Bondedrengen Kresten Riis har hovedet skruet bedre på end hænderne, men selvom hans forældre klarer sig godt, har de alligevel svært ved at finde pengene til at lade sønnen studere i København. På opfordring af byens degn lader de ham dog fortsætte i skolen, og så må Kresten, når den tid kommer, selv rejse til storbyen og der tjene pengene til sin uddannelse ...
Peter Christen Alsted (1864-1944) var en dansk forfatter og højskolelærer. Han debuterede i 1896 med "Røde syrener" og udgav derefter en række romaner, viser og vers. I sit stort anlagte erindringsværk, der blev afsluttet omkring 1940, fortæller han om livet i København og på højskolen i Uldum og giver karakteristikker af en lang række af tidens højskolefolk, journalister, digtere og andre litterære personligheder.