Da hovedpersonens mand, Mikhail, dør, står hun alene tilbage med deres to børn, Gjertrud og Bruno, og den gård, hvor de sammen holder silkegeder; en genmanipuleret art fra hvis mælk, man kan udvinde silke. Hun føler sig fortabt, da hun indser, at det liv og den familie, som hun havde forestillet sig, hun kunne give sine børn, ikke bliver til virkelighed. Og da hun er nødt til at tage et job på en institution, som kræver, at hun er der flere døgn i streg, sniger noget unaturligt sig ind i hendes og børnenes liv. Ligesom det unaturlige bliver en større del af verden og af dyrenes kroppe og af menneskenes kroppe.
I Cathrine Knudsens både smukke og dybt foruroligende roman er den teknologiske udvikling og integrering i vores hverdag taget et skridt videre, end vi kender det. Hovedpersonen holder silkegeder på en gård, så silken kan anvendes af militæret, det biologiske liv sættes op i mod vores evne til at manipulere kroppen, som vi ønsker den, og hovedpersonen overvejer at sælge sin ene nyre, forbruge sin krop, for at købe tid sammen med sine børn. En tankevækkende, filosofisk roman, som har fået en bragende flot modtagelse i hjemlandet Norge
