hun også yogalærer og astrolog. Hun tror på, at alle har en spirituel side og at vi træffer bedre valg, når vi er i kontakt med den del af os selv. Annasophia står bag podcastsene ”Det spirituelle hjørne”, ”Det astrologiske hjørne” og ”Talmagi”, samt bøgerne ”Alt det, vi ikke ser” og ”Talmagi”.
Lås og slå : Bandefængslet indefra
Kom med ind i en brutal verden bag tremmer, hvor død, vold og trusler forfølger de ansatte. Også når de går hjem.
Firhjulstrækkeren i bakspejlet kom nærmere og lagde sig ud i overhalingsbanen på motorvejen. En ung, mørkklædt mand foldede sin hånd som en pistol og kiggede direkte på Ali. Beskeden var ikke til at tage fejl af.
Mohammed Ali blev en del af en rå verden, da han begyndte som fængselsbetjent i det bandeplagede Nyborg Fængsel. Blodige konflikter fra gaden blev slæbt med ind bag murene, hvor den afstumpede vold rystede den tidligere elitebokser. Bag lås og slå regerer de stærke, og de svage bliver udnyttet og forsømt.
Hverdagen blev også en kamp mellem indsatte og ansatte om, hvem der styrede fængslet. Der blev knyttet tætte bånd mellem fængselsbetjentene, men der var også kollegaer, der ikke fulgte spillets regler. Jo længere tid der gik, desto sværere fik Ali selv ved at kende forskel på rigtigt og forkert.
Til sidst endte vold og trusler med at forfølge Ali udenfor fængslets mure og kaste lange skygger over hans liv. Det her er historien om bandefængslet indefra.
Throne of Glass #1: Kongens forkæmper
Celaena Sardothien, Adarlans farligste snigmorder, er blevet forrådt og afsoner nu i Endoviers saltminer. Da kronprinsen af Adarlan opfordrer hende til at stille op i konkurrencen om at blive kongens forkæmper, får hun en uventet chance for at genvinde sin frihed. For at vinde skal hun slå sine barske modstandere, der alle er mandlige lejesoldater og kriminelle, som bestemt ikke tøver med at bruge beskidte tricks. Celeana er dog ikke specielt bekymret, og hun nyder sin kamptræning og den flotte kronprins’ tilnærmelser, selvom han af og til er næsten lige så irriterende som hendes nye træningspartner, kaptajn Westfall. Men dybt under slottet lurer en blodtørstig ondskab og snart må intrigerne vige for kampen om overlevelse ...
Sovebogen for voksne : Fredfyldte fortællinger at falde i søvn på
Har du svært ved at falde i søvn, vågner du midt om natten, eller kæmper du med urolige tanker i løbet af dagen? Sovebogen for voksne hjælper dig til at falde til ro før sengetid og sove natten igennem. Metoden er fredfyldte fortællinger, der blidt viser vej til omsorg for dig selv, så du dulmer uro og får god søvn.
Sovebogens 52 korte historier er udviklet af Kathryn Nicolai, som står bag succes-podcasten Nothing much happens, der er kendt og elsket af millioner. Fortællingerne rummer gode øjeblikke fra hverdagen med glæde og afslapning: at plukke syrener på en forladt gård om foråret. At kigge på himlen og indånde sommermorgenluft. At tage et varmt bad. At gå til juletræstænding i parken med vennerne.
Med sine mange års erfaring som underviser i yoga og meditation har Kathryn Nicolai i Sovebogen for voksne skabt en verden, du kan glide ind i, som er rig på sanseindtryk, harmoni og glæde – og ikke mindst fred og ro.
I Sovebogen for voksne sker der ikke så meget, og lige præcis det er der brug for til en god nats søvn.
Den blå drage 1 - Det blå æg
Den blå drage er en anmelderrost illustreret børnebogsserie, der gør det let at snakke om tunge emner.
I ilddragernes verden lever der grønne, røde, brune og sorte drager. Her har de levet sammen i tusindvis af år. Men en dag faldt der et æg ned fra himlen. I ægget var en drage, men det var ikke en almindelig drage. Nej, denne drage var nemlig helt speciel. For den var hverken grøn, rød, brun eller sort. Den var blå.
Det blå æg er en børnebog der handler om drageungen Blå, der som æg bliver reddet af et dragepar, som ikke selv kan få unger.
Serien om Blå lægger op til samtaler omkring selvtillid, selvværd, at være anderledes, drilleri og sammenhold, som man kan snakke om i klassen eller hjemme.
Emner i bind 1: Det blå æg: At blive forladt, adoption og kærlighed.
Citat fra en anmeldelse af Bognørden:
“Sproget i er børnehøjde, stort set alt er levende og fint relateret til historien og de skønne illustrationer giver fortællingen en uundværlig dimension,”
Læs en anden anmeldelse her: http://bogrummetwp.dk/boganmeldelser/den-blaa-drage-1-det-blaa-aeg-af-ry-kristensen/
Der er gratis undervisningsmaterialer til serien på forfatterens hjemmeside: http://www.rykristensen.dk/undervisningsmaterialer/
Bøgerne findes også på NOTA.
Fysiske bøger kan købe på forlagets hjemmeside: https://www.forlagetevig.dk/shop/den-blaa-drage-2-starter-i-skole-af-ry-kristensen/
Andre emneord til serien: drager (fabeldyr), fantasy, drilleri, for 5 år, for 6 år, for 7 år, for 8 år, for 9 år, let at læse, selvtillid, venskab, bøger til små børn.
Hvad er det bedste, der kan ske? – om at leve modigt
Hvad er mod?
Morten Kirckhoff blev kaldt modig, da han kvittede sit job for at blive eventyrer på fuld tid. Det undrede ham, for han havde aldrig opfattet sig selv som et modigt menneske. Og hvad vil det egentlig sige at være modig?
I denne bog deler Kirckhoff historier fra sit liv og sine mange rejser. Historier om at udforske barndommens mørke skove, trænge ind på forladte steder, male graffiti med politiet i hælene, starte virksomheder, skifte retning og gå efter kærligheden.
Samtidig udforsker han modets natur gennem samtaler med Pia Søltoft, Lene Tanggaard, Peter Lund Madsen, Niels Overgaard og Morten Münster. Her stiller han blandt andet spørgsmålene: Er alle født lige modige? Kan man træne sit mod? Og hvad sker der, hvis man handler mere modigt?
Morten Kirckhoff er eventyrer, foredragsholder, tv-vært og iværksætter. Han er bl.a. kendt fra den utraditionelle rejseserie ”Nul stjerner” på DR. Han har rejst i mere end halvdelen af verdens lande og blev i 2013 optaget i Eventyrernes Klub. Fra 2001-2017 var han partner og kreativ direktør på et reklamebureau. Han har grundlagt spiritusvirksomheden ”Wanderum” og har udgivet en række bøger på sit eget forlag, deriblandt ”Abandoned”-serien, ”VELO”, ”ILD” og ”Det smager af lort”. Han bor på Frederiksberg med sin kone og sine tre børn.
Sæt mennesker først : Skab topresultater med emotionel intelligens
<table border="0" cellpadding="0" cellspacing="0" style="width:825px"> <tbody> <tr>
<td style="vertical-align:top">
Hvorfor klarer nogle mennesker, teams eller virksomheder sig exceptionelt godt? Hvorfor skaber de topresultater, når andre ikke gør? Hemmeligheden er emotionel intelligens, og den kan trænes og styrkes – endda enkelt og hurtigt.
SÆT MENNESKER FØRST viser, hvordan emotionel intelligens (EQ) gør os i stand til at skabe succes, hvad enten vi er ledere eller medarbejdere. Teknikkerne kan også bruges i familielivet og i parforholdet.
Du bliver i bogen introduceret til den førende forskning inden for emnet og møder mennesker, som har skabt massive, hurtige og vedvarende resultater ved at gøre EQ til deres absolut vigtigste redskab.
MIKKEL SEVERIN har mere end 15 års erfaring som opdagelsesrejsende i succes og formlen bag. Han rådgiver topledere, ledelsesteams og de største virksomheder om EQ og hjælper dem med at skabe topresultater.
</td> </tr> </tbody></table>
ADHD hos piger og kvinder : Fra dygtig pige til udbrændt kvinde
Piger og kvinder med ADHD slås ikke bare med en hård og stresset hverdag. I kraft af deres køn har de også en række ekstra udfordringer, som drenge og mænd med ADHD ikke oplever.
F.eks. er diagnosekriterierne baseret på de symptomer, drenge og mænd har, og derfor får piger og kvinder betydeligt mindre hjælp i skolen, i sundhedsvæsenet og i psykiatrien.
Lotta Bog Skoglund har som læge og psykiater specialiseret sig i at hjælpe disse piger og kvinder. I bogen gennemgår hun den viden, der er om de særlige udfordringer, piger og kvinder med ADHD er udsat for, og hun beskriver alle aspekter af hverdagen fra at være teenager til at blive pensionist. Dette suppleres med en række eksempler og historier, hun har hørt i sin private praksis.
Bogen er blevet kåret til årets populærvidenskabelige bog i Sverige i 2020.
Lotta Bog Skoglund skriver i bogens forord bl.a.:
”I løbet af mine år som læge og psykiater har jeg mødt mange piger og kvinder med udiagnosticeret ADHD, som har kæmpet så hjerteskærende hårdt for at få deres liv til at hænge sammen. Desværre har hverken forskningsverdenen eller sundhedsvæsenet været specielt interesseret i de særlige udfordringer, som disse piger og kvinder har, og kendskabet til deres særlige situation, er stadig skræmmende lav. Denne bog er til Jer.”
Tænk ikke på en lyserød elefant : Hack dit eget liv med positiv manipulation
Hvad hvis du kunne hacke din egen underbevidsthed og skabe de forandringer, du altid har drømt om?
På en skæbnesvanger aften i 2010 opdagede Jan Hellesøe, at vores hjerner er langt mere modtagelige for påvirkning, end vi tror. Gennem hypnose og det, han kalder for positiv manipulation, fandt Hellesøe nøglen til at ændre sin egen virkelighed og skabe dybt personlige transformationer i livet.
Tænk ikke på en lyserød elefant er en personlig fortælling om vejen fra genert dreng i Sønderborg til mental manipulator og hele Danmarks hjerne-hacker – men det er også en praktisk guide til dig, der vil lære, hvordan små mentale skift kan føre til store og varige forandringer i livet.
Vi er alle hypnotiserbare. Spørgsmålet er bare: Hvem har fjernbetjeningen til din hjerne?
Gyldendal A/S, Klareboderne 3, 1115 København K
<a href="https://eur01.safelinks.protection.outlook.com/?url=http%3A%2F%2Fwww.gyldendal.dk%2F&data=05%7C02%7CTCM%40gyldendal.dk%7C3b1047c75d47468febcd08dd6d2e13de%7Cc6f9226c650849ba911a0b73a4c58707%7C0%7C0%7C638786766848600965%7CUnknown%7CTWFpbGZsb3d8eyJFbXB0eU1hcGkiOnRydWUsIlYiOiIwLjAuMDAwMCIsIlAiOiJXaW4zMiIsIkFOIjoiTWFpbCIsIldUIjoyfQ%3D%3D%7C0%7C%7C%7C&sdata=DgfyBKN7j16wzgKXsfwXtdv4X%2B05VUfP06Ez4bBq7fs%3D&reserved=0">www.gyldendal.dk</a>
<a href="mailto:gyldendal@gyldendal.dk">gyldendal@gyldendal.dk</a>



















