Du finder de mest populære ungdomsbøger lige her, fra romantik og coming-of-age historier til fantasy, sci-fi og nervepirrende mysterier. Tænk på high school drama, dystopiske fremtider, den første kærlighed og spændende eventyr—med andre ord, alle livets nødvendigheder.
Topliste: Teenagere og unge
Ringenes Herre 1 : Eventyret om Ringen
Tolkiens store beretning om krigen om ringen tager sin begyndelse i Hobbitten, hvor Bilbo Sækker finder den ene ring, herskeren over alle ringe. I Ringenes herre går den i arv til Frodo, der som ringbærer får til opgave at holde ringen skjult for fyrst Sauron. Hvis ringen kommer i hans besiddelse, vil hans magt blive fuldkommen - og det skal for enhver pris forhindres. Bøgerne om Ringenes Herre blev kultbøger i 1960’erne og ved årtusindskiftet ses igen en opblomstring i Tolkieninteressen. Hør 1. del af trilogien - indlæst af Torben Sekov.
Et rige af torne og roser
ET RIGE AF TORNE OG ROSER er første bind i Sarah J. Mass' fantasyserie om Feyre.
Feyre jager i de kolde skove for at brødføde sin familie. En dag dræber hun en stor ulv. Det viser sig dog snart, at det ikke er nogen almindelig ulv, men en elver i forklædning. Og ifølge et ældgammelt sagn har det en høj pris at tage et magisk liv.
Feyre bliver hentet i sin families hus og fragtet over grænsen til elvernes rige for at betale sin gæld.
Her holdes hun fanget på Storfaunen Tamlins slot. Hendes vært og fangevogter er dækket af mærker og ar fra kampe, og hans ansigt er altid maskeret. Men Tamlins gennemborende blik tiltrækker efterhånden Feyre, og nye, stærke følelser brænder igennem hendes fjendtlighed og alle advarslerne omkring Tamlins slags.
The Hunger Games 1 - Dødsspillet
I ruinerne af det gamle Nordamerika ligger nu landet Panem, som består af tolv distrikter. Hvert år tvinger magthaverne i Panem hvert distrikt til at udvælge en pige og en dreng, som skal deltage i Dødsspillet - den årlige kamp om liv og død på direkte TV.
16-årige Kattua bor sammen med sin mor og lillesøster i det fattigste af alle distrikterne. Den dag hun står frem og frivilligt tager sin lillesøsters plads i Dødsspillet, betragter hun det som en dødsdom. Men Kattua har før haft døden tæt på, og hun er klar til at kæmpe for sit liv.
"Dødsspillet er en formidabel bog." - Stephenie Meyer
Lydbogen er indlæst af Grete Tulinius
Den ældste
Mørket falder …
Sværd tordner …
Ondskaben hersker …
Eragon og hans drage Saphira har overlevet slaget om Tronjheim, men ikke alle har været så heldige. I de mange magtkampe, der bryder ud efter oprørslederens død, må Eragon manøvrere med al sin snilde, for ikke at bringe spinkle alliancer ud af balance. Nu mere end nogensinde er Eragon det eneste håb for oprørerne, men hvem kan han stole på, og hvad betyder hans uheldsvangre syner? Disse spørgsmål plager Eragon under rejsen til elvernes land, hvor han skal færdiggøre sine evner som Rytter.
Mens Eragon optrænes i brugen af magi, overfalder de afskyelige Ra’zac landsbyen Carvahall. De er ude efter Eragons fætter, Roran, som har oplysninger, der kan blive skæbnesvangre for Eragon og hele Alagaësia. Ikke alle vil kunne slippe fra Galbatorix’ mørke kræfter …
Den ældste er anden bog i Arven-kvartetten
Zombiekamp i Minecraft 1
Tobias vågner lørdag morgen til lyden af sin søsters skrig. Der står en edderkop fra Minecraft foran hoveddøren. Luften er fuld af elektricitet, og det går op for Tobias, at hans familie er havnet i den bane, han lige har bygget i Minecraft.
Nu gælder det kampen for overlevelse i en verden fuld af blokke, hvor skeletter og creepers er ude efter den lille familie.
NOT OFFICIAL MINECRAFT PRODUCT · NOT APPROVED BY OR ASSOCIATED WITH MOJANG
Twilight (1) - Tusmørke
Stærk og romantisk vampyrhistorie om længsler, begær og farefuld kærlighed. br br Bella Swan er flyttet til Forks, en våd og tåget soveby omgivet af store skove i staten Washington. Hun forventer ikke andet end regn og kedsomhed, men da hun møder den gådefulde Edward Cullen, sker der en på samme tid vidunderlig og dybt foruroligende forandring i hendes liv. Blandt Edwards mange hemmeligheder, er der én altafgørende omstændighed, der vil kunne koste Bella livet – og truslen kommer både fra Edward og fra hans slægtninge. Edward er vampyr, en hemmelighed som det hidtil er lykkedes ham at skjule, men hans fascination af Bella, gør det vanskeligt for ham at kontrollere de stærke kræfter både i ham selv og i hans omgivelser. br Midt i deres stærke tiltrækning balancerer Edward og Bella på en knivsæg mellem begær og stor fare. br br Første del af Stephenie Meyers Tusmørke-serie på i alt fire bind udkom i USA i 2005. Siden er seriens popularitet vokset eksplosivt, først og fremmest i hjemlandet, men også i Frankrig, Spanien og Storbritannien har serien erobret førstepladser på bestsellerlister. Så stor er Meyers indflydelse i diverse teenageværelser, at Time Magazine havde hende på listen over verdens 100 mest indflydelsesrige mennesker.
Stephenie Meyers Twilight-saga, også kaldet Tusmørke-serien, på i alt fire bind udkom i USA i 2005. Den handler om kærlighedshistorien mellem pigen Bella og den mystiske vampyr Edward.
Stephenie Meyer (f. 1973) er forfatteren bag kæmpesuccessen "Twilight", der har fængslet millioner af læsere verden over, siden det første bind udkom i 2005. Serien er blevet en moderne klassiker, der har redefineret genrerne inden for YA og sat skub i et fænomen, som læserne aldrig kan få nok af. Serien har solgt over 160 millioner eksemplarer på verdensplan og fik yderligere succes, da bøgerne blev filmatiseret. Stephenie bor i Arizona med sin mand.
Et rige af tåge og vrede
Efter at have reddet Tamlin fra en ond elverdronning vender Feyre tilbage til Forårsriget med kræfter fra alle Storfyrsterne. Men hun kan ikke slippe den forfærdelige gerning, som hun måtte udføre for at redde Tamlins folk - eller den aftale hun indgik med Rhysand, den frygtede Storfyrste af Natriget.
Feyre drages dybere og dybere ind i Rhysands spind af politik og kærlighed, mens Krigen ulmer og en ond kraft truer med at udslette alt det, hun har kæmpet for. Skal Feyre redde sin verden, må hun konfrontere sin fortid, omfavne sine evner og acceptere sin skæbne.
Spillets forbandelse #2: Spillets forbandelse 2
Det her er en bog! Ja, det du holder i hånden. Det er en bog.
Nej, nej, smid den ikke fra dig. Den er ikke farlig. Man kan læse i den.
Hvorfor? Den fortæller en fed historie.
Ja, ja, du vil hellere spille computer, men den her bog handler om et computerspil!
Nå, du ville ikke spille computer. Du ville se computer ... på YouTube.
Nå okay. Men der er også en YouTuber med i bogen.
Niki Topgaard.
Om jeg bare har kopieret bagsideteksten fra 1’eren? Så du har læst 1’eren! Men så er det jo bare at komme i gang!
Eller ... du har ikke læst 1’eren? Hmm, så kan du gøre to ting.
Du kan skynde dig at læse den! Eller du kan bare læse 2’eren som du står med i hånden.
Om de ikke hænger sammen? Jo, jo det gør de. Men historien er ikke så indviklet. Du kan sagtens følge med. Det vigtigste er at du læser! Og den her bog handler om Niki Topgaard og helt vildt mange fede karakterer fra computerspil!
The Hunger Games 2 - Løbeild
Kattua har overlevet Døsspillet og burde være lettet, lykkelig faktisk, nu da hun er vendt hjem til familien og barndomsvennen, Gale. Men hendes medsoner fra Distrikt 12, Peeta, har vendt hende ryggen, og intet er, som det burde være.
Rundt omkring i landet hviskes der om oprør mod Capitol, og magthaverne mener, at Kattua er skyld i uroen. Nu vil de have hævn.
Kattua og Peeta bliver sendt rundt i landet for at overbevise folket om, at de er vildt forelskede i hinanden, og at alt er godt. Men inderst inde er Kattua måske slet ikke interesseret i at dæmpe uroen.
"Løbeild levede ikke bare op til mine høje forventninger - den overgik dem." - Stephenie Meyer
Alligevel har jeg mine drømme
Natascha Wegner vokser op i et hjem præget af vold, druk og svigt. Da hun som ganske ung teenager bliver smidt ud hjemmefra, er hun overladt til gadens barske liv og i sin evige jagt efter narkotikarusens virkelighedsflugt, fanges Natascha i en ond cirkel af prostitution, udnyttelse og vold. Som 19-årig tjekker hun ind på en afvænningsklinik, sikker på at livet og fremtiden nok skal vende tilbage, men endnu en gang væltes hun omkuld af tragiske livsomstændigheder: Denne gang en positiv HIV-test.
“Alligevel har jeg mine drømme” er en virkelig fortælling om det barske liv på gaden for en ung kvinde i stil med den mere kendte “Christiane F”. Bogen er skrevet af præsten Anatol Feid, som i en lang årrække udførte gadeplansarbejde for unge narkomaner i Frankfurt.
Anatol Feid (1942 - 2002) var en tysk præst og forfatter. Efter som ung at have læst teologi og filosofi, blev Feid ordineret præst i 1968 og fungerede samtidig som religionslærer i en årrække. Gennem hele sit liv var han del af Fredsbevægelsen, ligesom han brugte en stor del af sin tid med at arbejde med stofmisbrugere i Frankfurt. Feid udgav flere socialrealistiske romaner og er derudover også kendt for at have nedskrevet den unge kvinde Natascha Wegners livshistorie præget af en barsk barndom og et liv på gaden med prostitution og narkotika.
Det gyldne kompas : Det gyldne kompas 1
Første bind i Philip Pullmans spektakulære fantasy-trilogi om 'Det gyldne kompas' - en klassiker inden for fantasylitteraturen, oversat til 39 sprog, som har tryllebundet millioner af børn og voksne over hele verden.
Den nysgerrige og handlekraftige Lyra vokser op på Jordan-kollegiet i Oxford. Ved et tilfælde hvirvles hun ind i et storslået og indviklet drama fuldt af mysterier: Hvad er det, hendes onkel, Lord Asriel, har fundet på sin arktiske ekspedition? Hvad har den mystiske fru Coulter med Lord Asriels opdagelse at gøre? Og hvorfor forsvinder der igen børn fra Oxford?
Lyra begiver sig i Lord Asriels fodspor mod nord, hvor panserbjørnene vogter over deres uindtagelige fæstning, og hvor heksene suser gennem den isnende luft. Bag dem begynder en verden, som hidtil har været utilgængelig for mennesker...
Pullman skriver om livets store temaer og dilemmaer, om kærligheden og døden, om venskab, troskab og ondskab, om tilværelsens dybere mening - med en dybde og en indlevelse, der ikke lader nogen læser uberørt.
Pullmans trilogi har vundet utallige priser, inklusive Carnegie-medaljen, Guardian Fiction Prize, Whitbread Book of the Year samt 'børnenes Nobel-pris': Astrid Lindgren-prisen.
Indlæst af Grete Tulinius, som er uddannet fra Statens Teaterskole i 1988. Udover arbejdet som skuespiller beskæftiger hun sig med speak til tv-programmer og oplæsning af litteratur til forskellige medier.
Skyggens Lærling 4 - Pagten med Skandierne
Will og Evanlyn bliver tilbageholdt af skandierne og planlægger at flygte fra dem, når foråret kommer. Men Evanlyn bliver bortført af Temujai-krigere, Will sætter efter, men en enlig Ranger-lærling kan ikke hamle op med seks barske krigere.
Fantasy-serie, som udspilles i et middelalderligt univers. Will kommer i lære hos Skyggen, som arbejder i det skjulte for kongens efterretningstjeneste. For at klare opgaverne og bekæmpe de onde kræfter, som truer kongen, kræves mod, kløgt, hurtighed og snedighed.
Fanget i et spil #4: Bomben
12-årige Noah elsker at spille computerspil.
Og han er god til det.
En dag vågner han op et sted han ikke kender.
Han kan ikke huske hvordan han er kommet dertil,
og han aner ikke hvordan han kommer hjem igen.
Den eneste hjælp han får, er et ur som skriver beskeder til ham.
I denne bog vil uret have ham til bekæmpe terrorister.
Kan Noah det? Og hvad sker der hvis det mislykkes?
Percy Jackson (6) Gudernes bæger
Percy skal bruge tre guddommelige anbefalingsbreve for at komme ind på Ny Rom Universitet. For at få dem må han endnu en gang ud på farlige, spændende (og lidt kiksede) missioner.
I bytte for det første brev skal Percy og hans venner, Grover og Annabeth, udføre en mission for Ganymedes, Zeus’ mundskænk. Gudernes drikkebæger, der besidder kraften til at skænke evigt liv, er blevet stjålet, og hvis Percy ikke finder det, inden det falder i de forkerte hænder, er det ikke til at sige, hvilke frygtelige konsekvenser det kan have til følge ...
"Percy Jackson og gudernes bæger" er sjette bind i den spændende, sjove og helt eventyrlige serie om drengen Percy og hans kamp med og mod guderne.
Rick Riordan (f. 1964) har vundet adskillige priser for sine krimier til det voksne publikum, men han slog først for alvor igennem som forfatter med sin fantasyserie om Percy Jackson. I dag er han desuden kendt for serierne "Kane Arkiverne", "Olympens helte" og "Magnus Chase".
Rick Riodan er en mester i at gøre mytologien levende, og hans bøger er oversat til 37 sprog og har solgt mere end 30 millioner eksemplarer.
Divergent 1: Afvigeren
Fremtidens verden er inddelt i fem faktioner. Dit tilhørsforhold dikterer dit liv.
Tris lever i en postapokalyptisk verden, hvor samfundet er inddelt i fem faktioner. Som 16-årig skal hun vælge, hvor hun hører til. Hendes valg vil diktere hendes venner, hendes idealer, hendes tilværelse. Det er et valg for livet. I sjældne tilfælde er der nogen, som falder uden for kategori.
Hun afviger. Hendes liv er i fare.
"Afvigeren" er første bog i bestsellertrilogien "Divergent". Bøgerne er oversat til 44 sprog og er solgt i over 12 millioner eksemplarer.
Divergent-trilogien er 23-årige Veronica Roths debut som forfatter. "Afvigeren" blev valgt som "Favourite Book 2011" på verdens største brugeranmeldelsessite, Goodreads.com, og er allerede en New York Times-bestseller.
"Til alle, der elskede The Hunger Games." Publishers Weekly.
The Selection #1: Udvælgelsen
America tilhører en af de lavere kaster i nationen Illéas klasseopdelte samfund, og hendes familie lever på sultegrænsen. Derfor burde hun være lykkelig da hun inviteres til at deltage i Udvælgelsen hvor landets kronprins, for åbent kamera, vil vælge sin prinsesse blandt tilfældigt udtrukne piger. Men America har planer for sit liv, og ingen af dem omhandler at skulle date en kedelig og forkælet prins. Familiens økonomi tvinger hende dog til at deltage i lodtrækningen, og snart befinder hun sig i paladset omgivet af fireogtredive andre piger. Intriger viser sig imidlertid at være et mindre problem, da også landets oprørsstyrker kan se PR-værdien i Udvælgelsen. Udvælgelsen er første bind i en serie om venskab, kærlighed, rivalisering og et samfund bygget på forbud og klasseskel.
En god piges guide til mord
Sagen er lukket. For fem år siden blev skolepigen Andie Bell myrdet af Sal Singh. Politiet ved, han gjorde det. Alle i byen ved, han gjorde det. Men Pippa Fitz-Amobi er ikke så sikker. Hun sætter sig for at bevise, at det var den forkerte, der fik skylden for mordet. Men der er mange, der prøver at spænde ben for hendes projekt. Og hvis den rigtige morder stadig er derude, hvor langt vil vedkommende så gå for at afholde Pip fra at finde sandheden …?
En forrygende, vildt spændende pageturner af en YA-krimi med et evigt twistende plot. Læs den, og du vil dø efter mere!
The Hawthorne Legacy - Testamentet
’’The Hawthorne Legacy’’ fortsætter, hvor ’’The Inheritance Games’’ slap. Avery skal bo i Hawthorne House i et helt år for at opfylde testamentets krav, og gåde for gåde bliver hun trukket dybere ind i familiens hemmeligheder. Avery ved, at hun ikke er beslægtet med Tobias Hawthorne, men hun indser efterhånden, at der alligevel findes en dybere forbindelse mellem hende selv og familien, end hun havde troet.
Snart befinder Avery sig endnu en gang midt i et farligt spil, hvor intet er, som det ser ud. Det er umuligt at vide, hvem der er venner, og hvem der er dødsensfarlige fjender.
’’The Hawthorne Legacy’’ er andet bind i trilogien om Avery og arven efter den mystiske Tobias Hawthorne. Serien er ved at blive filmatiseret, og bøgerne er blandt de mest hypede på BookTok.
Om forfatteren:
Jennifer Lynn Barnes (f. 1984) udkom med sin første roman som 19-årig og har siden skrevet en række anmelderroste romaner for unge. Barnes er professor ved University of Oklahoma og én af verdens førende eksperter i psykologien og den kognitive videnskab bag fandom og fiktion. Både ’’The Inheritance Games’’ og ’’The Hawthornes Legacy’’ strøg direkte ind på New York Times’ bestsellerliste og blev nomineret til Goodreads Choice Awards.
Asgårds døtre #3: Ísliljas fortælling
Íslilja Ásmundsdatter er en af Asgårds bedste krigere. Hun er modig, skarpsindig og mestrer sit sværd til perfektion. Viger ikke tilbage for selv den farligste mission. For som kriger gør hun hvad hun er bedst til. Hun kæmper. Hun lever. Er fri. Men forude venter et bur; et arrangeret ægteskab. En alliance der er tvingende nødvendig da hendes familie står på kanten af den blodigste fejde nogensinde imod den mægtige Vølsungeslægt. Íslilja ved godt hvad hun bør gøre; opgive sin frihed og sit kald for sin familie. Men det strider imod hele hendes væsen. Så i stedet gør hun det hun er bedst til. Hun kaster sig ud på mission. Den farligste og mest risikable nogensinde. Íslilja har alt at tabe. Sin familie, sit hjem, sit liv. Selv det hun mindst venter ... sit hjerte. Og så endda til den helt forkerte.
Asgårds døtre er en saga om kærlighed og blodige fejder. Om slægt og ære. Om hjertets længsel. Om tre valkyriers kamp for deres familiers overlevelse. Dette er deres fortælling.
Nattens sanger #1: Besat
Efter Victoria er blevet brutalt overfaldet af sin ekskæreste, har hun mistet troen på kærligheden. Hun passer sit job som sygeplejerske og lever en forudsigelig og forsigtig tilværelse ... indtil hun møder Lucas. På kort tid forandrer han ikke bare Victorias liv, men hele hendes virkelighed, og efter et skæbnesvangert opgør med fortiden, befinder hun sig pludselig i en verden af vampyrer og havner i en stridighed som er ved at koste hende livet. Redningen viser sig at komme fra en ældgammel overbevisning som kan give Victoria en magtfuld plads i vampyrernes verden, men samtidig stiller hende over for et umuligt valg. Skal hun følge sin skæbne eller kæmpe imod den?
Besat er første bind i den anmelderroste vampyrserie Nattens sanger. En serie om skæbnetro, magt og fatal kærlighed.