Topliste: Feelgood og romance

Uanset om du elsker slow burns, forbudt kærlighed eller lidenskabelige affærer, finder du her de mest populære romantik-, feel-good-, Harlequin- og chick-lit-bøger. Mange navne—altid en favorit. Så uanset hvad du kalder det, kast dig ud i det—bliv forelsket ved første blik, eller rettere sagt, ved første kapitel.

4.5 (129)

Som om du er min

Prøv gratis nu

Opsig når som helst

Som om du er min


Forfatter:

Serie:

Bind 1 i Benevolence

Luke Garrison venter på atter at blive udsendt med nationalgarden. Han er stærk, sexet, mystisk, og det sidste han har brug for, er en kvinde til at forstyrre sin tilbagetrukne livsstil. Da den umanerligt smukke Harper tumler ind i hans liv, indser han dog straks, at hun er den perfekte afledningsmanøvre – en falsk kæreste til at afholde familien fra at snage i hans privatliv, indtil han bliver udsendt igen.

Og hvad så, hvis det føles syndigt godt at kysse hende? Han kan kontrollere sig. Kan han ikke?

Harper var på vej til at starte forfra – igen. Men der er noget ved Luke, der giver hende trang til at slå sig til ro i denne lille by og gøre hans hus til et hjem. Når hun befinder sig i hans arme, ved hun endelig, hvad det vil sige at føle sig tryg. Beskyttet.

En enkelt nat sammen bliver til meget, meget mere – og snart kan Luke ikke holde op med at tænke på Harpers store, grå øjne eller holde fingrene fra hendes yppige former. Han troede aldrig, at han ville få disse følelser for en kvinde igen. Men han kan ikke fortælle hende sandheden om sin mørke fortid. Og hun kan ikke afsløre, hvad hun flygter fra.

I det mindste er det ikke et ægte forhold. Det skal kun vare en måned. De lader bare som om. Lige indtil de ikke længere gør …

Som om du er min er første bind i Lucy Scores charmerende og sexede Benevolence-serie om kærlighed, militære helte og livet i en solbeskinnet småby befolket af hjertevarme indbyggere.

4.3 (240)

Hjerneskaden

Prøv gratis nu

Opsig når som helst

Hjerneskaden


Efter mange års hårdt arbejde kan Dr. Charly McKenna endelig sætte kryds ved alt på sin ønskeliste. En blomstrende karriere som dermatolog? Tjek. Rummelig lejlighed med udsigt over Central Park? Tjek. Flot advokatmand? Dobbelt tjek.

En nat går en kugle gennem højre side af hendes kranie, og hun mister alt.

Mens Charly kæmper for at komme sig over sin hjerneskade, begynder hun at indse, at begivenhederne fra den skæbnesvangre nat er skjult i tågerne i den beskadigede del af hendes hjerne. Nu må hun samle puslespillet for at finde frem til identiteten på den mand, der forsøgte at slå hende ihjel ... før han kommer tilbage og afslutter det, han har påbegyndt.

---

"Jeg kunne ikke lægge den fra mig!" - Readers' Favorite

"Freida McFadden har skabt en fængslende saga med masser af twists og uventede drejninger, som varmt kan anbefales til læsere af medicinske thrillere, der kan lide en realistisk og medrivende skrivestil." - Midwest Book Review

"En af de bedste bøger, der findes, hvor man oplever historien gennem to karakterers synsvinkel. McFadden har dygtigt udformet et næsten perfekt manuskript! Solidt skrivehåndværk holder plottet sammen og leverer et mesterligt mysterium." - InD'tale Magazine

"Jeg nød denne bog, som er mere end en thriller eller en kriminalroman; den handler om den menneskelige ånds storhed, når den trænges op i en krog og fanges i et spind af inerti og stilstand. Det mod og den styrke, der skal til for at overleve en så katastrofal begivenhed, er både fascinerende og hjerteskærende." - Bette Golden Lamb

"En historie om mystik, mod, levende karakterer, romantik og overraskende drejninger ... Kan varmt anbefales." - Tom Combs

"Hovedpersonen er en interessant karakter, der på samme tid er fyldt med humor, mindreværdskomplekser og styrke og beslutsomhed. Efter at have læst 'Kvinden der forsvandt' kan jeg sige, at denne roman har en lignende narrativ tråd i sin historie. Men tommel op for 'Hjerneskaden' – det er meget bedre læsning!" - Barbara Ebel

"En fornøjelig, informativ og hurtig læst roman – jeg kunne ikke lægge den fra mig, da jeg først var begyndt. Kan varmt anbefales!" - Eve Shvidler

"Jeg kan varmt anbefale 'Hjerneskaden'!" - Lyn Horner

4.3 (87)

Elleve år senere

Prøv gratis nu

Opsig når som helst

Elleve år senere


Elitedanseren Allie Rousseau lever en disciplineret tilværelse i New York med benhård træning og tårnhøje forventninger. Men da en skade truer med at sætte en brat stopper for hendes karriere, rejser hun tilbage til familiens gamle sommerhus på Cape Cod for at komme til hægterne. Her står hun pludselig ansigt til ansigt med sin ungdomskærlighed Hudson Ellis, der nu arbejder som livredder i kystbevogtningen.

Hudson har altid været typen, der trådte til, når det gjaldt – bortset fra den nat, hvor Allie havde allermest brug for ham. Siden da har han levet med en hemmelighed, der nu står i vejen for, at han kan være sammen med den eneste kvinde, han nogensinde har elsket. Da Hudsons niece pludselig banker på Allies dør i håb om at finde sin biologiske mor, bringes Allie i en svær og uventet situation. Allie og Hudsons fælles fortid er både kompliceret og uafklaret, og hvis sandheden kommer frem, kan den enten føre dem tættere sammen – eller rive dem fra hinanden for altid.

ELLEVE ÅR SENERE er en rørende kærlighedsroman om uventede forbindelser og fortidens spøgelser fra Rebecca Yarros, bestsellerforfatteren bag romantasy-fænomenet Fourth Wing.

4.3 (37)

Over mållinjen

Prøv gratis nu

Opsig når som helst

Over mållinjen


Serie:

Format:


Han er den lækre, bryske målmand, hun var vild med i gymnasiet ... Og nu er han hendes chef.

Efter at have fået sine drømme om musikbranchen knust af sin eks, er Pippa færdig med at sætte sit hjerte på spil. Da hun accepterer jobbet som assistent for hockeyspilleren Jamie Streicher, føles det som en tiltrængt pause fra livets prøvelser. Det eneste problem er bare, at han er skræmmende flot med et stort ego.

At holde tingene professionelle burde ikke være et problem, men da han kræver, at Pippa flytter ind hos ham, får hun lov til at se en anden side af Jamie. Og da hun sænker paraderne, kan hun ikke lade være med at spekulere på, om det måske er værd at få sit hjerte knust igen, hvis bare det var for ham ...

Grumpy møder Sunshine i Stephanie Archers Over mållinjen. Dette er første bog i Vancouver Storm-serien og kan læses uafhængigt af hinanden.

4.6 (55)

Flawless

Prøv gratis nu

Opsig når som helst

Flawless


Forfatter:

Serie:

Format:


Flawless er første bind i Elsie Silvers sexede small town-serie Chestnut Springs, der har taget BookTok med storm.

Beskeden var klar: Hold hænderne for dig selv. Men nu er der kun én seng, og regler er jo til for at blive brudt …

Rhett Easton har altid været den mest populære bull rider i branchen. Eller … det var han. Nu skal han redde sit image, og hans agents stædige datter skal hjælpe ham. Han har ikke brug for en babysitter på ranchen i Chestnut Springs – især ikke en med et frækt smil og en mund, han ikke kan få ud af hovedet.

Summer Hamilton gør det klart over for Rhett, at deres gnist ikke betyder noget. Men hvem prøver hun egentlig at overbevise?

Hans ry kan ikke tåle flere skrammer, og det kan Summers hjerte heller ikke. Men det stopper ikke Rhett fra at forsøge at vinde det.

 

“Elsie Silvers forfatterskab er intet mindre end en åbenbaring!”

Ali Hazelwood

4.7 (80)

Binding 13 - første del

Prøv gratis nu

Opsig når som helst

Binding 13 - første del


Forfatter:

Serie:


Johnny Kavanagh er indbegrebet af populær. Han er en stjernespiller på rugbyholdet med masser af venner og en lige vej til landshold og stjernestatus. Han ikke har tid til at lade sig distrahere. Slet ikke af en pige.

Shannon Lynch er blevet mobbet hele sit liv og vil egentlig bare usynligt igennem første skoledag på den nye skole, Tommen College, men allerede på vej til første lektion møder hun Johnny - og ikke på den mest romantiske måde.

Det, der følger, er et kompliceret venskab, som udvikler sig til en uimodståelig tiltrækning. Det ser ud til, at Shannon ikke kan fastholde den anonyme tilværelse, hun havde håbet på. Men måske er det helt okay?

Binding 13 - første og anden del udgør tilsammen første bind af Boys of Tommen-serien, en følelsesmæssigt intens coming of age-romance.

YA-læseren vil kende følelserne - NA-læseren vil kunne huske dem!

4.0 (56)

En glasengel til jul - del 1

Prøv gratis nu

Opsig når som helst

En glasengel til jul - del 1


Fortæller:

Serie:

Format:


Lyt til et afsnit hver dag i december i denne skønne feelgood-julekalender om kærlighed og julemagi – og om at finde hjem til jul.

I sin hyggelige boghandel i Edinburgh, The Christmas Book Shop, forbereder Katie sig til jul. Alt tyder på, at det bliver den sidste, for økonomien halter, og Katie er blevet gammel og mangler én til at overtage den lille butik, der har været i familiens eje gennem generationer. Samtidig leder Katies kusine Ann efter en fjern slægtning i København, en ung kvinde som er eneste overlevende fra en ulykke mange år tidligere.

I København er 29-årige Mille blevet forladt af sin kæreste og er dødtræt af sit arbejde som ekspedient i et stormagasin. Alene og rodløs beslutter hun sig for at ruske op i sit liv og rejser til Goa i Indien.

Det bliver en december fuld af nye muligheder og oplevelser for både Katie og Mille, og inden juleaften har deres liv taget adskillige overraskende drejninger. Mon de smukke glasengle, de begge har fået i gave, har haft en finger med i spillet? For nogle gange kan kun en engel hjælpe én til at se.

Årets julekalender ”En glasengel til jul” udkommer i 24 afsnit fra den 1. til den 24. december. Lyt til et nyt afsnit hver dag frem til jul!

4.4 (54)

Rookie Move

Prøv gratis nu

Opsig når som helst

Rookie Move


Forfatter:

Serie:

Format:


I high school var de det perfekte par – indtil den dag, Georgia pludselig frøs Leo ud ...

Ishockeyspilleren Leo Trevi har brugt de sidste seks år på to ting: at komme sig over pigen, der knuste hans hjerte, og få succes i NHL. Men allerede på Leos første dag som en del af Brooklyn Bruisers bliver han udfordret på begge fronter. Først af holdets træner, som kun har foragt tilovers for ham, og derefter af holdets sexede, iskolde publicist – hans ekskæreste, Georgia Worthington.

At sige farvel til Leo var noget af det sværeste, Georgia nogensinde har gjort – og at se ham igen er ikke meget lettere. Georgia er fast besluttet på at holde deres forhold strengt professionelt, men da en glemt mikrofon til en pressekonference fanger Leo i at erklære sine følelser for hende, bliver tingene virkelig personlige, virkelig hurtigt …

Rookie Move er første selvstændige bind i Sarina Bowens sexede sportsromanceserie Brooklyn Bruisers.

 

“En hot, medrivende og latterfremkaldende second chance-romance.” – LIBRARY JOURNAL

“En sexet og lovende begyndelse på Brooklyn Bruisers og et løfte om flere skønne bøger i serien.” –  BOOKLIST

“Den seksuelle og følelsesmæssige kemi mellem Georgia og Leo er spændt til bristepunktet.” – KIRKUS REVIEWS

4.4 (25)

Maskefald

Prøv gratis nu

Opsig når som helst

Maskefald


1875. Imod al fornuft har den unge grevinde Jessie på sin bryllupsrejse indledt en hed affære med præstesønnen Johannes. Hun tror, hun er diskret, men selskabsdamen Adele gennemskuer, hvad der er på færde. Og på spil. Både for Egeskovs fremtid og for hende selv.

Grev Julius er blind for sin kones sidespring og higer bare efter hendes opmærksomhed. Begge kæmper de for at leve op til – eller turde modstå – den ældre generations forventningspres.

Også Oda nede i køkkenet prøver at finde fodfæste. Hun er avanceret til kokkepige, men hendes kulinariske ambitioner falder ikke i god jord hos den traditionsbundne husjomfru. I det hele taget er der blandt de øverste lag både oppe og nede en modvilje mod nybrud, hvilket også fattigkarlen Stig oplever, da han efter tre års fravær vender tilbage til egnen med penge på lommen og håbet om at vinde kærligheden.

Maskefald er andet bind i Egeskov-serien. En gribende fortælling om kærlighed og klasse, tradition og forandring på og omkring Egeskov Slot i anden halvdel af 1800-tallet.

4.5 (123)

Quicksilver

Prøv gratis nu

Opsig når som helst

Quicksilver


Forfatter:

Serie:

Format:


Rør ikke ved sværdet. Rør ikke ved nøglen. Åbn ikke porten.

I en ubarmhjertig ørkenverden er der ikke meget, en pige ikke vil gøre for et glas vand.

24-årige Saeris Fane er god til at holde på hemmeligheder. Ingen ved noget om de sælsomme kræfter, hun besidder, eller at hun har stjålet fra den udødelige dronnings vandreservoir. Men en hemmelighed er som en knude. Før eller siden går den op.

Da Saeris en dag står ansigt til ansigt med Døden selv, åbner hun ved et tilfælde en portal mellem verdener og bliver transporteret til et rige af is og sne. Elverne har altid været sagnomspundne, mytiske væsner ... men det viser sig, at de er meget virkelige, og at Saeris er landet midt i en flere hundrede år gammel, dødsensfarlig konflikt.

Som det første menneske til at sætte fod i Yvelias frosne bjerge i over tusind år binder Saeris sig ved et uheld til Kingfisher, en elverkriger med sin helt egen dagsorden og sine helt egne hemmeligheder. Han vil bruge hendes alkymistmagi til at beskytte sit folk for hver en pris ... selv hvis prisen er Saeris.

Quicksilver er første bind i den episke romantasyserie Fae and Alchemy.

 

Læserne skriver:

"Vanedannende, dramatisk, hot og intens ... Siderne vender sig selv og læsere af Fourth wing vil kunne lide denne." — Lektørudtalelse

"Velskrevet og vellykket." — Bogblogger.dk

 

Gyldendal A/S, Klareboderne 3, 1115 København K

www.gyldendal.dk

gyldendal@gyldendal.dk

4.6 (28)

Gods of the Game – The Defender : Bog 2

Prøv gratis nu

Opsig når som helst

Gods of the Game – The Defender : Bog 2


Forfatter:

Serie:

Format:


Han spiller efter reglerne ... men for hende ville han bryde dem alle.

Vincent DuBois, anfører for Blackcastle og en af verdens bedste fodboldspillere, burde leve det perfekte liv. Men da hans berømmelse bringer ham i fare, befinder Vincent sig midt i sit værste mareridt. Indtil faren er drevet over, deler han i al hemmelighed lejlighed med sin træners datter, Brooklyn, vel vidende at hun er alt for stor en fristelse.

•••

Brooklyn Armstrong er ernæringsfysiolog og datter af en legendarisk fodboldtræner, så hun er vant til at omgås succesrige atleter, men ingen går hende så meget på nerverne som Vincent. Hun forlod Californien i håb om en ny start, men nu er hendes karriere på usikker grund, og han er den slags distraktion, hun absolut ikke har brug for. Men uanset hvor mange gnister der flyver mellem dem, ville et forhold mellem holdanføreren og trænerens datter aldrig kunne fungere ... vel?

4.7 (83)

Solsikkehuset

Prøv gratis nu

Opsig når som helst

Solsikkehuset


Forfatter:

Fortæller:

Format:


Allina Strauss lever et stille liv i en lille tysk landsby, men året er 1939, Adolf Hitler er kansler, og Allinas familie skjuler en skræmmende hemmelighed – hendes biologiske mor var jøde.

Efter en skæbnesvanger nat, hvor Allina mister alle, hun elsker, bliver hun tvunget til at arbejde som sygeplejerske på et hjem, der har til formål at opretholde den ariske befolkning. Her bor kvinder af ”rent” blod og føder hundredvis af babyer, som bliver bortadopteret. Da Allina bliver bekendt med rædslerne på stedet, er hun fast besluttet på ikke bare at redde sig selv, men også de børn, hun har ansvaret for.

Hun møder Karl, en højtstående SS-officer med sine egne hemmeligheder, og sammen må de beslutte, hvor meget de er villige til at dele med hinanden – og hvor meget de tør risikere i kampen for at redde så mange børn som muligt.

Solsikkehuset er en gribende og hjerteskærende roman om tab og kærlighed, venskab og forræderi og de hemmeligheder, vi skjuler for at beskytte os selv.

Pressen skrev:  

”Solsikkehuset er en uforglemmelig historie om kærlighed og opofrelse. Den er skrevet med stor medfølelse for mennesker, der står over for valg, som ingen burde tvinges til at træffe. Allegri er en forfatter, man skal holde øje med, og dette er en enestående debut.”

– Heather Morris, bestsellerforfatter til Tatovøren fra Auschwitz

”Med empati og indsigt skaber Allegri en levende historisk roman, der ikke kun belyser en af historiens sørgeligste perioder, men også illustrerer den kraft, som medfølelse og venlighed har til at drive mørket væk.”

– Library Journal

”En rørende debut ... Allegri skildrer skarpt sine karakterers moralske overvejelser, og hun beskriver overbevisende Lebensborn-programmets rædsler. Historien vil blive siddende i læserne.”

– Publishers Weekly

“Allegri giver sine karakterer en følelsesmæssig dybde. Et lysende nødblus af en historie, der sendes op fra historiens mørke.”

– Kirkus

”En bemærkelsesværdig debut inspireret af ufattelige begivenheder under Anden Verdenskrig. Solsikkehuset er hjerteskærende og alligevel fuld af håb.”

– Hazel Gaynor, bestsellerforfatter

”Solsikkehuset er en følelsesladet og fængslende læseoplevelse, der afdækker hemmelighederne omkring Lebensborn-programmet i Tyskland under Anden Verdenskrig. Adriana Allegri har skrevet en spektakulær debut.”

– Madeleine Martin, bestsellerforfatter

“Medrivende og rørende ... For dig, der elsker velskrevne historiske romaner med et strejf af kærlighed.”

– Lektørudtalelse

 

Gyldendal A/S, Klareboderne 3, 1115 København K

www.gyldendal.dk

gyldendal@gyldendal.dk

4.6 (134)

Englen i havet

Prøv gratis nu

Opsig når som helst

Englen i havet


Psykologisk bestseller-romanserie om veninderne og livsvidnerne Katrine og Vicki. Om skår, der skal klinkes, hvis de kan og om lukkede hjerter og tilgivelsens inderste natur.

GØR MIG BLOT ONDT MED SANDHED, MEN TRØST MIG ALDRIG MED LØGN.

Barndomsveninderne Katrine og Vicki, der nu er i starten af 40’erne, er hinandens vigtigste livsvidner, men venskabet har slået revner efter et alvorligt tillidsbrud.

Katrine har fået barn og er flyttet med sin kæreste til den jyske vestkyst, hvor hun fortsætter karrieren som chefredaktør for en avis. Snart får parret, inkarnerede storbymennesker, at føle, at de er kommet til en egn, hvor man helst ikke må stikke ud. Vicki har genoptaget sit job som folkeskolelærer. Døtrene er blevet teenagere, og hendes mand er ved at omlægge gården til økologisk drift.Vicki er glad, men må indse, at frihed kommer med en pris.

Da døden banker på, tager livet for begge kvinder en uventet, dramatisk drejning, og de får for alvor brug for hinanden igen. Men hvor meget kan et ituslået venskab bære, og kan skårene overhovedet klinkes?

ENGLEN I HAVET er en psykologisk kærlighedsroman om venskaber, lukkede hjerter og tilgivelsens inderste natur.

4.6 (18)

Kærlighedens pris

Prøv gratis nu

Opsig når som helst

Kærlighedens pris


Forfatter:

Fortæller:

Serie:

Format:


Trondhjem 1920. Margrete og Jonas må give deres datter fra sig, indtil retssagen skal stå. Nu må de forberede sig på deres livs kamp. De må bevise, at Oline er deres, ellers mister de hende måske for altid.

Henriette vender tilbage til Trondhjem. Hun fortryder smerteligt den måde, hun og Halvor skiltes, og vil gerne forsones med ham. Men Halvor er ikke til at finde nogen steder, vendte han alligevel ikke hjem?

Kærlighedens pris er seksogtyvende bog i JORDEMODERKRØNIKEN, en storslået serie om jordemoderen Margrete, som står med livet i sine hænder. Det er en hjertevarm fortælling om liv og glade dage i herskabslejligheder, søvnløse nætter på hospitalsgange, længsel og kærlighed og de skæbnesvangre valg, som kan gælde liv eller død.

4.5 (33)

Cash

Prøv gratis nu

Opsig når som helst

Cash


Serie:


Til cowgirlen i os alle. Rid hårdt. Rid ofte. Rid frit.

Da Mollies far pludselig dør, efterlader han sin enorme kvægranch til hende – men på én betingelse: For at få fingrene i arven må storbypigen flytte tilbage til den lille by i Texas og drive ranchen i et helt år. Molly har brug for pengene til sin virksomhed, så hun indser, at hun må rykke teltpløkkerne op og flytte til cowboyland.

Hendes plan møder dog et stort bump på vejen i form af ranchens mutte forvalter, Cash Rivers. Nok ser han godt ud i sine Wranglerjeans, men hvad hjælper det, når han både er uhøflig, gnaven og fast besluttet på at skræmme Mollie væk?

Tvunget til at arbejde side om side begynder Mollie og Cash at have sene samtaler under stjernerne og danse kind mod kind på den lokale bar. Men I ved jo, hvad man siger om cowboys:

De kan tæmme heste – men de kan også knuse hjerter.

Cash er første bind i Jessica Petersons saftige romanceserie om texanske cowboys: Lucky River Ranch. Serien består af en række sexede, sammenkoblede, enkeltstående romancer, der følger hver sin bror i en søskendeflok på fem.

4.4 (477)

Bridgerton. Den ugifte hertug

Prøv gratis nu

Opsig når som helst

Bridgerton. Den ugifte hertug


LONDON, 1813. Daphne Bridgerton er både begavet og smuk – alligevel modtager hun kun ægteskabstilbud fra bejlere, hun ikke synes om. Men da den unge hertug Simon Bassett kommer til byen, forandres alt.

Sammen lægger Daphne og Simon en snedig plan: Hvis de indgår en falsk forlovelse, vil den rette type friere måske endelig få øjnene op for Daphne, og samtidig vil overklassens ægteskabsgale mødre forhåbentlig holde sig langt væk fra Simon, som ingen intentioner har om at gifte sig. Nogensinde.

I begyndelsen går planen som smurt, men efterhånden som dagene går, bliver det sværere og sværere for både Daphne og Simon at skelne mellem skuespil og ægte følelser.

Den verdenskendte romantiske serie om Familien Bridgerton udkommer nu endelig på dansk. Den ugifte hertug er første bind ud af otte.

Den ugifte hertug findes også i en lydbogsversion, som er beriget med musik og lydeffekter. Versionen her er uden musik og lydeffekter.

Familien Bridgerton får premiere som tv-serie hos Netflix i 2020.

4.4 (59)

Hvor hjertet gror

Prøv gratis nu

Opsig når som helst

Hvor hjertet gror


Det er efterår da 25-årige Lia vender hjem til barndomsbyen med sin toårige datter, Mila. Efter et forlist ægteskab er hun tvunget til at begynde forfra dér hvor hun allermindst ønsker det. Modvilligt involverer hun sig i forældrenes havecenter som står over for nedlukning, truet af byens savværk som anvender ufine metoder for at udvide forretningen. Men forholdet mellem Lia og hendes forældre er anspændt, og hun finder trøst og støtte hos den tilbagetrukne Tobias der arbejder i havecenteret, men som bærer på sin egen tunge fortid.

Mens efterår bliver til vinter, kæmper Lia og Tobias for havecenterets overlevelse. Samtidig forsøger de at håndtere de spirende følelser som vokser mellem dem. For byen er lille og fuld af rygter, og fortiden indhenter Lia fra alle sider.

Hvor hjertet gror, er en romantisk, men hudløs fortælling om at finde sin egen vej ud af et forhold til en narcissistisk mand. Det er en historie om at begynde forfra og genfinde troen på sig selv og kærligheden.

4.6 (39)

Save You

Prøv gratis nu

Opsig når som helst

Save You


BOGEN BAG DET INTERNATIONALE SERIEHIT MAXTON HALL – THE WORLD BETWEEN US

Han knuste hendes hjerte. Nu vil han vinde det tilbage.

Ruby Bell har aldrig haft så stærke følelser for nogen, som hun havde for James Beaufort, og aldrig er hun blevet såret så dybt.

Nu ønsker Ruby kun at få sit gamle, udramatiske liv tilbage, men det er umuligt, når James dukker op overalt på Maxton Hall. Og med studiestart lige om hjørnet og en fremtid, der er alt andet end sikker, må hun holde fokus.

På trods af det, der er sket, vil Ruby gerne hjælpe James, som kæmper med sorgen og sin fars forventninger om, at han skal overtage familieimperiet.

Én ting gør hun dog klart: Hun er ikke parat til at tilgive ham eller give ham en chance til. Men James har tænkt sig at gøre alt, der står i hans magt, for at vinde hende tilbage.

Save You er andet bind i serien Maxton Hall om James og Ruby og den verden, der adskiller dem.

4.4 (18)

Stjernesamleren

Prøv gratis nu

Opsig når som helst

Stjernesamleren


Forfatter:

Serie:

Bind 45 i Rebekka

En frygtelig besked kommer ind fra havet. Othelius og Conrad har været ude at fiske, og en af dem er ikke kommet i land i live. Alvilde tænker straks, at det må være Othelius, som hun skiltes med i vrede.

Elise er på vej fra skolestuen, da Hedvig kommer hastende efter hende. Hun kommer med skjulte hentydninger, som gør Elise aldeles rasende ...

Jonita brevveksler med en anden digter og mærker, hvordan hun bobler over af glæde og inspiration. Den anden foreslår, at de skal mødes, men Jonita – som har forestillet sig en ældre herre – bliver temmelig overrasket, da hun ankommer til Kabelvaag …

4.4 (60)

Huset i Cotswolds

Prøv gratis nu

Opsig når som helst

Huset i Cotswolds


Et juleventyr du sent vil glemme!

Imogen er en work-a-holic og notorisk julehader, men da hun bliver tvunget til at tilbringe julen i verdens hyggeligste hus i engelske Cotswolds, betyder det måske en ny begyndelse.

At arbejde døgnet rundt har altid været hendes løsning på at overleve juletiden – indtil udbrændthed fører til en katastrofal fejltagelse.

Pludselig får Imogen en julegave, hun absolut ikke ønsker: tvungen orlov for at komme sig. Så modtager hun en invitation fra sin yndlingskunde, Dorothy, om at bo i hendes gæstehus i Cotswolds. Med stråtag og åben pejs er Holly Cottage et billedskønt tilflugtssted.

For Dorothy er hjælpen en længe ventet chance for at råde bod på sin egen fortid. Men som hendes datter Sara hele tiden minder hende om, er det ikke uden risici. Kan de to kvinder i fællesskab skabe et liv, der er værd at drømme om?

SARAH MORGAN (f. 1948) skriver romantiske historier om moderne kvinder og mænd, og hendes fans elsker dem for deres varme og humor. Hun har solgt mere end 24 millioner bøger på knap 30 forskellige sprog.

Om Vintersøstre

♥♥♥♥♥♥

”Jeg nød virkelig at læse denne bog. Den er simpelthen så godt skrevet.”

LIDTBEDRELIV

Om Vintereventyret

♥♥♥♥♥

”Dronningen af juleromance er tilbage.”

CATS, BOOKS AND COFFEE