Topliste: Krimi

Spænding, gys og mørke hemmeligheder, der lurer i hvert hjørne—her finder du de mest populære krimier. Uanset om du er til noir-krimi, hyggelige mordgåder eller klassiske politiromaner, er der en sag, der venter på at blive opklaret. Så tryk på play og begynd efterforskningen.

4.6 (637)

Hævneren

Prøv gratis nu

Opsig når som helst

Hævneren


Drevet af hævntørst øjner Ravn muligheden for langt om længe at fange sin kærestes drabsmand, lejemorderen Samuel Arentzen.

Det er mere end ti år siden, at Eva blev dræbt. Ravn har så småt lagt fortiden bag sig, da han bliver kontaktet af sin tidligere kollega, Mikkel. En ung kvinde er omkommet efter en tragisk faldulykke, men noget tyder på, at det ikke var et uheld. Nogle af kvindens skader er identiske med de skader, Eva pådrog sig, og Ravns hævntørst vækkes til live igen.

Efterforskningen afslører hurtigt, at kvinden ikke var helt uskyldig, men involveret i en international hvidvaskningssag, og da Ravn på eget initiativ tager til Berlin, hvor endnu et mord har fundet sted, hvirvles han uforvarende ind i den aldrende lejemorders sidste job.

Samuel Arentzen har fået til opgave at slå en række personer ihjel, før han vil trække sig tilbage, men Ravns indblanding og en begyndende demens sender også Arentzen tilbage i fortiden, til hans opvækst på Færøerne og de dramatiske begivenheder, som har formet ham til den koldblodige dræber, han er

Hævneren er en klassisk krimi, der med lige dele uhygge, spænding, varme og humor ligger i tråd med de tidligere bøger i serien. Som altid er Ravn omgivet af vennerne fra Christianshavn, og naturligvis indtager også Møffe sin vante plads ved hans side.

Hævneren er niende selvstændige bog i Ravn-serien.

4.5 (232)

I en dråbe

Prøv gratis nu

Opsig når som helst

I en dråbe


I en dråbe er første bind i Sissel-Jo Gazans nye romantrilogi.

Året er 1989. I Næstved går Merethe ud for at poste et brev efter et skænderi med sin 17-årige datter Mia, og kommer ikke tilbage. Dagene går, og hun er sporløst forsvundet. Hun efterlader sine to døtre, Mia og Lea, og sin mand, Finn, i chok over, hvad der kan være sket. En storstilet politiefterforskning går i gang, og efterhånden peger pilen på Finn. Hvor var han, den aften Merethe forsvandt, og hvorfor lyver han så meget?

Mia står sin far last og brast, overbevist om hans uskyld. Først da hun selv går i gang med at pille i sandheden om sin mors forsvinden, indser hun, at hun ikke kender sin egen virkelighed - eller sin families.

I første bind af Gazans nye krimiromantrilogi lægges der spor ud til en stor fortælling om familieskæbner i flere generationer, om tilhørsforhold og blodets bånd, om traumer, der går i arv og om kampen for retfærdighed i en uretfærdig verden. I en dråbe er en episk familieodysse, en krimiroman om at være på kant med samfundet, om at gå sine egne veje og om at bryde med omverdenens forventninger, og om at finde hjem.

4.7 (361)

Tælle til en, tælle til to

Prøv gratis nu

Opsig når som helst

Tælle til en, tælle til to


Tælle til en, tælle til to. En morder er løs, du har ingen ro.

Tælle til tre og fire og fem. Døden er bag dig, så mon du når hjem?

På en sneklædt valentinsdag bliver en kvinde meldt savnet. Hurtigt viser det sig, at sagen trækker tråde tilbage til et uopklaret drab på en 19-årig gymnasiepige.

Uden andet våben end sin telefon manipulerer og ydmyger en gerningsmand sine ofre og fører dem ind i et spind af fornedrelse og koldblodig kontrol.

Mark Hess og Naia Thulin sætter alt ind på at opklare forbrydelsen, som viser sig at være en perverteret gemmeleg, der begyndte en forårsdag for mere end 30 år siden, hvor en hyggelig skoleudflugt forvandlede sig til et mareridt.

Et kapløb med tiden går i gang, og Hess og Thulin kommer under et umenneskeligt pres for at forbinde fortid og nutid, før gemmelegen kræver flere ofre

4.6 (333)

Hævn din næste

Prøv gratis nu

Opsig når som helst

Hævn din næste


Jon Harding bliver ufrivilligt suget ind i sag, som Forsvarets Efterretningstjeneste forsøger at holde hemmelig, for noget tyder på, at en gruppe terrorister er på spil i Danmark.

Jon må arbejde uofficielt– og effektivt – mens én af hans kollegaer kæmper for livet på et hospital i Krakow. Heldigvis træder hans tidligere makker Viggo Brodersen til. Gode råd er dyre, og tiden endnu mere kostbar, og det hele bliver kun endnu værre af, at Jon finder ud af, at Forsvarets Efterretningstjeneste udnytter ham.

4.4 (297)

Kvinden ovenpå

Prøv gratis nu

Opsig når som helst

Kvinden ovenpå


Det var hendes hus først ...

Victoria Barnett har det hele.

En god karriere. En flot og kærlig mand. Et smukt hjem i forstæderne og en plan om at fylde det med børn. Hendes liv er perfekt – eller sådan ser det i hvert fald ud.

Men så kommer hun ud for en frygtelig ulykke ... og det hele falder fra hinanden.

Nu kan Victoria ikke længere gå. Hun kan ikke spise uden hjælp eller selv klæde sig på. Hun kan ikke engang tale. Hun er spærret inde på øverste etage i sit hus med pleje døgnet rundt.

Sylvia Robinson bliver hyret af Victorias mand til at hjælpe med at passe hende. Men det viser sig, at Victoria ikke er så svækket, som Sylvia har fået at vide. Der er en historie, Victoria desperat ønsker at fortælle hende ... hvis bare hun kunne få ordene ud.

Så opdager Sylvia Victorias dagbog gemt væk i en skuffe.

Og det, der står i den, er chokerende.

---

"... [U]forudsigelig med uventede vendinger og drejninger helt til allersidste side." - The Book Review Crew

"Hvis du kan lide psykologiske spændingsromaner, der bare bliver ved med at overraske, anbefaler jeg dig at læse Freida McFaddens 'Kvinden ovenpå'." - The Bookish Libra

"Freida McFadden har skabt et persongalleri, der med det samme får læserne til at føle sig suget ind i historien." - Two Girls and a Book Obsession

"Den her historie er nok til at give dig de værste bog-tømmermænd nogensinde!" - Two Girls and a Book Obsession

"Bogen fangede min opmærksomhed med det samme." - Jo’s Country Junction

"'Kvinden ovenpå' er en gribende og skræmmende psykologisk spændingsroman, hvor man aldrig helt ved, hvem man kan stole på." - My Chestnut Reading Tree

"En fængslende historie fuld af spænding." - Goodreads-anmeldelse

4.4 (245)

Ser du?

Prøv gratis nu

Opsig når som helst

Ser du?


SER DU? er en nervepirrende psykologisk thriller om ondskab og kærlighed, og første bind i Mette Lisbys serie om Astrid og Ivalo.

Astrid har krise over sin ph.d.-afhandling i psykologi og tager en pause for at hjælpe sin kæreste, Tom, i hans ejendomsmæglerfirma. Her er brug for én med sans for mennesker, for i et af de huse, de sælger, bor en ældre kvinde, der lider af hallucinationer og ser og hører ting.

Astrid og Tom tager på weekendtur til Bornholm, og da Astrid ser billederne fra turen, opdager hun en ung kvinde, som de ikke har lagt mærke til før. Hvem er hun? Og hvorfor er hun på alle billederne af Astrid?

Astrid finder ud af, at kvinden er meldt savnet og går til politiet, men de beskylder hende for at have manipuleret billederne. For da de blev taget, var kvinden allerede død …

Astrids eneste allierede er Ivalo, hendes kusine og barndomsveninde, som hun nu igen er kommet tæt på. Men Ivalo bringer også Astrid tæt på minder, hun helst vil lægge bag sig.

Astrid og Ivalo følger politiets efterforskning på nært hold, da det viser sig, af flere kvinder er blevet dræbt af den samme mand. Og noget tyder på, at han kommer tættere og tættere på Astrid og Ivalo.

Med Ser du? er Mette Lisby aktuel med sin første roman.

Gyldendal A/S, Klareboderne 3, 1115 København K

www.gyldendal.dk

gyldendal@gyldendal.dk

4.3 (115)

Børnene i skoven

Prøv gratis nu

Opsig når som helst

Børnene i skoven


Anika er ikke en superstrømer. Sager løses via hårdt arbejde, logik og vedholdenhed – ikke på baggrund af vilde teorier eller vanvittige one woman army-ekspeditioner. Det kniber dog gevaldigt med vedholdenheden, når det kommer til en af hendes konstante slankekure.

Da to små børn opdages af en motionsløber i Kongeskoven ved Skanderborg, sættes Anika og hendes partner, Jonas, på sagen. Det ene barn er dødt, det andet er stærkt forkomment. Hvorfor er børnene efterladt alene i skoven? Og hvorfor er der ingen forældre, der efterlyser dem?

I takt med, at efterforskningen skrider frem, går det langsomt op for Anika, at der er meget mere på spil end de to børn i skoven: Et grænseløst menneske trækker i trådene uden nogen form for anger – og børnene er hverken de første eller de sidste ofre.

Første bind i krimiserien om Anika.

4.5 (216)

Rugemoren

Prøv gratis nu

Opsig når som helst

Rugemoren


Hun gav dig et liv. Nu vil hun have dit.

Abby ønsker sig en baby mere end noget andet.

Men efter flere år med mislykkede fertilitetsbehandlinger og adoptioner, der er gået i vasken, ser det ikke ud til, at hun har udsigt til at blive mor. Lige indtil hendes personlige assistent Monica kommer med et generøst tilbud, der vil få alle Abbys drømme til at gå i opfyldelse.

Men det viser sig, at Monica ikke er den, hun giver sig ud for at være. Kvinden, der nu bærer Abbys barn, har en ubeskrivelig hemmelighed.

Og hun skyr ingen midler for at få, hvad hun vil have.

---

"Den er tempofyldt med flere lag af karakterer og plot twists." - Two Girls and a Book Obsession

"... [E]ndnu engang fik McFadden mig til at føle, at jeg oplevede handlingen udfolde sig i realtid." - Rolos Book Buzz

"Vanedannende? Det tør siges!" - Goodreads Reviewer

"Hæsblæsende og forskruet!" - Goodreads Reviewer

"Plottets drejninger og overraskelser var vildt fængende, og jeg kunne ikke få nok." - Goodreads Reviewer

"Endnu en fantastisk bog af Freida McFadden!" - Goodreads Reviewer

4.5 (167)

Søvngængeren

Prøv gratis nu

Opsig når som helst

Søvngængeren


En nat anmeldes et indbrud på en vinterlukket campingplads, og da politiet ankommer, er der lys i en afsidesliggende campingvogn. Her bliver de mødt af et forfærdeligt syn. Et menneske er blevet dræbt og sønderlemmet med en økse. En ung mand sover på gulvet med en afhugget arm som hovedpude. Det viser sig, at han lider af en sjælden form for søvngængeri. Han kan enten være gerningsmand eller vidne, men han hævder, at han ikke husker noget fra den nat.

Joona Linna sættes på sagen, og må kontakte sin gamle ven Erik Marie Bark for at bruge hypnose i jagten på en morder, der netop er gået ind i en yderst aktiv fase.

Om forfatteren:

Lige siden det sensationelle gennembrud i 2009 med Hypnotisøren, bind I i Joona Linna-serien, har forfatterparret bag pseudonymet Lars Kepler haft gigantisk succes og er elsket af læsere hele verden over. Serien har solgt mere end 17 millioner eksemplarer og er oversat til 40 sprog. Duoen er også forfatterne bagved en ny serie under navnet Alex Ahndoril.

4.6 (997)

Syv m2 med lås

Prøv gratis nu

Opsig når som helst

Syv m2 med lås


Anden juledag 2020. Carl Mørck sidder i håndjern på bagsædet af en politibil med kurs mod Vestre Fængsel. Efter 15 år har den voldsomme sømpistolsag indhentet ham, og anklager om narkosmugling og drab truer med at ødelægge hans liv og karriere.

Kollegerne hos Københavns Politi vender ham ryggen, og det går snart op for Carl, at hans liv er i overhængende fare blandt de indsatte voldsmænd, svindlere og korrupte betjente. Men hvem er det, der har sat en milliondusør på Carls hoved – og hvorfor?

Mens Carl Mørck kæmper i blinde mod den ukendte bagmands håndlangere, må Rose, Assad og Gordon gå imod en direkte ordre fra drabschefen og forsøge at udrede sømpistolsagens lange, indviklede tråde.

I Afdeling Q-seriens længe ventede finale er verden vendt på hovedet. De gode viser sig som onde, de onde som gode, og ofrene som de stærkeste.

JUSSI ADLER-OLSEN debuterede i 1997 med Alfabethuset og skrev siden Og hun takkede guderne og Washington Dekretet. I 2007 udkom første bind i serien om Afdeling Q Kvinden i buret. Herefter fulgte Fasandræberne, Flaskepost fra P, Journal 64, Marco Effekten, Den grænseløse, Selfies, Offer 2117, Natrium Chlorid og i 2023 bind 10 Syv m2 uden lås. Bøgerne om Afdeling Q udgives på over 40 sprog og topper jævnligt bestsellerlisterne i særligt Tyskland, Norge og Holland. De første seks bind i serien er filmatiseret, og flere er på vej.

4.3 (66)

En djævelsk plan

Prøv gratis nu

Opsig når som helst

En djævelsk plan


Da et dansk forældrepar efterlyser deres forsvundne datter ved en havefest i Den Danske Kirke i London, bliver journalist Nora Sand uforvarende trukket ind i en uhyggelig sag om kidnappede au pair-piger, der ikke giver lyd fra sig, når de forlader deres stillinger i velhavende britiske familier. Gennem efterforskningen tegnes langsomt et billede af en kidnapper med en djævelsk plan. En plan, der kan komme til at koste Nora livet, hvis hun kommer for tæt på …

En djævelsk plan er syvende bind i serien om den danske journalist Nora Sand, der bor i London. Bøgerne er solgt til udgivelse i 16 lande, og første sæson i en tv-serie har haft premiere.

Lone Theils (f. 1971) er journalist og har blandt andet været korrespondent for Politiken. Hun har tidligere været bosat i London i mange år, men bor nu i Danmark, hvor hun arbejder som freelancejournalist og fuldtidsforfatter. Senest har hun fået tildelt Otto B. Lindhardt-prisen for sit forfatterskab.

4.5 (148)

E - Forseglet i blod

Prøv gratis nu

Opsig når som helst

E - Forseglet i blod


Den ellers rolige og idylliske kystby Gilleleje rystes af en række brutale mord, der tilsyneladende er inspireret af nogle af historiens mest berygtede seriemordere.

Et kærestepar findes skudt på klos hold i deres bil ved stranden, og ikke længe efter bliver endnu et offer fundet myrdet. Denne gang findes offeret i sin egen lejlighed, omgivet af blodige symboler, der peger på okkulte ritualer og en morder med en skræmmende fascination af fortiden.

Kriminalkommissær Iben Brahms og hendes Rejsende Efterforskningsteam kastes ud i en intens jagt på en morder, der ikke kun er brutal men også tilsyneladende uforudsigelig. Efterforskningen fører dem dybt ind i en labyrint af ondskab og hemmeligheder, hvor gamle synder trækker blodige spor ind i nutiden.

Samtidig må Ibens kollega og kæreste, Asger Hartvig, håndtere en personlig krise, der truer med at ødelægge ham - personligt såvel som arbejdsmæssigt.

‘E - Forseglet i blod’ er femte bog i Lars Thomassens hæsblæsende Alfabetserie om efterforskeren Asger Hartvig - en nervepirrende og medrivende krimi, som er umulig at lægge fra sig, før sidste side er vendt.

Alfabetserien

A - Mørket lyver altid

B - Se dig om ved alle døre

C - Hviskende glansbilleder

D - Døden vinder altid til sidst

E - Forseglet i blod

4.4 (1030)

Løgner

Prøv gratis nu

Opsig når som helst

Løgner


Robert Danius har i syv år siddet fængslet for drabet på en 11-årig dreng, da nye oplysninger får ham løsladt. Signe Kristiansen og Martin Juncker, der efterforskede sagen i sin tid, er imidlertid ikke overbeviste om Danius’ uskyld – langt fra – og stik imod chefernes ordrer indleder de i al hemmelighed en ny efterforskning af manden.

Få dage efter Danius’ løsladelse forsvinder Asser Larsen. Han er advokaturchef ved Københavns Politi og en af hovedkræfterne i en storstilet operation rettet mod den albanske mafia. Juncker og Signes unge kollega, Nabiha Khalid, bliver sat til at finde ham, og efterhånden som hun dykker ned i sagen, viser der sig nogle sammenfald. Blandt andet, at Asser Larsen tidligere i sin karriere har været forsvarsadvokat for Robert Danius.

Løgner er femte bind i Faber & Pedersens succesfulde og anmelderroste krimiserie.

4.5 (512)

Fremmed

Prøv gratis nu

Opsig når som helst

Fremmed


Fremmed er tiende selvstændige bind i serien om drabsefterforsker Rebekka Holm – en nervepirrende krimi om tilhørsforhold og identitet, og om hemmeligheder så dybe, at mord kan synes eneste udvej.

Den danske billedkunstner Estrid Mørk findes hængt i sit hjem på Isle of Skye, og det lokale politi fastslår, at hun har begået selvmord.

Ramt af sorg over sin mors død rejser hendes unge datter Lea til den skotske ø for at bringe orden i morens efterladte ejendele og få solgt huset, Oona’s Place. Lea har svært ved at finde ro, føler sig iagttaget og utryg i den rå og vilde natur, og hun kæmper med at forstå hvorfor moren, der oplevede stor succes med sine landskabsmalerier, skulle tage livet af sig i det hus, hun har talt så begejstret om. Da Lea tilfældigt finder et trusselsbrev sendt til moren, opsøger hun Rebekka Holm, som hun har mødt i flyet på vej mod Skotland.

Rebekka er sendt på tvungen orlov af Politigårdens nye drabschef, og får en stærk mistanke om, at det lokale politi har lukket sagen for hurtigt, og at Estrid sandsynligvis er offer for en forbrydelse. For hvem er den gådefulde mand, der dukker op ved Oona’s Place uden at give sig til kende overfor Lea? Og hvorfor påstår øens beboere, at der hviler en forbandelse over det lille afsidesliggende stenhus? Rebekka Holm kaster sig over sagen, der måske trækker tråde tilbage til et ungt pars død på øen mere end tredive år tidligere.

4.3 (751)

For barnets bedste

Prøv gratis nu

Opsig når som helst

For barnets bedste


Årets bedst anmeldte debutkrimi

Maria Just arbejder som historiker på Politimuseet i København. Hun er i gang med at forberede en udstilling om 100 års uopklarede mordsager, da Røde Kors’ generalsekretær findes myrdet på bestialsk vis med et mystisk tegn ridset ind i maveskindet.

Efterforskerne Mikael Dirk og Frederik Dahlin er på bar bund, men der går lynhurtigt mediestorm og toppolitik i sagen. Ledelsen presser hårdt på for at se resultater – en udfordring for de to selvrådende mænd, der ikke har

arbejdet sammen før, og som på mange måder er hinandens modsætninger. Da Maria ved et tilfælde finder en forbindelse mellem den verserende sag og et 52 år gammelt uopklaret dobbeltdrab i Hellerup, bliver hun ufrivilligt kastet ind i opklaringen, der trækker tråde til landets mest magtfulde og til et skamfuldt kapitel i danmarkshistorien.

For barnets bedste er første bog om Maria Just af det nye krimimakkerpar Holm & Bolther.

4.5 (442)

Når høgen hvæsser kløer

Prøv gratis nu

Opsig når som helst

Når høgen hvæsser kløer


Politikommissær Jon Harding er blevet leder af NSE-gruppen, der efterforsker særligt komplicerede sager, og da den gravide Victoria Gullaksen forsvinder, må Jon Harding slå sig sammen med sin tidligere kollega Viggo og tage til Nordsjælland for at finde hende. Victoria er barnebarn af Poul Gullaksen og arving til imperiet Gullaksen Estate, og efterforskningen sender Jon til blandt andet Spanien og rundt om i Danmark. Langsomt det går op for NSE-gruppen, at sagen er langt mere kompliceret, end de havde forestillet sig.

4.2 (79)

Hedeland

Prøv gratis nu

Opsig når som helst

Hedeland


Politiassistent Nelly Birkebæk og hendes teenagesøn Matthias forlader Aarhus for et nyt og forhåbentlig roligere liv i den midtjyske provinsby Hedeborg.

Nelly har købt en faldefærdig villa i et af Hedeborgs pænere kvarterer, hvor hendes genbo, den imødekommende – og lidt for nysgerrige – Ejnar Skjold hurtigt viser interesse. Men der bliver ikke tid til at falde til. En forsvunden teenagedreng findes død i en å i et skovområde tæt på byen, og det står hurtigt klart for Nelly, at personen, der slog alarm, ikke var den første, der fandt liget.

Hedeborg er en by med mange lag. Den lokale særling Randi Bruun bliver ved med at tale om en drone, der kredser over hendes hus. Den magtfulde Eskelund-familie ude ved skoven trækker i flere tråde, end nogen tør indrømme. Og så er der dem, der bor ude i Landsbyen – dem, som ingen rigtig taler om.

Efterforskningen leder Nelly Birkebæk og hendes gode kolleger ved Hedeborg Lokalpoliti ind i villaområderne, ud til dem på kanten af samfundet, dybt ind i de mest indflydelsesrige familier og ud i brunkulslejerne.

4.1 (158)

Hvepsestik

Prøv gratis nu

Opsig når som helst

Hvepsestik


En mand gør et makabert fund i Frederiksberg Have. En studine er brutalt blevet stukket ned og efterladt døende ved havens børneattraktion suttetræet.

Den garvede efterforsker, Britt Østerby, sættes på sagen, og som makker får hun den unge Oliver Lindberg. Sagen tager hurtigt en uventet drejning, da det viser sig, at Oliver gemmer på en tung hemmelighed, der kan koste ham pladsen i efterforskningen.

Et par dage efter findes endnu en kvinde myrdet. Jorden brænder under Britt, der én gang for alle må revurdere sit pragmatiske syn på skyld og uskyld i en vanvidsefterforskning, der involverer alternative drabsmetoder og udspekuleret hævn.

4.2 (57)

Stille skrig

Prøv gratis nu

Opsig når som helst

Stille skrig


En lun sommernat finder pædagogen Cecilie Knudsen en hårdt såret kvinde i skoven tæt ved Solvang Behandlingscenter. Den ukendte kvinde bærer en dagbog, hvis grusomme beretninger viser sig at have tråde til en af Danmarkshistoriens værste kidnapningssager. Dagbogen rækker sine lange, mørke fangarme ud efter alt omkring sig. Pludselig ånder fortiden Cecilie tungt i nakken. En fortid hun har kæmpet for at undslippe.

Stille skrig er første bind i serien om Cecilie Knudsen.

4.2 (83)

Pigen i stenparken - 1

Prøv gratis nu

Opsig når som helst

Pigen i stenparken - 1


Første bind i krimiserien om kriminalassistent Mija Wadö og hendes kolleger hos politiet i Österbotten.

En teenagepige bliver fundet halvt frosset ihjel i sneen og vinterkulden. Hun er slemt forslået og kan ikke tale. Mysteriet omkring den uidentificerede pige vokser, da det viser sig, at ingen har meldt hende savnet. 

Samtidig bliver den populære diabetesforsker David Heselius fundet myrdet i sit hjem. Den luksuriøse villa er blevet grundigt rengjort, og ingen retsmedicinske beviser kan sikres. 

Kriminalassistent Mija Wadö og teamet hos politiet i Österbotten bliver tildelt sagen. David Heselius’ firma var tæt på et stort forskningsgennembrud. Kan det være et motiv? 

Mens Mija forsøger at balancere sit privatliv med den voksende arbejdsbyrde, kommer der flere spor. Er lastbilchaufføren, som fandt teenagepigen, egentlig den, han siger, han er? Og hænger de to sager i virkeligheden sammen? 

PIGEN I STENPARKEN er første bind i den medrivende serie om kriminalassistent Mija Wadö og hendes kolleger hos politiet i Österbotten.